PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
B 116
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

4. juli 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Le Lise Ravn

Sagsnr.: 2014-0040-0054

Dok.:

1160742

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 til forslag til folketingsbe-

slutning om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af politiets og

andre myndigheders behandling af politianmeldelser indgivet af Divine

Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og forhold relateret hertil

hos bl.a. SKAT (B 116), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

har stillet til justitsministeren den 5. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Tom Behnke (KF).

Karen Hækkerup

Kristian Korfits Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen:

”Ministeren bedes oplyse, om det i forbindelse med en uvildig

undersøgelse besluttet af regeringen/Folketinget med den nu-

værende lovgivning er muligt at indkalde og afhøre vidner un-

der vidneansvar og med vidnepligt, hvor vidneforklaringer pro-

tokolleres, uden at det sker i henhold til lov om undersøgelses-

kommissioner?”

Svar:

Der har været gennemført et antal uvildige advokatundersøgelser af for-

hold i den statslige forvaltning. Oliver Talevski m.fl. (2002), anfører i Un-

dersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle

følgende, side 34ff:

”Der er ikke i lovgivningen regler om advokatundersøgelser, og der

kræves ikke lovhjemmel til at iværksætte sådanne undersøgelser. De

advokatundersøgelser om statslige forhold, som har været gennem-

ført inden for de seneste år, har haft følgende karakteristika:

Vedkommende ministerium udpeger en uafhængig advokat til at

gennemgå og systematisere foreliggende skriftligt materiale, herun-

der fortroligt materiale, som ministeriet stiller til rådighed for advo-

katen.

Advokaten anmodes om – på grundlag af gennemgangen og syste-

matiseringen af det skriftlige materiale – at udtale sig om, hvorvidt

der er begået fejl eller forsømmelser af involverede

embedsmænd,

der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført mod

de pågældende.

Advokaten må ikke udtale sig om spørgsmålet om

ministres

retlige

ansvar. Som led i vurderingen af embedsmændenes forhold anmodes

advokaten dog – på grundlag af det skriftlige materiale – om at be-

skrive, hvorvidt ministre har været orienteret eller fået forelagt sager

af den karakter, der indgår i undersøgelsen.

Hvis advokaten finder, at der er grundlag for at søge et retligt ansvar

gjort gældende mod nærmere bestemte

embedsmænd,

anmodes ad-

vokaten om at udarbejde udkast til tjenstlig indberetning vedrørende

de pågældende embedsmænd.

Advokaten må – af hensyn til de berørte embedsmænds retsstilling –

ikke tale med de involverede embedsmænd eller andre med kend-

skab til sagen. Advokaten må af samme grund heller ikke anmode

om at modtage skriftlige redegørelser eller andre skriftlige udtalelser

fra de pågældende embedsmænd eller andre, der har kendskab til sa-

gen.

Advokaten anmodes eventuelt om at søge sagkyndig bistand til brug

for udførelsen af sin opgave. Det er relevant i de tilfælde, hvor vur-

deringen af ansvarsspørgsmålet forudsætter særlig teknisk viden,

f.eks. om edb-mæssige forhold."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår, må en advokat, der gennemfører en advokatundersøgelse

– af hensyn til de berørte embedsmænds retsstilling – ikke tale med de in-

volverede embedsmænd eller andre med kendskab til sagen. Advokaten

må af samme grund heller ikke anmode om at modtage skriftlige redegø-

relser eller andre skriftlige udtalelser fra de pågældende embedsmænd eller

andre, der har kendskab til sagen.

Som det ligeledes fremgår, kan advokaten anmodes om – på grundlag af

gennemgangen og systematiseringen af det skriftlige materiale – at udtale

sig om, hvorvidt der er begået fejl eller forsømmelser af involverede em-

bedsmænd, der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført

mod de pågældende.

En statslig ansættelsesmyndighed, herunder et ministerium, kan under

visse betingelser indlede en disciplinær undersøgelse af en tjenestemands

forhold. Reglerne herom fremgår af tjenestemandslovens kapitel 4.

En forhørsleder af en sådan disciplinær undersøgelse træffer bestemmelse

om vidneførsel, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 3. Desuden fremgår føl-

gende af tjenestemandslovens § 21, stk. 4:

”Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive

forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes

med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller væg-

rer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre

ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågæl-

dende bor.”

Det fremgår af tjenestemandslovens § 21, stk. 6, at forhørslederen efter sa-

gens afslutning afgiver en beretning. Hvis ministeren anmoder derom, skal

forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse. En sådan

indstilling vil indebære en retlig vurdering af de forhold, der undersøges.

Folketinget kan i medfør af grundlovens § 51 nedsætte såkaldte parla-

mentariske kommissioner til at undersøge almenvigtige sager. Bestemmel-

sen har følgende ordlyd:

”§

Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til

at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til

at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private bor-

gere som af offentlige myndigheder.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentariske kommissioner sammensættes af folketingsmedlemmer,

der vælges af Folketinget efter forholdstal, jf. grundlovens § 52.

Der har ikke været nedsat parlamentariske kommissioner efter den gæl-

dende grundlov fra 1953, men der har i fem tilfælde været nedsat parla-

mentariske kommissioner i medfør af tilsvarende bestemmelser i de tidli-

gere gældende grundlove. De første tre tilfælde vedrørte udredning af lov-

givnings- og administrationsspørgsmål, mens de to sidste tilfælde havde et

efterforskningsmæssigt præg med sigte på at vurdere, om der var grundlag

for at gøre et ansvar gældende mod ministre. Den seneste parlamentariske

kommission blev nedsat i 1945. Der kan henvises til Jens Peter Christen-

sen (1997), Ministeransvar, side 547f.

Om afhøringer og vidneførsel i forbindelse med parlamentariske kommis-

sioner fremgår følgende af Henrik Zahle (red.) (2006), Danmarks Riges

Grundlov med kommentarer, side 353:

”I medfør af bestemmelsen påhviler der såvel private som offentlige

myndigheder pligt til at meddele mundtlige eller skriftlige oplysnin-

ger til kommissionen, herunder pligt til at stille allerede foreliggende

materiale til rådighed for kommissionen. Oplysninger afgives som

udgangspunkt, uanset om de afgives mundtligt eller skriftligt, under

strafansvar, jf. straffelovens § 162 og – for ministres vedkommende

– ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, betænkning nr. 1315/1996

s. 156f.

Hverken grundloven eller lovgivningen har udstyret kommissionerne

med særlige tvangsmidler til opfyldelse af oplysningspligten. Over

for eventuelt modvillige vil en parlamentarisk kommission være

henvist til at anlægge sag ved domstolene for at få dem dømt til at

afgive oplysning. Hvis den pågældende herefter ikke opfylder dom-

men, kan den gennemtvinges ved fogedretten efter bestemmelserne i

retsplejelovens kapitel 48, betænkning nr. 1315/1996 s. 158.

Det er antaget, at der til brug for en parlamentarisk kommission kan

foretages vidneførsel for domstolene, når formålet er at tilvejebringe

oplysninger af betydning for kommissionens vurdering af, om der er

grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende mod bestemte perso-

ner, men ellers ikke, Poul Andersen 1954 s. 511 og Alf Ross 1980

bd. 1 s. 255. […] Oplysningspligtens omfang må, hvad enten afhø-

ring sker umiddelbart for kommissionen eller for domstolene, anta-

ges at være begrænset efter en analogi af lovgivningens regler om

vidneudelukkelses- og vidnefritagelsesgrunde. […]

Der findes ingen regler for proceduren i en parlamentarisk kommis-

sion i forbindelse med afhøringer, herunder om beskikkelse af bisid-

dere for de afhørte.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En parlamentarisk kommission vil efter omstændighederne kunne foretage

retlige vurderinger i forbindelse med et undersøgelsesforløb. Der kan

nærmere henvises til betænkning 1315/1996, side 156.