Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Samråd om B114 om indførelse af et grønt
nationalregnskab for at fremme den grønne
omstilling og bæredygtig udvikling.
Tid og sted: 26. maj 2014 kl. 14.00, lokale 2-011
Indledning
Jeg vil redegøre for regeringens holdning til SF’s
beslutningsforslag om at indføre grønne nationalregnskaber for at
fremme den grønne omstilling og bæredygtig udvikling.
Forslaget lægger således op til at styrke overvågningen af den
grønne omstilling af dansk økonomi. Det er en sympatisk
målsætning. Regeringen er optaget af, at Danmark bevæger sig i
retning af en mere grøn og bæredygtig økonomi. Og en styrket
overvågning af denne omstilling vil her være nyttig.
Forslaget består af to dele.
For det første
foreslås det at indføre grønne nationalregnskaber
for Danmark i løbet af en tre årig periode startende med regnskab
for 2014.
For det andet
foreslås, at Danmark gennem etableringen af en
tværministeriel task force deltager aktivt i arbejdet med at