Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om transport af kønsmodne handyr og hundyr.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fødevareministeren, værsgo.

Tak for det. I dag førstebehandler vi et beslutningsforslag om transport af kønsmodne handyr og hundyr. Forslaget indebærer, at regeringen pålægges at arbejde for at få ændret Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport, også kaldet transportforordningen, så kønsmodne handyr og hundyr ikke længere skal holdes adskilt under transporten til slagteriet, og at regeringen tager initiativ til at sikre, at bøden for at overtræde den gældende regler om adskillelse af kønsmodne han- og hundyr nedsættes til 100 kr.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg arbejder ihærdigt på at få ændret transportforordningen, ikke mindst med hensyn til maksimale transporttider for dyrene. Så sent som på det seneste ministerrådsmøde den 19. maj bragte jeg emnet op for at få de øvrige medlemslande med på at overbevise Europa-Kommissionen om nødvendigheden af at få revideret EU-reglerne om beskyttelse af dyr under transport.

Med hensyn til kravet om adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr under transport er det som udgangspunkt fornuftigt. Det forhindrer, at handyrene udviser en voldsom adfærd over for hundyrene under transporten, der kan være farlig både for dyrene og for de chauffører, som skal håndtere dyrene. Det gælder ikke kun transporter til slagtning, men også transporter mellem bedriften og til og fra græsning.

Forslaget om, at en overtrædelse af reglerne kun skal udløse en bøde på 100 kr., er ikke den rigtige vej at gå. Det signalerer, at vi ikke tager dyrevelfærd under transport alvorligt, hvis transportøren kun risikerer en bøde på 100 kr. for at overtræde en regel, der for mange transporter er fornuftig.

Regeringen kan af de nævnte årsager ikke stemme for beslutningsforslaget.

Når det er sagt, er jeg enig i, at der kan være situationer, hvis det er bedst for dyrevelfærden ikke at adskille dyrene i forbindelse med transport. Når landbrugere selv transporterer deres egne dyr i egne transportmidler på en strækning mindre end 50 km fra bedriften, er der også krav til og generelle bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport. Det betyder bl.a., at dyrene skal transporteres, så de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse. Det vil f.eks. ofte være uhensigtsmæssigt at skille en foldtyr fra dens køer under transporten, fordi tyren vil forsøge at komme tilbage til sine køer for at passe på dem.

Europa-Kommissionen er i forbindelse med en straffesag blevet spurgt om deres fortolkning af transportforordningen. Kommissionen lægger nu op til en mindre restriktiv fortolkning end den hidtil anlagte. Det betyder, at der er undtagelser fra kravene i transportforordningen for landbrugere, herunder f.eks. kravet om adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr under transport. Det er altså tilladt for landbrugerne selv at foretage transporter af dyr, hvor det kan være et problem at adskille kønsmodne handyr og hundyr, på en afstand under 50 km.

Når det er tilladt for landbrugere, er det naturligvis også nærliggende at se på de tilsvarende regler for transportører. Der er med andre ord behov for, at der i transportforordningen åbnes mulighed for at dispensere for kravet om adskillelse i visse situationer. Derfor vil jeg nu nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, i hvilke konkrete situationer der kan være behov for at fravige kravet om adskillelse af han- og hundyr, og komme med konkrete bud på en fremadrettet udformning af reglen, således at der tages hensyn til både dyrevelfærden og transportørens sikkerhed. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg sige, at det da glæder mig, at ministeren er enig i problemstillingen, og at det er noget, vi skal have løst. Det er ganske konstruktivt. Men det undrer mig bare, hvorfor det først er nu i en tale til en førstebehandling, at man melder ud, at der nu skal nedsættes en arbejdsgruppe. Altså, jeg står med et ministersvar her – det var så en anden fødevareminister, men trods alt fra den samme regering – fra den 25. juni 2012, altså for små 2 år siden, hvor man dengang meldte ud, at man ville arbejde på en pragmatisk løsning på problemet, ikke noget med arbejdsgrupper.

Der skete ikke noget. Hvorfor har man ventet i 2 år? Altså, hvorfor er det nødvendigt, at vi skal helt herned i Folketingssalen for at få regeringen til faktisk reelt at gøre noget? Jeg synes jo, det er lidt ærgerligt, når det egentlig burde være noget, som man bredt her i Folketingssalen kunne blive enige om skulle laves om.

Tak. Ministeren.

Jeg kan jo vanskeligt gisne om bevæggrunde og motiver og forretningsgange i ministeriet, før jeg selv blev minister, så det spørgsmål kan jeg selvfølgelig ikke svare på. Det tror jeg også godt at spørgeren både ved og forstår.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nej, det er for tyndt et svar. Som minister står man altså på mål for regeringens politik, og regeringen meldte ud den 25. juni 2012, at man var enig i den problemstilling, og at man ville finde en løsning. Nu er der så gået 2 år, og der er ikke sket noget som helst. Så hjælper det jo ikke noget, at der kommer en ny minister og siger: Jeg står ikke på mål for noget som helst af det, der er meldt ud tidligere. Det er altså regeringens politik, at man vil gøre noget, og man har så ikke gjort det i 2 år. Det er lidt tyndt, synes jeg, at man bare prøver på at stikke af fra det.

Ministeren.

Jeg kan sige, at der nok ikke var mange politikere, der ville overleve, hvis de, hver gang de foretog sig noget fornuftigt, så blev kritiseret for, hvorfor man ikke havde gjort det før. Altså, i sagens natur er det jo altid sådan, at når man gør noget, er det ikke noget, der er gjort før, for så ville der jo ikke være nogen grund til at gøre det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dette beslutningsforslag har som formål at få ændret en regel, som virker stik imod den bagvedliggende gode intention om at fremme dyrevelfærd. Reglen foreskriver efter det nugældende regelsæt, at kønsmodne han- og hundyr skal adskilles under transport. Det indebærer, at kvier og tyre, som er vant til at gå sammen og er uegnet til at blive adskilt fra deres flok, bliver adskilt i forbindelse med transporten til slagteriet, hvilket kan gøre dyrene aggressive og urolige ved læsningen og under selve transporten. Det stresser dyrene og øger risikoen for, at de påfører hinanden skader, og at der også kan opstå farlige situationer for de mennesker, som står for arbejdet med at adskille dem.

I Venstre synes vi, det er godt og nødvendigt, at der bliver sat fokus på denne problemstilling, og vi har den holdning, at det skal og bør løses, så der ikke længere skal foretages denne adskillelse på vej til slagteriet. I det videre arbejde med at få løst problemet kunne det være nyttigt at få lavet en undersøgelse af problemstillingerne og herunder få kortlagt, om det er muligt, at vi kan løse problemet her i Danmark. Så vi anbefaler, at der arbejdes videre med problemstillingen, med henblik på at det skal løses, så der ikke skal foretages adskillelse til slagteriet, og at det eventuelt kan starte med en undersøgelse. Vi kan også høre nu, at ministeren tænker lidt på en arbejdsgruppe. Hvordan det sådan praktisk tilrettelægges, må der så ses på, men vi er positive over for at arbejde videre med det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. For os Socialdemokrater er det vigtigt med høje standarder for dyrevelfærd, og dette indebærer naturligvis, at der bl.a. tages et særligt hensyn til vores dyr under transporten til slagteriet. Dette hensyn skal naturligvis ikke være på bekostning af chaufførernes sikkerhed, og derfor vil jeg gerne indledningsvis takke forslagsstillerne til dette beslutningsforslag, som sætter fokus på et vigtigt emne. Beslutningsforslaget omhandler nemlig de problemer, der kan opstå, når kønsmodne han- og hundyr adskilles under transport til slagteriet.

Jeg har fuld forståelse for, at transportchauffører ønsker at kunne handle mere fleksibelt, men den europæiske transportforordning er imidlertid vedtaget bl.a. med henblik på at fremme fælles standarder for dyrevelfærden i Europa. Reglen om adskillelse af kønsmodne hanner og hunner bygger på en risikovurdering, der siger, at handyr kan være meget voldsomme over for hundyr, særlig når de er i brunst. Manglende adskillelse kan derfor skabe farlige situationer for dyrene såvel som for chaufførerne. Med andre ord er kravet om adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr under transport til slagteriet som udgangspunkt ganske fornuftigt.

Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt at lytte og ty til handling, såfremt reglerne ikke står mål med den virkelighed, som transportørerne oplever i deres dagligdag. Derfor skal vi have kortlagt problemets omfang. Som ministeren var inde på, har ministeriet af samme grund anmodet transportørerne om at fremkomme med opgørelser over antallet af uhensigtsmæssige adskillelser under transport, men indtil nu forgæves.

Hos Socialdemokraterne ønsker vi en løsning, hvor både dyrevelfærd og chaufførernes sikkerhed tilgodeses, og vi har tiltro til, at ministeren vil arbejde for, at der kommer en undtagelsesmulighed i forordningen, når den skal revideres. Det er imidlertid en langvarig proces, og indtil da må vi følge gældende regler på området. Det er derfor også meget glædeligt, at der nu bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan komme med anbefalinger til, hvordan vi kan løse opgaven.

Sanktioner skal efter fælles aftale være effektive og virke afskrækkende. Det kan man ikke sige at en bøde på 100 kr. vil være. Vi skal jo huske, at for mange transporter er reglen fornuftig, og den tager også højde for den skade, som dyrene kan forvolde hinanden. Derfor vil en bøde på kun 100 kr. give indtryk af, at vi ikke tager ansvaret for vores dyrs velfærd under transport alvorligt. Det er ikke den rigtige vej at gå. På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Det ser ud, som om der er nogle problemer. Det tror jeg lige vi prøver at finde ud af.

Så er det fru Charlotte Dyremose. Vi glemmer teknikken et øjeblik. Er der ikke lyd på? Så må vi have en kort bemærkning heroppe fra talerstolen på den gammeldags facon. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører ikke kan bekræfte, at det faktisk er sådan, at de detaljerede bestemmelser skal fortolkes og anvendes inden for nogle principper, der gør, at man hele tiden kan ajourføre fortolkningen, når der nu viser sig at være nye videnskabelige udtalelser, og at man dermed inden for forordningen faktisk kan ændre på de her ting og lave de her undtagelser, hvis det viser sig, at der er grund til at gøre det, og at det jo vel ikke er så afgørende, i hvor mange situationer det er hensigtsmæssigt ikke at transportere dyrene hver for sig, men at det afgørende er, at det gøres i de rigtige situationer.

Tak. Ordføreren.

Men det er jo lige præcis det, som ministeren nu er gået i gang med. Når jeg nævner det med, at det har været svært at få at vide af transportørerne, hvor mange gange der har været farlige situationer, så er det, fordi de faktisk er blevet spurgt, om de kunne give noget dokumentation. Det ville da være rigtig, rigtig godt, hvis de kunne komme med den dokumentation. Men hver gang der er blevet spurgt, er der ikke kommet noget svar tilbage, og der skal bare lyde en opfordring til transportørerne om, at vi får den dokumentation. Men i øvrigt er det vel også det, som arbejdsgruppen skal arbejde med fremover, og derfor er det jo rigtig glædeligt, at ministeren nu nedsætter den arbejdsgruppe.

Tak. Fru Charlotte Dyremose.

Jamen det, jeg hentyder lidt til, er, at det væsentlige her vel ikke er at nå frem til at finde ud af, hvor tit det sker, at man transporterer dyr, som er vant til at være sammen og derfor f.eks. bliver aggressive af at blive adskilt, men at det væsentlige i stedet er, at det bliver dokumenteret, at det er en problemstilling. Og det skulle være forholdsvis nemt at dokumentere, at kønsmodne dyr, der plejer at gå sammen, nok ikke har det særlig rart med at blive skilt ad, hvis ikke de er vant til blive håndteret. Og det handler vel alene om, at det er nødvendigt at dokumentere, at det er sådan, det er, og at det egentlig ikke er så væsentligt, hvor mange gange det foregår i løbet af et år. Og så er der lige det her med, at det jo faktisk står i præamblen, at vi skal fortolke det her ud fra den videnskab, der er tilgængelig.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at det bedste er at få lavet bestemmelserne, så de virker i de situationer, hvor der er behov for at de skal virke. Men jeg vil dog også godt sige, at det da er rart at vide, om det overhovedet sker derude, og det er jo egentlig derfor, spørgsmålet er blevet stillet.

Tak, og så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Der er noget galt med teknikken, så man må tage taletiden sådan lidt pr. intuition og ikke misbruge det.

Værsgo.

Jeg skal prøve at gøre det kort. Jeg er helt enig med den socialdemokratiske ordfører i, at vi skal have høje standarder for dyrevelfærd og -transporter, men det er netop det, der er udfordringen i loven i dag, nemlig at man stresser dyrene unødvendigt, når man tvinger folk til at opdele tyre og kvier. Det er derfor, vi gerne vil have lavet det om, for der er jo ingen grund til at have en regel, der egentlig er der på grund af dyrevelfærd, men faktisk gør det modsatte. Det er jo det, der egentlig er pointen i det her. Og hvis man så samtidig kan se, at der kan være livsfarlige situationer for transportørerne, så er der faktisk ikke nogen, der vinder på at have de her regler. Derfor synes jeg, at man burde gå med på, at man så i hvert fald i det mindste – jeg kunne høre, at der er lidt opbakning til, at man får kigget på reglerne – også får sat bødestraffen ned. For hvis alle er enige om, at der er et problem, er det jo heller ikke rimeligt, at man giver transportørerne bøder op til 12.000 kr. for at overskride nogle regler, som vi alle sammen er enige om faktiske er urimelige.

Så jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører ikke godt kan se, at det er rimeligt, at vi også får sat bødestraffen ned, indtil vi finder en løsning.

Tak. Så er det ordføreren.

Til det sidste kan jeg svare nej. Vi går ikke ind for, at bødestørrelsen skal sættes ned til 100 kr. Det ville være det samme som at give lov, og det er ikke den måde, vi skal lave lovgivning i Danmark på, altså at vi sætter bødestørrelsen ned. Tværtimod skal vi forsøge at få fat om ondets rod og så få det ordnet på den rigtige måde. Det er faktisk det, jeg hører ministeren lægge op til nu.

Jeg vil også godt sige, at den her sag lidt kan være som at vælge mellem pest og kolera, for hvis vi gør det, som vi gør i dag, så tager vi hensyn til, at hundyrene ikke bliver unødigt belastet – det er jo også dyrevelfærd i allerhøjeste grad – og på den anden side set kan vi opleve, at der kan være nogle af chaufførerne, som ikke har det så godt med at skulle flytte dyr, som ikke kan lide at komme væk fra deres flok. Det er selvfølgelig også derfor, vi har bedt om at få lidt dokumentation. Men jeg tror, at det løser sig, når nu ministerens arbejdsgruppe kommer til at arbejde hurtigt, så vi kan imødekomme i hvert fald de situationer, hvor det ville være fornuftigt at gøre det. Og det er også det, jeg hører ministeren sige.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Det lyder jo meget godt, at man nu vil begynde at indhente noget dokumentation, men jeg synes, det er lidt sølle, at der skal gå så lang tid, for det er 2 år siden, man har svaret Folketinget, at man gerne ville finde en løsning. Så går der 2 år, og så har man nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde ud af, om der er et problem. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi er nødt til at få sådan en sag ned i Folketingssalen for at nedsætte en arbejdsgruppe, der bare skal undersøge, om der er et problem. Jeg tror, der er ret mange, der ude i branchen er klar over, at der er et problem. Så hvorfor ikke gøre noget ved det i stedet for bare at begynde at undersøge problemet? Jeg synes, at det ligger lige til højrebenet, at vi får lavet det her om. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man ikke går lidt videre end bare at sige, at nu undersøger vi, om der er et problem.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan godt mærke på ordføreren for Dansk Folkeparti, at alting helst skulle være sket i går. Det kan vi altid ønske, men sådan er det ikke. Jeg tænker, at vi skal gøre det ordentligt. Vi skal gøre det af hensyn til dyrene, og vi skal også gøre det af hensyn til de mennesker, som har med dem at gøre. Og det med bødestørrelsen ændrer vi ikke ved.

Tak. Så er det den næste ordfører, og det er fru Sanne Bjørn, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om transport af kønsmodne han- og hundyr, og det pålægger regeringen følgende: for det første at arbejde for at få ændret Rådets transportforordning om beskyttelse af dyr under transport, så dyrene ikke holdes adskilt under transporten til slagteriet – det var den ene ting – og for det andet at tage initiativ til, at bøden for at overtræde reglen om adskillelse af dyrene nedsættes til 100 kr.

Regeringen arbejder allerede for at få ændret transportforordningen, ikke mindst med hensyn til de maksimale transporttider for dyrene. Radikale Venstre er optaget af at få mindsket transporttiden for levende dyr og gøre denne transport mest mulig skånsom for dyrene. Så i sit udgangspunkt er det fornuftigt at holde dyrene adskilt, da det forhindrer handyrene i at blive voldsomme over for hundyrene under transporten. Såfremt de bliver voldsomme, kan de være til fare for de andre dyr og naturligvis for chaufførerne.

Når tyre f.eks. under transporten bliver adskilt fra de andre dyr i en flok, vil tyren fra flokken instinktivt forsøge at komme tilbage til sine køer. Det skaber også nogle uhensigtsmæssige og farlige situationer, men så vidt jeg har fået oplyst, kender vi ikke omfanget af problemet. Radikale Venstre mener ikke, at en bødenedsættelse til 100 kr. er et skridt i den rigtige retning, for herved signalerer vi, at vi ikke lægger vægt på dyrevelfærd, og er der noget, vi gør, er det netop det. Jeg mener, der er meget ræson i med en høj bøde at signalere, at der skal tages hensyn til dyrene under transporten.

Når landmændene selv skal transportere deres egne dyr på korte strækninger, skal de også overholde nogle bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport, jævnfør transportforordningens artikel 3, som handler om at sørge for, at dyr ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse under transporten. Jeg hæfter mig ved, at Kommissionen lægger op til en mindre restriktiv fortolkning af transportforordningen, som betyder, at dyrene ikke skal holdes adskilt, når det går ud over dyrevelfærden. Landbrugerne kan selv foretage transport af dyr, hvor det kan være et problem med at adskille kønsmodne handyr fra hundyr på afstande under 50 km. Jeg hæfter mig også ved, at ministeren vil arbejde for, at der kommer en undtagelsesmulighed i forordningen, når den skal revideres, så der bliver mulighed for at transportere dyrene sammen – handyrene sammen med hundyrene – og de vil lide ved at blive adskilt. Sluttelig hæfter jeg mig ved ministerens udspil om at nedsætte en arbejdsgruppe. Radikale Venstre kan ikke stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er der endnu en ordfører.

Min teknik er gået i stykker, men sekretæren siger, der ikke er nogen spørgere.

Så er det fru Trine Mach, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti sætter i beslutningsforslaget fokus på en reel problemstilling, nemlig samtransport af kønsmodne dyr eller måske rettere det, at kønsmodne handyr og hundyr ikke transporteres sammen. Det giver nogle udfordringer både i forhold til dyrevelfærd og arbejdsmæssig sikkerhed for de chauffører, der skal køre med dyrene. Det er der ordførere før mig der så udmærket har gjort rede for, så der er ikke nogen grund til at gå i detaljer med den del af det.

For os i SF er det centrale omdrejningspunkt, at vi anerkender, at der er et problem, vi skal have kigget på. Det er det, B-forslaget omhandler, men vi synes ikke, den løsning, der foreslås, er den rigtige. EU-forordningen, som regulerer det her, synes åbenbart at virke mod hensigten med at fremme dyrevelfærd. Det er i hvert fald, hvad alle relevante interessenter peger på. Det gør jo, at første del af forslagsstillernes ønske, nemlig at pålægge regeringen at arbejde for ændringer af forordningen, virker som et oplagt greb. Og selv om vi nu skriver dagen derpå i forhold til europaparlamentsvalget, ved vi jo alle sammen godt, at det ikke altid er det nemmeste at gøre at ændre en EU-forordning, og vi ved, at det i hvert fald ikke er noget, der sker inden for en kortere tidshorisont.

Det skal selvfølgelig ikke hindre os her i salen i at pålægge regeringen at arbejde for en ændring af forordningen, men SF er primært interesseret i at finde en løsning på noget kortere bane på det her problem, som vi alle sammen er nogenlunde enige om, lyder det til, vi tror findes og gerne vil have kortlagt omfanget af.

Det lyder, som om der i forordningen er mulighed for at tolke den en anelse anderledes og dermed finde en løsningsmodel. Derfor synes vi, ministerens bud med en arbejdsgruppe, som skal arbejde hurtigt og effektivt, lyder som en vej frem, forudsat det selvfølgelig bliver til reel handling og ikke bare en arbejdsgruppe, som så arbejder uden sådan at nå et større slutprodukt.

I forhold til forslagets anden del er vi ikke enige med forslagsstillerne i en bødenedsættelse. Det er jo sådan, at chauffører og vognmænd skal handle fornuftigt og rigtigt, og hvis de overtræder en lov, skal de selvfølgelig pålægges en bøde – en bøde, der virker reel og ikke symbolsk. Vi deler også den opfattelse, som er blevet præsenteret her fra talerstolen tidligere, nemlig at en bøde på 100 kr. direkte svarer til at give lov til at bryde loven. Det mener vi ikke er rigtigt; vi mener faktisk, det er en symbolsk bøde, hvis den er på 100 kr.

Så bare for at konkludere vil jeg sige, at SF støtter forslagsstillerne i, at der skal gøres noget for at se på det her problem med dyrevelfærd og et farligt arbejdsmiljø for chaufførerne, og vi er også enige i, at det ikke er nok blot at sige, at regeringen skal pålægges at arbejde for at ændre EU-forordningen. Det er heller ikke tilstrækkeligt set med vores øjne. Derfor er vi meget positivt indstillet over for ministerens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som vi så forhåbentlig i fællesskab kan give nogle opgaver, så vi kan få løst problemet på ordentlig vis og inden for en overskuelig tidshorisont. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Da hr. Per Clausen, der er vores ordfører på det her område, ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet, at læse denne tale op:

Reglen om, at kønsmodne handyr og hundyr skal holdes adskilt under transport til slagteri, gør i nogle tilfælde mere skade end gavn. Denne adskillelse kan føre til, at dyrene stresses og som følge heraf løber risiko for at påføre sig selv skade under transporten. En rigid overholdelse af denne regel kan altså skade dyrevelfærden. Kravet om at adskille tyre fra køer kan også i nogle tilfælde udgøre et alvorligt sikkerhedsmæssigt problem for chaufførerne. Det mest fornuftige ville i nogle tilfælde være at transportere dyrene samlet. Hvis chaufførerne gør dette, overtræder de imidlertid reglerne og risikerer en sanktion. Set i det lys virker det helt oplagt at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Desværre forholder det sig sådan, at der også er eksempler på, at en adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr er helt nødvendig. Derfor vil vi i Enhedslisten i stedet for opfordre til, at Fødevareudvalget vedtager en beretning, som opfordrer regeringen til hurtigt at gennemføre et analysearbejde med henblik på at finde en holdbar løsning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Omdrejningspunktet for dette beslutningsforslag er, som det så tydeligt er kommet frem under debatten, en omstridt EU-regel, der har været tæt på at koste menneskeliv. Der er dokumenteret flere tilfælde af alvorlig personskade ved transporten af dyr til slagterier, fordi EU-reglen kræver en adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr. En adskillelse af dyrene medfører en betydelig risiko for, at dyrene påfører hinanden skade. Det skyldes, at dyrene af natur er flokdyr og derfor bliver stressede under adskillelsen. Typisk viser det sig ved, at dyrene bliver mere aggressive og urolige ved læsningen og under selve transporten. Med andre ord virker EU-reglen stik mod intentionen om at fremme dyrevelfærd. Men det er altså ikke kun dyrene, der kan ende i farlige situationer; det kan som nævnt også føre til farlige situationer for de mennesker, der vil adskille dyrene.

I Liberal Alliance er vi imod regler, der unødigt vanskeliggør folks hverdag. Det gør reglen om adskillelse af kønsmodne dyr, der således udgør et eksempel på et område, hvor EU's berøringsflade er blevet uhensigtsmæssig stor. Vi kan derfor støtte op om Dansk Folkepartis forslag om en regelforenkling. Da vi samtidig ved, at det ofte tager meget lang tid at få ændret regler i EU-systemet, er det fornuftigt, som der lægges op til her, at vedtage en bødenedsættelse i mellemtiden. I dag koster det chauffører og vognmænd omkring 20.000 kr. i bøde, hvis de omgår EU-reglen – også selv om de danske vognmænd har udtalt, at det kan redde liv at omgå EU-reglen.

Liberal Alliance kan derfor bakke op om B 113, der gør hverdagen mere sikker for vognmænd og chauffører og samtidig fremmer dyrevelfærden.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Vi vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for at påpege en meget relevant og meget væsentlig problemstilling. Der er ingen tvivl om, at det er drønhamrende farligt for chaufførerne at skulle adskille dyr, der er vant til at gå sammen og måske ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, og det fremmer på ingen måde dyrevelfærden.

Vi har så kigget lidt nærmere på det her for at se, om det nu er en ændring i forordningen, der er nødvendig. I præambelbemærkningerne står der jo netop, at dyr skal transporteres under forhold, der gør, at de ikke kommer til skade, og at de detaljerede bestemmelser bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse med netop det princip og derfor skal ajourføres set i lyset af videnskabelige udtalelser osv. osv. Det er sådan lidt mere populært sagt sådan, at hvis der kommer ny viden, bør bestemmelsen anvendes og fortolkes således, at dyrene ikke bliver påført unødig lidelse.

Det betyder altså, at hvis der laves en undersøgelse, der viser, at dyrene helt efter forventning bliver stressede, når de bliver adskilt og ikke er vant til at være det – jeg tror, de fleste af os, der har prøvet at kigge på køer, der er vant til at gå sammen, er helt klar over, at de nok bliver temmelig stressede over pludselig at blive håndteret af mennesker og ikke være sammen med den flok, de plejer, så jeg tror ikke, det kan tage mange sekunder at lave den videnskabelige undersøgelse – er det faktisk sådan, at vi inden for forordningen skal leve op til det.

Så det er dejligt med alle de gode intentioner hele vejen rundt osv., men herfra er der egentlig et lille spørgsmål til ministeren om, hvorvidt det virkelig er nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppe lugter jo af noget, der kan tage utrolig lang tid. Det behøver det selvfølgelig ikke at gøre, men jeg mener faktisk, det er fuldstændig unødvendigt med en arbejdsgruppe. Det er et spørgsmål om at lave en undersøgelse, det kan gøres forholdsvis hurtigt, og så kan vi inden for forordningen få det her ændret frem for at bøvle og bakse i måneds- eller årevis med at få den forordning justeret.

Der er muligheder for at gøre det, der er fleksibilitet til det, og jeg kan sådan set kun opfordre til, at vi i udvalgsarbejdet meget hurtigt får pålagt ministeren at få lavet den her undersøgelse i løbet af ganske kort tid og så se at få justeret på de her regler, så vi kan få en hensigtsmæssig brug af forordningen. Det gør jo så også, at det her med bødeniveauet slet ikke behøver at blive drøftet, for selvfølgelig er det sådan, at hvis man pakker dyr sammen og de ikke er vant til at gå sammen og de er kønsmodne, er det temmelig uhensigtsmæssigt, og det skal man selvfølgelig have en bøde for. Og så skal vi bare sørge for at få lavet den her undtagelse, så dyr, der er vant til at gå på en stor mark sammen, ikke pludselig skal til at adskilles, fordi de skal køres af sted til f.eks. slagteriet.

Så tak til forslagsstillerne for at påpege problemstillingen, og hermed kommer jeg altså med en opfordring til, at vi får det løst i mindelighed og i ganske stor hast, for jeg vil meget nødig være den chauffør, der skal prøve på at skille de her dyr ad, hvis de er vant til at gå sammen. Det gælder også hen over sommeren.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Som nævnt af flere ordførere handler det her jo om, at der er en EU-forordning, der siger, at kvier og tyre skal adskilles under transport, når de i deres sidste timer er på vej til et slagteri. Den eneste grund til adskillelsen skulle angiveligt være dyrevelfærdsmæssige årsager, og det er jo noget, vi går rigtig meget op i, men i det her konkrete tilfælde med kvier og tyre, der er flokdyr, er det faktisk ikke godt for dyrevelfærden, fordi man stresser dyrene unødvendigt og skaber nogle farlige situationer også for landmænd og transportører, når man får tonstunge dyr til at gå amok. Der har været sager i medierne, hvor folk har været tæt på at dø på grund af den her regel om, at man skal adskille dem. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man siger, at det skal være med livet som indsats, når chauffører og landmænd skal transportere dyrene til slagteriet, men det er heller ikke god dyrevelfærd, når man stresser dyrene unødigt.

Så jeg vil sige, at jeg synes, at det mildest talt virker blæst, at der findes EU-regler om transport af tyre og køer og andre ting, der dels strider imod dyrenes bedste, dels gør, at det bliver decideret farligt at transportere dyrene. Så jeg synes, det er helt oplagt, at vi får lavet det her om.

Som også nævnt af andre ordførere tager ændringer af forordninger jo som regel rigtig lang tid. I en arbejdsgruppe sparker man også typisk noget til hjørnespark, så det tager lang tid. Men på grund af, at det tager lang tid, foreslår vi i Dansk Folkeparti at sætte bødestraffen ned, i det her tilfælde til 100 kr. I dag har jeg set eksempler på, at folk får bøder på 12.000 kr. for at overskride den her forordning. Jeg synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at man skal sætte liv og lemmer på spil på grund af det her, når alle sådan set kan se, at det ikke virker efter hensigten. Så jeg kan sådan set godt forstå, at der er nogle transportører og landmænd, der vælger at bryde reglerne, både fordi det er til gavn for dyrevelfærden, og fordi det er en god og sikker måde at gøre det på, hvis man ikke opdeler dyrene.

Jeg vil trods alt sige tak til partierne for den positive modtagelse og forståelse for problemstillingen. Jeg synes specielt, at det kunne være spændende at bygge videre på det, den konservative ordfører sagde til sidst med, at man kunne lave en videnskabelig undersøgelse, som gør, at man på den måde kunne se bort fra forordningen i det her tilfælde. Det ville være klart at foretrække, at man kunne løse det nationalt i Danmark og dermed undgå en lang kamp med EU for at få det ændret, for det kan tage flere år, hvilket kan betyde, at der er unødigt mange dyr, der bliver stresset af det, men i værste tilfælde kan nogle måske miste livet på grund af det, så jeg synes, det kunne være en rigtig god ting. Og jeg vil også sige, at jeg synes, det er noget mærkværdigt, at man, 2 år efter man har meddelt Folketinget, at man kan se, at der er problemer, og at der skal findes en løsning, ikke er kommet længere end at ville nedsætte en arbejdsgruppe for at undersøge problemets omfang.

Specielt vil jeg sige, at jeg synes, det er noget skuffende med den nye minister, som jo i flere valgkampe til Europa-Parlamentet har slået sig op på at ville ændre reglerne for transport af dyr. Det bedste, man så kom frem til nu, er en arbejdsgruppe, der kigger på, om der overhovedet er et problem. Det synes jeg da er lidt skuffende.

Men i Dansk Folkeparti er vi optaget af at få løst det her problem. Det skal ikke nødvendigvis være på den måde, vi har foreslået i beslutningsforslaget, så vi er meget indstillet på at være konstruktive i udvalgsarbejdet for at få lavet den her undersøgelse ret hurtigt for at få løst problemet, for det er trods alt det, der betyder noget både for dyrene derude og for transportørerne og for landmændene. Så i udvalgsbehandlingen synes jeg vi skal gå konstruktivt til værks og se, om vi kan få lavet de undersøgelser, sat det i værk, så vi kan få løst problemet. Og det har jeg sådan set også indtryk af at de fleste andre partier i Folketinget er indstillet på, for der var da trods alt en god forståelse for, at det her er en udfordring, vi skal have løst. Så tak for en god udvalgsbehandling, og tak for de positive tilkendegivelser, der trods alt var.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.