Forsvarsudvalget 2013-14
B 122
Offentligt
1393954_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. august 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 25. au-
gust 2014. FOU – B 122 spørgs-
mål 10 stillet af Søren Espersen
(DF)
FOU – B 122 spørgsmål 10:
Såfremt en af de danske jihadister i ISIL skulle blive taget til fange af irakiske eller kurdiske
styrker, mener regeringen da, at det vil være en dansk konsulær opgave
at komme jihadisten til undsætning og yde juridisk, konsulær eller anden bistand til
vedkommende?
Svar:
Med udgangspunkt i Lov om Udenrigstjenesten yder Udenrigsministeriets Borgerservice
konsulær bistand til danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark, der er
kommet i nød i udlandet. Dette gælder også for personer. der måtte opholde sig i Irak og
Syrien.
Udenrigsministeriets Borgerservice tager ikke stilling til, om den pågældende måtte have
overtrådt dansk lovgivning. Det er i givet fald noget, som politi og anklagemyndighed skal
forholde sig til.
Sådan konsulær bistand ydes selvsagt med hensyntagen til sikkerhedssituationen i disse lande.
Eftersom Danmark ikke har nogen ambassade i Irak, og ambassaden i Syrien fortsat er
relokeret til Libanon, er der meget begrænsede muligheder for udførelsen af den konsulære
bistand. Dette fremhæves også i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Irak og Syrien.
Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke hjemmel til at yde juridisk bistand, men kan være
behjælpelig med at henvise til advokatbistand, når relevant.