Ministeren foreslog under 1. behandlingen af B 113, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge realiteten af problemet med at kønsmodne han- og hundyr, der er uegnede til adskillelse, da de har gået sammen under opvæksten, transporteres sammen til slagteriet. De fire organisationer, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Transport og Logistik, Landbrug og Fødevare samt 3F, er eksperter på hverdagens udfordringer, når det gælder dyrevelfærd, arbejdsmiljø og sikkerhed i forbindelse med dyretransporter, og har samlet henvendt sig til ministeren, for at finde en smidig og hurtig løsning. I lyset heraf bedes ministeren oplyse følgende:
- den præcise årsag til, at ministeren betvivler, at Dyrenes Beskyttelse, Dansk Transport og Logistik, 3F og Landbrug og Fødevare har formuleret et reelt og alvorligt problem, når det gælder udfordringer forbundet med at skille kønsmodne dyr under transport, når dyrene er vant til at gå sammen
- om ministeren vil overveje at straks til at arbejde på en løsning, hvis der ikke er betydningsfulde tvivlspørgsmål,
- hvilke forhold arbejdsgruppen helt præcis undersøge, hvis ministeren vælger at nedsætte en arbejdsgruppe,
- om ministeren agter at inddrage de fire nævnte organisationer, der allerede er fundet sammen i enighed omkring problemstillingen,
- hvordan ministeren vil sikre, at der bliver tale om en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, og hvordan vil ministeren sikres, at Fødevareudvalget præsenteres for et konkret og brugbart løsningsforslag,
- om ministeren er parat til at arbejde hurtigt hen mod en løsning for at minimere risikoen for alvorlige ulykker inden en løsning er gennemført, og vil ministeren garantere, at der ligger et forslag til løsning til efterårssamlingen.
Dato: 19-06-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd