Tak for det.
I Enhedslisten er vi generelt skeptiske over for brugen af militære midler i konflikter.
Ligeledes så vi helst, at det var FN og ikke USA, der førte an i støtten til kurdernes forsvar mod ISIL.
Der er dog ingen tvivl om, at situationen i Irak og Nordirak er forfærdelig, og at ISIL gør sig skyldig i etnisk udrensning, massakrer og grove overgreb på civilbefolkningen.
Enhedslisten ønsker derfor at støtte de kurdiske styrker i deres kamp mod ISIL, og derfor støtter vi, at Danmark transporterer våben og ammunition til støtte for kurderne.
Dette er ikke en støtte til en ny Irakkrig, og derfor er det for Enhedslisten også helt afgørende, at udenrigsministeren i svar til Folketinget har forsikret, at såfremt danske soldater eller kampfly skal indsættes i Irak, vil dette skulle ske ved fornyet vedtagelse i Folketinget.
Det samme vil gøre sig gældende, såfremt regeringen skulle ønske at engagere Danmark i borgerkrigen i Syrien, hvis det danske forsvar bliver bedt om at bistå de amerikanske kamptropper i Irak, eller hvis der skulle blive tale om en forlængelse af bidraget til efter årsskiftet 2014-15.
Lad mig gøre det klart, at Enhedslisten ønsker, at Danmark skal støtte de kurdiske styrker i kampen mod ISIL, og vores støtte til dette er betinget af, at regeringen ikke løber fra sine forsikringer over for Folketinget.
På baggrund af erfaringerne fra Libyenkrigen, hvor den daværende regering medvirkede til at bryde FN-mandatet om sikring af civile og i stedet bidrog til det kaos, der hersker i dag i landet, gør vi det selvfølgelig klart, at Enhedslisten vil trække sin støtte, hvis regeringen løber fra sine forsikringer over for Folketinget.
Ligeledes er det for Enhedslisten afgørende, at denne konflikt er anderledes end andre konflikter, Danmark har været involveret i.
Der er ikke tale om en ulovlig angrebskrig, som der var i Irakkrigen i 2003.
Nej, nu har vi en folkevalgt kurdisk regering, som beder om hjælp til at beskytte sin civilbefolkning og mindretal.
Der er altså tale om en støtte til en suveræn irakisk regering i tråd med folkeretten.
Når jeg står her i dag og vi om lidt har et enigt Folketing, der vedtager at sende våben og ammunition til de kæmpende kurdiske styrker, kan jeg ærlig talt ikke lade være med at tænke tilbage til forrige lørdag.
Forrige lørdag stod jeg lige her udenfor på Christiansborgs Slotsplads og demonstrerede til støtte for kurdernes og yazidiernes kamp imod ISIL.
Her mødte jeg en mand, der hed Saiar Deriki.
Han var meget bedrøvet, fordi han få dage forinden havde mistet sin nevø.
Saiars nevø var nemlig blevet dræbt i kampen mod ekstremisterne fra ISIL.
Han var blevet dræbt, da han fra Syrien havde krydset grænsen til Irak for at komme de nødstedte yazidier til hjælp sammen med enheder fra den syriske gren af Kurdistans arbejderparti, der i Tyrkiet hedder PKK og i Syrien hedder YPG.
Mens Saiars nevø blev dræbt, lykkedes det hans kammerater at bryde igennem ISIL's forsvarslinjer til Sinjarbjerget, hvor de reddede tusinder af yazidier fra døden.
Saiars historie udstiller den lidt absurde situation – for ikke at sige meget absurde situation – vi befinder os i.
Læser man beslutningsforslaget og svarene fra forsvarsministeren, vil man se, at det tydeligt fremgår, at styrker fra PKK lige nu spiller en helt afgørende rolle i forsvaret af civilbefolkningen.
De kæmper tæt sammen med de kurdiske styrker fra Nordirak og udgør her de stærkeste styrker i forsvaret af civilbefolkningen imod overgrebene fra ISIL.
Det er derfor naivt at tro, at våben, der gives til den kurdiske lokalregering, ikke vil blive givet videre til de PKK-enheder, der kæmper i forreste linje imod ISIL.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg mener, at PKK tidligere har brugt metoder, som Enhedslisten og jeg selv klart tager afstand fra.
Men situationen har ændret sig.
Der foregår lige nu en fredsproces i Tyrkiet, og PKK kæmper i forreste række mod ISIL i Syrien og Nordirak.
Enhedslisten mener derfor, at Danmark bør støtte fredsforhandlingerne i Tyrkiet og anerkende den store indsats, PKK yder i kampen mod ISIL.
Det gør vi bedst fra dansk side ved at arbejde for at fjerne PKK fra EU's terrorliste.
Ligeledes bør den kurdiske tv-station Roj TV have sin sendetilladelse tilbage.
Alt andet vil ærlig talt være absurd, i betragtning af at vi om lidt alle sammen trykker på den grønne knap og stemmer for at sende våben til kurderne og PKK i deres kamp mod ISIL.
På Enhedslistens vegne kan jeg sige, at vi kan støtte beslutningsforslaget.
Vi ønsker at støtte de kurdiske forsvarsstyrker i kampen mod ISIL, vi ønsker at bidrage til at forsvare civilbefolkningen gennem støtte til kurderne, men det sker udelukkende under den klare forudsætning, at Danmark ikke bliver inddraget i en ny Irakkrig med indsættelse af danske kamptropper, danske kampfly, uden at der har været en fornyet debat og vedtagelse her i Folketinget.