Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret.

Af Annette Vilhelmsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF).

(Fremsættelse 08.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første på talerstolen er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Værsgo.

Tak for det, formand. Socialistisk Folkeparti vil med B 104 pålægge regeringen at inkorporere FN's børnekonvention i dansk ret, fordi det ifølge partiet vil have stor symbolsk betydning. Både herhjemme og internationalt vil det kunne styrke det politiske fokus på børns rettigheder og vil kunne give børn nogle flere formelle juridiske rettigheder.

Beskyttelse af børns rettigheder ligger regeringen meget på sinde, ligesom det er vigtigt for regeringen, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Jeg deler derfor intentionerne bag fremsættelsen af dette beslutningsforslag. Det er også derfor, at regeringen i 2012 besluttede at nedsætte et udvalg om bl.a. inkorporering inden for menneskerettighedsområdet. Udvalget er stadig i gang med at vurdere fordele og ulemper ved bl.a. at inkorporere flere menneskerettighedskonventioner i dansk ret.

Regeringen ønsker en ambitiøs menneskerettighedspolitik og vil gerne sætte høje standarder for Danmarks menneskerettighedsforpligtelser. Vi skal gå seriøst til det her arbejde med at overholde og implementere vores internationale forpligtelser. Det er også derfor, at vi nedsætter udvalget om inkorporering m.v. inden for menneskerettighedsområdet. Udvalget er som sagt i færd med at analysere tilgangen til vores væsentligste menneskeretlige forpligtelser og samtidig undersøge, om der er steder, hvor vi kan gøre det endnu bedre for at sikre fuld gennemførelse af konventionerne. Regeringen ser meget frem til at læse anbefalingerne fra udvalget, når de foreligger, og vil efterfølgende træffe beslutning om opfølgning.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg fuldt ud deler ønsket om at beskytte børns rettigheder. Jeg vil også meget gerne være med til at sætte endnu mere fokus på børns rettigheder og på implementering af FN's børnekonvention. Det udvalg, regeringen har nedsat til at foretage en grundig analyse af fordele og ulemper ved inkorporering af FN's børnekonvention, er snart klar med en betænkning. Regeringen vil afvente betænkningen og på den baggrund træffe beslutning om, hvordan der skal følges op. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Og den første ordfører på talerlisten er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Med dette beslutningsforslag foreslår SF, at FN's konvention om barnets rettigheder indkorporeres i dansk lovgivning. Ifølge SF skulle det være med til at sende et godt signal til omverdenen og styrke børnenes rettigheder. Det kan man jo synes lyder meget godt, og der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at vi i Venstre er meget optaget af at sikre børns rettigheder. Børnene er vores fremtid, og vi må som lovgivere være med til at sørge for, at der bliver taget ordentligt vare på børnene. Men at gennemføre SF's beslutningsforslag og dermed inkorporere børnekonventionen i dansk ret vil ikke hjælpe i den opgave. Danmark ratificerede konventionen for mere end 20 år siden. Det betyder, at vi har forpligtet os internationalt til at overholde konventionen, og derfor er vores lovgivning indrettet med respekt for børnekonventionen. En inkorporering er derfor unødvendig.

At inkorporere børnekonventionen vil også medvirke til at gøre retstilstanden på området mere usikker. Konventionen er jo beregnet på at skulle benyttes i en lang række lande, hvor mange kæmper med nogle helt andre problemer, end vi gør i Danmark. Derfor består konventionen af en masse vage og upræcise mål og erklæringer, men konventionen anviser ikke nogen konkrete midler til at opnå disse mål. Det betyder, at hvis vi inkorporerer konventionen, vil vi få nogle gummiparagraffer, hvor det vil være op til FN, hvordan reglerne konkret skal udmøntes. Dermed fjerner vi dele af den lovgivende og udøvende magt fra Folketinget og regeringen og flytter den over til FN. I FN er det en komité på 18 medlemmer, der skal bedømme, om Danmark lever op til konventionen, så det vil betyde, at vi fjerner magt fra Danmark og giver den til en komité, der har begrænset viden om og tilknytning til de danske forhold. Det mener jeg vil være et tilbageslag for demokratiet i Danmark, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget

Her til sidst må jeg så lige udtrykke min undren over, at SF fremsætter det her beslutningsforslag nu. Selv om tingene kan ændre sig meget hurtigt i politik, er det immer væk kun lidt over 3 måneder siden, SF trådte ud af regeringen. Og SF sad endda med ministerposten på børneområdet. Man må jo undre sig over, hvorfor SF dog ikke fremsatte det her forslag, da de sad i regering, når det ifølge forslagsstillerne er så god en idé. Men jeg tror ikke, SF har ændret holdning til det her emne inden for det sidste par måneder, så det kunne jo tyde på, at det var endnu et af de områder, hvor SF måtte give køb på sin politik for at være med i regeringen.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er fru Annette Vilhelmsen fra SF, værsgo.

Tak til fru Louise Schack Elholm i hvert fald for at dele bekymringen. Mit første spørgsmål går på, om fru Louise Schack Elholm ikke vil anerkende, at der på trods af dansk lovgivning i dag er børn, der bliver udsat for overgreb; der er børn, der er i risiko for at blive udvist og er blevet det; og der er børn, som f.eks. i forbindelse med plejeophold oplever, at deres interesser og tarv ikke bliver lyttet til. Så jeg vil bare høre, om ikke fru Louise Schack Elholm giver mig ret i, at der er børn, der i dag ikke oplever den nødvendige tryghed.

Ordføreren.

Jo, desværre. Altså, man må jo sige, at al lovgivning ikke fungerer perfekt. Vi hører jo alt for mange sager om børn, der er blevet misbrugt og alt muligt andet. Jeg mener helt sikkert, at vi skal tage hensyn til børnenes tarv, når vi laver lovgivning. Det var jo også derfor, vi, da vi sad i regering, var initiativtagere til at lave Barnets Reform. Vi har i alt det, vi gør, lagt meget vægt på at tage hensyn til barnets tarv, men jeg mener bare ikke, at det vil sikre det at inkorporere FN-konventionen. Det mener jeg ikke vil give nogen garanti for det overhovedet. Vi har ratificeret den, og jeg mener ikke, at en inkorporering vil sikre børns rettigheder bedre og gøre dem bedre, end de er i dag.

Fru Annette Vilhelmsen, anden korte bemærkning.

Så vil fru Louise Schack Elholm måske løfte sløret for, hvad Venstre så forestiller sig der skal til? For det er en situation, der bliver mere og mere uholdbar, for hver dag der går, hvor der er børn, der bliver udsat for overgreb, og hvor deres tarv ikke bliver varetaget.

Ordføreren.

Jeg er da helt enig i, at man bør gøre noget. Det var jo bl.a. derfor, at vi lavede Barnets Reform, nemlig for at sikre, at vi undgår nogle af alle de her sager. Men det er da fuldstændig rigtigt, at der stadig væk er sager, hvor der ikke bliver taget ordentlig vare på børns rettigheder, og det er jo de voksnes ansvar. Man kan sige, at nogle af de tiltag, regeringen har lavet, som f.eks. at ændre klagesystemet i statsforvaltningerne og Ankestyrelsen og sådan noget, mener jeg ikke bidrager til at hjælpe. Det hober sig op med sager, klagemulighederne bliver forringet, og det betyder simpelt hen, at vi får varetaget barnets tarv endnu dårligere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Julie Skovsby fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Socialdemokraterne deler SF's opfattelse og holdning til børns behov for og ret til beskyttelse, ligesom vi til fulde støtter FN-konventionen om børns rettigheder, som sikrer børn en række fundamentale rettigheder, herunder bl.a. ret til uddannelse, ret til social sikkerhed og en rimelig levestandard, ret til sundhed, ret til at bevare kontakten med begge forældre, beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og barnets ret til at blive hørt og dets synspunkter respekteret.

Vores interesse i, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, var også baggrunden for, at regeringen nedsatte udvalget om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet. Udvalgets betænkning forventes færdig inden sommerferien. Vi vil sikre at inkorporere børnekonventionen på den måde, der er bedst for børnene. Derfor afventer vi udvalgets anbefalinger, og derfor kan vi i dag ikke støtte beslutningsforslaget.

Men debatten er vigtig, og tak til SF for at sætte spørgsmålet på Folketingets dagsorden i dag. Sideløbende med udvalget har regeringen da også allerede taget en række initiativer for at forbedre børns rettigheder. Oprettelsen af et børnekontor hos Ombudsmanden er helt centralt at nævne i dag, men også forlængelsen af Børns Vilkårs bisidderordning, som betyder, at børn kan få en professionel bisidder til at hjælpe dem, når de har en sag i kommunen, skal nævnes, ligesom vi oplyser børn og unge om deres rettigheder, når de anbringes uden for hjemmet, og efter Ombudsmandens beretning om uklarheder om brugen af magtanvendelse på anbringelsessteder blev Magtanvendelsesudvalget nedsat. Udvalget skal inden udgangen af dette år præcisere reglerne for magtanvendelse og komme med forslag til nye.

Sidste år vedtog vi overgrebspakken, der styrker beskyttelsen af børn og unge mod seksuelle og voldelige overgreb. Kriminalforsorgens institutioner fik børneansvarlige medarbejdere i 2013. Det er godt for de børn, som oplever, at en af deres forældre skal afsone en fængselsdom. Særligt uddannet fængselspersonale støtter og hjælper de børn, som vi som samfund på ingen måde ønsker at straffe for deres forældres kriminalitet.

For til slut at opsummere: Vi ønsker et seriøst og ordentligt forarbejde, inden vi som Folketing træffer vores beslutning. Udvalget, der bl.a. skal se på fordele og ulemper ved at inkorporere flere af menneskerettighedskonventionerne i dansk ret, er om kort tid klar til at aflevere deres anbefalinger, som vi ser frem til at læse.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Annette Vilhelmsen, SF. Værsgo.

Jeg vil også gerne sige tak for forståelsen til fru Julie Skovsby fra Socialdemokratiet. Jeg hæfter mig lidt ved, at taleren henviser til det udvalgsarbejde, der er gået i gang. Det er jo ganske rigtigt, at der er tale om, at udvalget ser på flere konventioner. Det lykkedes jo, mens jeg var socialminister, at få taget fat i handicapkonventionens tillægsprotokol, den var også en del af det, vi tog den faktisk ud, og vi fik den med i dansk lovgivning. Kunne fru Julie Skovsby se fornuften i, at man igangsætter det arbejde? For jeg tænker, at der jo må være en holdning til, om Socialdemokratiet ser fornuften i at inkorporere børnekonventionen.

Ordføreren.

Som sagt synes vi, det er vigtigt, at vi afventer udvalgets anbefalinger og ser på deres overvejelser om fordele og ulemper. Det er et arbejde, som er omfattende, og som har været i gang længe. Jeg synes, det er vigtigt, at vi venter, til udvalget er klar med sine anbefalinger.

Fru Annette Vilhelmsen, anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg er helt med på, at man afventer udvalget, men nu er det faktisk sådan, at udvalget skulle have været færdig i april måned og jo ikke er færdigt endnu. Så jeg tænker, at hvis jeg var i fru Julie Skovsbys sted, ville jeg nok selv begynde at overveje, hvad jeg tænker i forhold til at inkorporere. Så det var egentlig bare lige det, der var mit spørgsmål – af hensyn til de børn og unge, som kommer i klemme, fordi deres tarv ikke bliver varetaget i dag. Så hvad tænker fru Julie Skovsby på vegne af Socialdemokratiet om inkorporering af børnekonventionen?

Ordføreren.

Jeg tænker, at der ikke er længe til, at det er sommer og vi vil læse de anbefalinger fra udvalget. Og jeg tror, det bliver rigtig interessant, at vi får læst anbefalingerne, og at det vil give grobund for et rigtig godt og solidt arbejde, som det selvfølgelig skal være, når vi taler om børns rettigheder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er fru Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi har i Danmark i de seneste år givet børn flere rettigheder, og vi har haft fokus på at styrke børnenes retssikkerhed. Der er blevet lavet brede politiske aftaler, hvor børn har været i centrum. Jeg kan nævne Barnets Reform, forældreansvarsloven, børnesamtaler, barnets ret til at blive hørt, overgrebspakken, børnehusene, tilsynsreformen og også bisidderordningen. Det er bare nogle af de sådan lidt større initiativer med dertil hørende lovgivning, som vi har fået implementeret, og så vil det jo også sige, at der er en løbende opmærksomhed på børns vilkår.

Om lidt vi skal behandle et forslag, som Dansk Folkeparti har lavet sammen med De Konservative. Det er et forslag, som skal sikre børn og unge, der vokser op i misbrugsfamilier, behandlingsgaranti. Det beviser jo netop, at vi er meget optaget af børneområdet og af børns vilkår. Der er også etableret et børnekontor i ombudsmandsinstitutionen, og det, vi jo hele tiden hører, er, at det er meget velfungerende.

At vi ikke er nået i mål, er helt sikkert rigtigt. Men jeg tror, at den vej, vi kører lige nu, og som vi vel har gjort i de seneste 8-10 år, er den vej, som vi skal fortsætte ad, og ikke så meget ad den vej, som forslaget her lægger op til. Faktisk tror jeg, at de handlinger, som vi udfører, og de resultater, som vi har opnået, er vigtigere, end at vi får skrevet ned på et papir, at vi har inkorporeret børnekonventionen i dansk ret.

Danmark har, som vi jo selvfølgelig ved, ratificeret børnekonventionen og dermed også internationalt forpligtet os til at overholde konventionen, og konventionen kan så påberåbes og anvendes af domstolene. Umiddelbart er det svært at se, hvordan det retligt vil gøre den store forskel, om FN-konventionen inkorporeres i dansk ret eller ej.

I Dansk Folkeparti tager vi de internationale aftaler meget alvorligt, også i praksis, ikke kun på papiret. Desværre er det jo ikke tilfældet for nogle lande i verden, hvor de trods en underskrift på en konvention ikke behandler børn ordentligt. Der er eksempler på handel med børn, børnesoldater – jeg hørte i dag i nyhederne, at der faktisk er 250.000 børnesoldater – tvangsægteskaber, umenneskelige forhold for børnearbejdere osv. Det hører vi jævnligt om. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe.

Jeg mener, at man derfor kunne spørge forslagsstillerne, om de tror, at det her forslag, hvis det vedtages, egentlig vil kunne give nogle mærkbare forbedringer i verden generelt. Det tvivler jeg umiddelbart på, for jeg tror, at det igen vil være dem, som man i citationstegn kunne kalde de pæne lande, der efterlever konventionerne, og i de lande, som man i citationstegn kan kalde de mindre pæne lande, hvor det i virkeligheden er tiltrængt med forbedringer, sker der ikke noget. Derfor er jeg altså tvivlende over for, at det her forslag egentlig vil gøre en forskel.

Danmark vil til enhver tid, og uanset hvem der danner regering – det er jeg faktisk ret sikker på – have fokus på børns rettigheder og arbejde målbevidst for at forbedre deres vilkår. Det vil vi gøre både i Danmark og også internationalt, hvor vi vil sikre børns rettigheder.

Det er vigtigt, at vi sørger for, at børn og unge har de bedst tænkelige opvækstvilkår, og vi skal have fokus på det, hvis der er nogle, der lever under uacceptable forhold. Det er både i verden og her i Danmark. Jeg tror, at det er det, vi skal fortsætte med at arbejde hen imod, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her forslag.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Annette Vilhelmsen, SF. Værsgo.

Tak for det. Også tak til fru Karin Nødgaard for i hvert fald at anerkende, at der er børn i Danmark, som i dag ikke oplever den tryghed, der faktisk skal til, og tak for at nævne de børn, som vokser op i andre situationer: krig, risiko for at skulle være barnebrud osv. osv.

Men jeg har dog brug for at spørge om de sager, vi også her på det seneste har haft i Danmark, om familier, der er blevet udvist, hvor det i særdeleshed er børnene, der er kommet i klemme. Det er min antagelse, at havde vi haft børnekonventionen i dansk lovgivning, havde man også kunnet tage hensyn til børnene, for det skete først meget, meget sent i forløbet.

Hvad tænker fru Karin Nødgaard om børnenes tarv i de sager?

Ordføreren.

Uanset hvad skal vi have fokus på barnets tarv, og det tror jeg egentlig vi næsten alle sammen har som overskrift i alt muligt. Men hvis det er, at vi skal til at diskutere konkrete sager – hvad jeg faktisk ikke synes vi skal i den her forbindelse, jeg synes, vi skal snakke om den overordnede politik – så vil jeg sige, at hvis det er noget om, at man er blevet udvist osv., er det jo et spørgsmål om, hvad årsagen til det er, og at det måske er nogle forældre, der har taget deres egne børn som gidsler. Så jeg synes faktisk ikke, at det er det, vi egentlig sådan sidder og drøfter lige nu.

Jeg synes, at det, der er så vigtigt, når vi snakker om børns rettigheder, er, hvad vi her i Folketinget går hen og gør i hverdagen, og at vi ikke ligger på den lade side, men er opmærksomme hele vejen igennem. Ordføreren har jo selv været minister på området og ved, at der er taget rigtig mange initiativer både under den tidligere regering og under den nuværende regering, også da fru Annette Vilhelmsen deltog i regeringssamarbejdet, og det er der, hvor jeg synes vi skal gøre en forskel.

Så er det, jeg også i min tale bruger på tid at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi netop også har fokus på de børn ude i verden, som ikke har det godt. Og der frygter jeg lidt at der er nogle lande, der ikke er så pæne – i citationstegn – og ikke efterlever mange af de ting, som der står i konventionen.

Fru Annette Vilhelmsen for anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er netop derfor, jeg mener, vi bør gå foran i Danmark med det gode eksempel.

Men jeg vil lige her til sidst spørge om, hvad vi så gør i forhold til de børn, som i Danmark oplever overgreb enten i egen familie, eller fordi de f.eks. bliver fjernet fra plejefamilien; de bliver ikke spurgt. Så kunne jeg ikke få et bud fra Dansk Folkeparti på, hvad vi så gør i de situationer?

Mit bedste forslag er, at vi inkorporerer børnekonventionen i dansk lovgivning. Det kan jeg forstå der ikke er opbakning til fra Dansk Folkepartis side, men hvad er forslaget så?

Ordføreren.

Egentlig forstår jeg slet ikke det, som fru Annette Vilhelmsen siger. Vi har netop siddet og lavet en hel masse herinde i det her store hus i forhold til at beskytte børn og sikre deres rettigheder. Og når fru Annette Vilhelmsen siger, at børn ikke bliver spurgt, at der finder overgreb sted og sådan noget, vil jeg sige, at vi jo har lavet en overgrebspakke, og at ordførerens egen regering har været med til det.

Vi har siddet og besluttet fælles, at vi skal have børnesamtaler, børn skal høres, og vi har lavet bisidderordning osv., vi har gjort en hel masse ting. Så det, der er vigtigt nu, er, at det bliver implementeret, sådan at vi er sikre på, at det også fungerer i praksis, og det er jo der, vi så selvfølgelig skal være opmærksomme hele vejen igennem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Vores udgangspunkt er selvfølgelig også, at vi gerne vil afvente udvalgsarbejdet, så vi får et lidt bedre billede af, hvad sådan en inkorporering helt konkret vil betyde for danske børn. Men når det er sagt, tror jeg også godt, at jeg kan løfte sløret for vores sådan umiddelbare indstilling, og den er meget positiv. Sådan som vi tror tingene forholder sig, er det her jo i hvert fald ikke noget, der kan forværre danske børns retsstilling eller situation, for jeg går ikke ud fra, at man kan bruge børnekonventionen til ligefrem at gøre børns rettigheder dårligere i Danmark. Tværtimod vil det jo være en måde, især hvis man også tilslutter sig tillægsprotokollen, som er kommet for nylig, at gå videre til FN-systemet på, hvis man faktisk mener, at man heller ikke har fået de rettigheder, man mener man egentlig har krav på efter FN's børnekonvention, altså at den danske lovgivning ikke garanterer en de rettigheder.

Der tror jeg altså, at man skal passe på med at være lidt for selvgod her. Jeg synes, det er et utrolig dårligt argument at sige, at de her konventioner mest er for sådan nogle lande, som ikke rigtig har styr på det med rettigheder, så vi andre behøver dem ikke. Hvis jeg sad nede i Afrika og havde et meget, meget lavt BNP og i øvrigt havde rigtig svært ved at brødføde min befolkning, så ville jeg nok sige: Prøv at høre, hvis de rige lande ikke kan finde ud af at overholde de her rettigheder og ikke tør at blive kigget i kortene, hvorfor skulle vi så? Vi kæmper med mange andre problemer. Vi kæmper for, at børn overhovedet får lov til at overleve. Hvorfor skulle de så tilslutte sig en eller anden konvention og ligefrem en tillægsprotokol, som siger, at de også skal tage hensyn til alle mulige andre ting, som ligger lige ud over det, der hedder overlevelse?

Danske børn kan altså ikke blive stillet dårligere af, at vi inkorporerer børnekonventionen og måske ligefrem tilslutter os tillægsprotokoller. Dertil kommer, at jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi skal have lande, der har svært ved at overholde børnekonventionen i forhold til børn, til at lytte, altså hvis vi skal have dem til at prioritere det her område, så må vi jo gøre det ved at gå foran og sige, at vi godt tør lade andre kigge os i kortene. Det burde vi ikke være så bange for, for vi har orden i eget hus.

Men hvis man er bange for det her, er det jo, fordi man er bange for, at der er sager, hvor FN så kan komme og sige: I overholder ikke børnekonventionen. Og helt ærligt, hvis der er sager, hvor det bliver sagt, så vil jeg til enhver tid holde med børnene. Nu fik jeg så ikke spurgt dem, der har været imod, men der er egentlig noget, jeg er lidt interesseret i at vide. Hvis man nu forestiller sig en situation, hvor vi, hvis nu vi tilslutter os tillægsprotokollen, ligefrem kan klage og få en sag vurderet, kunne man så forestille sig en situation, hvor f.eks. Dansk Folkeparti, som virkelig kæmper for børn og handicappede og alle de svageste grupper i samfundet, så sagde: Nej, det kan godt være, at der er kommet en udtalelse fra FN om, at vi ikke har behandlet det her barn ordentligt, og at den her kommune har overskredet børnekonventionen, men det er vi ligeglade med, for det er jo bare FN, og vi vil bare følge dansk lovgivning? Det ville i hvert fald undre mig, fordi Dansk Folkeparti f.eks. altid gerne vil stille sig på barnets rettigheders side.

Så vi vil selvfølgelig gerne, for lige at opsummere min pointe, afvente det her udvalgsarbejde, så vi konkret ved, hvad det vil få af betydning, så vi også kan få en vurdering af tilslutningen til tillægsprotokollen, som jo er sådan et andet spørgsmål, men vi er umiddelbart meget positive, for vi tror kun, det kan gavne danske børns rettigheder, og vi tror også kun, at det kan gavne børns rettigheder i resten af verden og især i de lande, hvor man altså ikke er så godt stillet som i Danmark.

Fru Annette Vilhelmsen har en kort bemærkning.

Jeg vil også sige mange tak til fru Zenia Stampe for den positive modtagelse af det her. Jeg konstaterer med glæde, at sommeren er kommet lidt tidligere til Radikale, end den nødvendigvis er til Socialdemokraterne. Men det skal man jo ikke være ked af.

Det, jeg bare godt lige kunne tænke mig at spørge om nu, er det udvalgsarbejde, der er i gang, og som jo består af en undersøgelse af flere konventioner. Kunne man forestille sig, at fru Zenia Stampe kunne være positiv, i forhold til at man måske fik hævet børnekonventionen lidt op i bunken, ligesom vi gjorde med handicaptillægsprotokollen, sådan at vi eventuelt kunne nå at implementere det i dansk lovgivning til konventionens 25-årsfødselsdag, som er i november måned?

Ordføreren.

Hvis det er muligt. Men jeg må så også sige til det der med, om det lige bliver til 25-årsjubilæet, eller om det bliver 2 måneder senere, at det ikke betyder så meget for mig. Men det betyder meget for mig, at vi får den udvalgsbetænkning, eller hvad det nu hedder, inden sommerferien, så vi faktisk kan tage hul på diskussionerne og behandlingen efter sommerferien. Alt andet vil vi ikke være særlig tilfredse med eller glade for. Så det er helt klart det, vi sætter næsen op efter.

Annette Vilhelmsen igen.

Tak. Så hvad er den bedste bemærkning, man kan give til de børn og unge, som jo desværre i går og for et år siden oplevede ikke at blive hørt i deres egne sager, og som i morgen og i overmorgen også vil opleve, at de ikke bliver hørt? Hvad skal det bedste svar så være fra regeringen til dem?

Ordføreren.

Det tror jeg egentlig ikke har så meget at gøre med børnekonventionen, men svaret er måske så, at vi følger vores egen lovgivning. For flere af os har deltaget i flere udvalgsmøder med fokus på det her, og vi kan jo se, at Barnets Reform ikke er implementeret til fulde rundtom i kommunerne. Og det er jo noget, vi arbejder med. Men det tror jeg er helt uafhængigt af FN's børnekonvention, for hvis vi tilsluttede os den osv. og det blev en klagesag, er det jo noget, der har lange tidshorisonter. Så der skal vi da bare rubbe neglene og komme i gang nu.

Fru Pernille Skipper har en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal bare lige forstå det, fru Zenia Stampe siger, altså, at det er, at det er Radikale Venstres holdning, at børnekonventionen skal inkorporeres, og at det vil det også være, hvis udvalget kommer frem til en anden konklusion.

Ordføreren.

Det er vores holdning lige nu, men det er jo klart, at vi i regeringen skal være enige. Ministeren har jo heller ikke sagt det så klart, for han repræsenterer regeringen, og regeringen har jo ikke gjort sin stilling op endnu. Men i Radikale Venstre har vi været fortalere for det her længe. Så det er vores umiddelbare indstilling, og det er sådan, vi håber at udfaldet bliver.

Så kan fru Pernille Skipper holde sin ordførertale.

Jeg vil starte med det korte svar, som er, at Enhedslisten selvfølgelig støtter det her beslutningsforslag fra SF. Børn er selvstændige individer. De har krav på at blive hørt, også selv om de ikke altid kan råbe højt, og selv om de ikke altid kan tale for sig selv. Børn har krav på indflydelse på deres eget liv og deres egen fremtid. De har krav på rettigheder, og de har krav på beskyttelse af de rettigheder både fysisk og psykisk, og det er jo grundlæggende det, som konventionen siger.

Når man inkorporerer en konvention som den her i stedet for kun at have tiltrådt den, betyder det jo, at børn kan støtte ret direkte på konventionen, og at de kan bruge den hos domstolene, hvis deres rettigheder bliver krænket, og den har også forrang for anden lovgivning. Jeg vil give et eksempel, for der er flere, der har stået heroppe og sagt, at det ikke længere er relevant for Danmark, fordi vi jo overholder den her konvention, og vi jo er så dygtige til altid at sørge for, at børns rettigheder er vel beskyttet i vores lovgivning, at der slet ikke er nogen grund til at inkorporere konventionen.

Men det er ikke mange uger siden, at vi – en hel del af dem, der er i salen i dag – stod og diskuterede et lovforslag, som afskaffede muligheden for at tvangsfiksere børn, der er anbragt. Og skulle det ske, at nogle fandt på at bruge den bestemmelse, som jo stadig væk eksisterer og gør det lovligt – selv om vi alle sammen er enige om, at det burde det ikke være, og det klart er i strid med konventionen – så havde det pågældende barn ikke kunnet gå til domstolene og sige, at det er ulovligt, og havde ikke kunnet hævde, at konventionens beskyttelse står over den lovgivning.

Det kan godt være, at man slår det hen med, at det er et tænkt eksempel, men det er trods alt et eksempel på, at der godt kan være nærmest middelalderlig lovgivning tilbage i vores samfund, og at vi måske også på et tidspunkt kunne opdage, at børn bliver behandlet i strid med de her grundlæggende rettigheder, selv om det ikke er det, vi ønsker.

Så med det in mente, altså at vi vil have, at de her grundlæggende rettigheder skal stå over al anden lovgivning, at der aldrig er en undskyldning for at krænke børns rettigheder på den måde, og at børnene skal kunne støtte ret på det direkte ved domstolene, støtter Enhedslisten selvfølgelig det her beslutningsforslag.

Tak. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

Med dette beslutningsforslag pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om, at FN-konventionen om barnets rettigheder skal inkorporeres i dansk ret. Hvis Folketinget inkorporerer denne konvention i dansk lovgivning, ville det i praksis ikke gøre nogen forskel på det retlige område. Det ville være en rent symbolsk handling, og rene symbolske handlinger synes Liberal Alliance ikke der er nogen grund til at bruge tid og kræfter på. Det, der er vigtigt for børnene, er, at konventionen bliver fulgt, og det bliver den i Danmark. Derfor afviser vi dette det beslutningsforslag.

Tak. Så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

I Det Konservative Folkeparti lægger vi stor vægt på, at alle danske børn er sikret de rettigheder, som også følger af FN's børnekonvention. Men vi finder ikke, at børnekonventionen bør inkorporeres i dansk ret, fordi en inkorporering efter vores opfattelse må anses for unødvendig. Det har flere ordførere også været oppe at sige i dag.

Netop ved sin ratifikation af børnekonventionen har Danmark internationalt forpligtet sig til at overholde konventionen, og konventionen kan allerede i dag i vidt omfang påberåbes for og anvendes af domstole og andre myndigheder.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at dansk ret til enhver tid skal leve fuldt op til kravene i børnekonventionen, og det er jo sådan set heller ikke det, vi diskuterer i dag, for Danmark har jo netop ratificeret FN-konventionen. Tidligere ekspertudvalg har vurderet, at Danmark ikke skulle inkorporere den her børnekonvention, bl.a. med henvisning til, at konventionen indeholder flere vagt formulerede bestemmelser og bestemmelser med karakter af programerklæringer. Det er ekspertudvalg, som har vurderet det. Det er altså deres vurdering, at vores danske love faktisk tilbyder et bedre fundament for børnene end de paragraffer, som FN's børnekonvention kan tilbyde. Derfor afviser vi at støtte beslutningsforslaget.

Til gengæld er der jo gode muligheder for at arbejde videre med dansk lov, og her senere i dag kommer vi bl.a. til at behandle et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som vi da meget håber at SF vil bakke op om. Det forslag handler om at sikre, at børn i misbrugsfamilier også bliver sikret en behandlingsgaranti for at kunne modtage rådgivning, terapi og støtte, så de kan få håndteret den situation, det er at leve i en misbrugsfamilie.

Så bliver jeg bare nødt til at sige en enkelt ting. Selve timingen med det her beslutningsforslag virker jo en anelse mærkværdig. I 2012 nedsatte regeringen det her sagkyndige udvalg til at vurdere, om en række FN-konventioner, heriblandt børnekonventionen, bør inkorporeres i dansk lov, og udvalget skulle så være klar med sine anbefalinger – det var så her i efteråret 2013, men de forventes først at være klar i næste måned. Så tænker jeg bare: Hvorfor ikke vente, til de her anbefalinger ligger klar? Hvorfor ikke vente, til sagkundskaben har talt? Det virker jo lidt underligt sådan at haste det igennem. Og hvorfor er det lige nøjagtig fru Annette Vilhelmsen, som så fremsætter forslaget – ordføreren, som netop var minister for børn i ½ år? Hvis man rent faktisk var ligeglad med sagkundskaben og altså ikke havde lyst til at vente på anbefalingerne, som kommer, så kunne man jo have inkorporeret beslutningen, da man rent faktisk selv var minister. Så jeg vil bare sige, at timingen er rigtig, rigtig mærkelig set fra vores synspunkt.

En kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Nu siger ordføreren for De Konservative, at det er mystisk, at SF ikke venter, til sagkundskaben har talt. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om De Konservative – hvis nu sagkundskaben siger, at det er en god idé at inkorporere børnekonventionen – så vil lytte til sagkundskaben, når der nu engang kommer en udtalelse om en måneds tid.

Ordføreren.

Ja, vi vil da bestemt lytte, og jeg vil da bestemt læse lige nøjagtig de anbefalinger, der kommer, med rigtig stor interesse.

Altså, sidst man havde en ekspertgruppe til at kigge på det her, det var tilbage i 2001 – og det er jo lidt det samme – var konklusionen meget klar, nemlig at de rettigheder, som blev givet, simpelt hen var for vagt formuleret, og at retsstillingen for børnene faktisk ikke blev forbedret, hvis man inkorporerede netop den her børnekonvention. Man gav også udtryk for, at der er tale om en række programerklæringer, som ville være svære at applicere i Danmark.

Det er jo det, der bl.a. ligger til grund for, at vi i Det Konservative Folkeparti tidligere har afvist det. Men det er klart, at vi egentlig går meget op i at kunne få input også fra eksperter, så derfor vil jeg da læse det her med meget stor interesse.

Det er jo netop derfor, at timingen er så besynderlig, for hvis nu det her beslutningsforslag var blevet fremsat i efteråret, hvor vi havde haft anbefalingerne som grundlag, ville det for det første være blevet en mere kvalificeret diskussion – det håber jeg fru Pernille Skipper er enig med mig i – og for det andet ville det kunne have gjort, at man kunne gå et spadestik dybere og nemlig diskutere, hvad anbefalingerne så rent faktisk handlede om.

Lige nu ved vi det jo ikke, for det er meget løst, og der er ikke kommet nogen anbefalinger endnu. Og det gør jo, at den her debat bliver sådan lidt pseudoagtig, altså når man netop vælger at tage en diskussion, før ekspertudvalget kommer med ekspertudtalelser.

Pernille Skipper.

Jamen det kan jeg godt høre at fru Mai Mercado mener. Og det er så fint. Jeg synes, det er nemt nok at forholde sig til virkeligheden og have en holdning, og så kan man jo altid lade den ændre, hvis der er nogle eksperter, der kommer med nogle bedre argumenter. Og jeg kan næsten høre på fru Mai Mercado, at det, De Konservative vil gøre, hvis eksperterne anbefaler at inkorporere børnekonventionen, er, at man så vil følge det. Det kan jeg næsten høre.

Det synes jeg bare er mærkværdigt, for den ekspertgruppe, som ordføreren står og henviser til, vurderede jo mange forskellige konventioner, og man endte med ikke at inkorporere de konventioner, som det egentlig blev anbefalet at inkorporere, men kun den europæiske menneskerettighedskonvention.

Men jeg kan høre, at De Konservative nu har besluttet sig for, at de vil lytte til eksperterne. Hvis de anbefaler, at børnekonventionen, skal inkorporeres, så er fru Mai Mercado med på det, og det synes jeg bare er dejligt.

Ordføreren.

Jeg skal bare sige, at virkeligheden jo er, at dansk lov og det grundlag, som den bygger på, er bedre end det, som børnekonventionen tilbyder. I hvert fald er det det, som det hidtidige ekspertudvalg, som jo afgav deres betænkning og bidrag tilbage i 2001, byggede på.

Så vil jeg blot sige, at jeg får sådan en lyst til at sige: Vi lytter. Også til eksperter. Det lyder sådan helt radikalt. Men fordi man lytter, betyder det jo ikke, at man lader sig diktere. Og derfor føler jeg mig da fuldstændig frit stillet over for, hvad vores holdning bliver. Men jeg synes da, man skal være noget arrogant, hvis man går herop og siger, at man ikke vil læse en rapport, som bliver udarbejdet af nogle eksperter, som rent faktisk sætter sig ned og bidrager med noget sagkundskab inden for et givent område. For alle kan blive klogere, og derfor vil vi stå frit, hvis den her debat kommer op igen.

Det er jo derfor, jeg siger, det er et uheldigt tidspunkt at debatten kommer på. Det havde jo været meget bedre – og det tror jeg da egentlig også at fru Pernille Skipper er enig med mig i – om anbefalingerne var kommet først. Så havde vi alle sammen haft et bedre grundlag at debattere ud fra end det, vi har nu. Og det virker sådan en smule panikagtigt og desperat, at en tidligere minister og tidligere partiformand føler behov for at fremsætte sådan et forslag, inden ekspertudvalget er kommet med sin redegørelse, når hun kunne have gjort det, dengang hun var minister.

Hun får nu ordet. Fru Annette Vilhelmsen.

Tusind tak for det, og tak for den drøftelse, der har været her i dag. Jeg vil lige starte med at svare i forbindelse med fru Mai Mercados undren over, hvorfor jeg tager det op nu. Det er såmænd ikke så mystisk. Da jeg sad som minister, social,- børne- og integrationsminister, arbejdede vi for at få tillægsprotokollen på handicapdelen med i det udspil, vi havde på handicapområdet i efteråret. Nu kan jeg godt lide, at man ligesom tager fat i én ting, så gør man det, og så tager man fat i næste ting. Jeg er jo desværre ikke minister på området mere, men de her børn og unge ligger mig stadig væk meget på sinde. Tanken var også, planen var også, at anbefalingerne fra udvalget skulle være kommet i april måned, og da jeg bad om at få det her beslutningsforslag på, havde jeg en forventning om, at anbefalingerne var nået at komme. Så det er sådan forklaringen til det.

Men det her handler jo ikke om mig, det handler faktisk om de børn og unge, som jeg gerne vil være med til at sikre får en større tryghed og sikkerhed i deres hverdag. Inkorporeringen af FN's børnekonvention er blevet udsat og afvist alt for længe, og derfor har jeg i hvert fald positivt lyttet mig frem til, at alle i salen sådan set har samme bekymring, som jeg har, om, hvordan vi sikrer børns og unges tarv og trivsel, også gerne bedre end i dag. Vi er ikke helt enige om metoden til det, men da vi repræsenteres så bredt, er jeg helt sikker på, at vi også kan få sat handling bag. Og det er sandt, vi har taget rigtig mange initiativer, både før og også mens jeg var minister på området, og det sker stadig væk. Vi må dog bare desværre konstatere, at der er børn, der bliver udvist sammen med deres familier, og i forbindelse med behandlingen af børn inden for psykiatrien, i forbindelse med børn i plejefamilier osv., er der børn, som faktisk ikke oplever, at de bliver lyttet til. Det synes jeg er et problem, vi må tage alvorligt.

Jeg tror også, der er mange, der faktisk er i tvivl om, hvad inkorporering egentlig betyder – der er kommet nogle bud på det her – men det, der gør, at det for mig er vigtigt, at vi tager det op, og at vi inkorporerer det i dansk lovgivning, er, at der så bliver en mulighed for at få en helhedsbetragtning på barnet. Rigtig meget af den her lovgivning ligger på justitsministerens område, der ligger noget på socialministerens område, og de her børn kan jo ikke placere sig på et ministerområde, de placerer sig i deres liv, og det er den helhedsbetragtning, som jeg tænker inkorporeringen af FN's børnekonvention vil give en større sikkerhed for for børnene, end de oplever i dag. For jo, Danmark er et rigtig godt land at være barn i, og jeg tror sådan set også, det er bedre end mange andre steder, men der er huller i lovgivningen: Jeg kan jo bare nævne Tøndersagerne, der har været sager om børn i plejefamilier, og der har også været sager om adoption, og der har været sager om børn, som oplever overgreb, også inden for psykiatrien, og vi kan da ikke stiltiende se til og ikke gøre noget i forhold til det. Den risiko, den utryghed vil jeg meget gerne være med til at fjerne, og derfor håber jeg også, at vi selvfølgelig kan fortsætte en seriøs drøftelse af det.

Jeg synes, et grelt eksempel er asylområdet. Jeg ved i hvert fald, at et flertal af jer, der er til stede her i Folketingssalen i dag, jo var med til sidste år at vedtage hastelove, og det gjorde vi, fordi vi meget gerne ville hjælpe velintegrerede børn med at blive i landet, og det er ikke for at tage fat i enkeltsager, for jeg undlader meget gerne at nævne enkeltsager, og derfor synes jeg næsten, det er mere beklageligt, for det er jo ikke én enkeltsag, det handler om, for der er faktisk flere sager. Det er ikke værdigt for et demokrati som vores, at vi behandler børn på den måde. Jeg vurderer ikke, at der blev taget hensyn til barnets tarv, og havde man gjort det, tror jeg ikke, sagerne havde været så langstrakte og været så belastende for hverken børn eller familier, som de blev. Heldigvis fandtes der en løsning på det, men den kunne man have fundet før, vil jeg påstå, hvis vi havde haft inkorporeret børnekonventionen.

De ganske frygtelige sager, som jeg synes det er, er jo også de her sager om børn, der har været udsat for overgreb, som har fyldt meget. Det er rigtigt, vi har gennemført en overgrebspakke, det er rigtigt, vi har lavet Barnets Reform, vi må bare konstatere, at der er børn, som ikke oplever sig beskyttet og ikke vokser op i tryghed. Kommunerne har brug for at blive bedre gearet til at tage sig af de udsatte børn, de børn, som står på kanten af samfundet. Systemet skal indrettes, så det tager sig bedst muligt af de udsatte børn, og de udsatte børn og unge skal ikke indrettes efter systemet.

Derfor vil jeg nu lige ganske kort læse op, hvad der står i konventionens kapitel 1, artikel 3, stk. 2:

»Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.«

Det lyder jo ganske logisk. Ja, det lyder næsten, som om det var enkelt, og derfor kan det også kun undre mig, at det ikke sker. Jeg vil påstå, at hvis vi får inkorporeret børnekonventionen, vil vores forvaltninger og vores medarbejdere blive mindet om, at de skal have forståelse for og forstå det som en arbejdsopgave, at børnekonventionen skal tages seriøst, og at den skal anvendes i praksis.

Så er der synet på andre lande, det er også nævnt her, og hvordan standarderne er der. Og der må jeg bare sige, at når det gælder kravet om lige ret til kvinder, om anerkendelse af homoseksuelle, om religiøs tolerance, om ytringsfrihed, om privat ejendomsret og om at respektere mennesker med handicap, så hjælper det faktisk, at vi har inkorporeret FN's menneskerettigheder i dansk ret. Når vi går ud og fortæller andre lande, at de ikke bør acceptere børnearbejde, at de ikke bør sætte børn i fængsel sammen med voksne, at de bør give børn skole og uddannelse, og at de bør hjælpe børn, der er forældreløse, så vil det hjælpe, hvis vi kan pege på os selv og sige, at vi har forpligtet os på de her regler. Det er signaler, som er til at forstå, og jeg synes, vores børn og unge fortjener det.

Så den helt centrale pointe for mig er: Vi skal sikre børns rettigheder, deres tryghed og deres trivsel, og derfor mener jeg, vi skal inkorporere FN's børnekonvention i dansk ret. Hvis man spørger, hvorfor nu og hvorfor ikke før, eller som fru Mai Mercado siger, at det lyder lidt, jeg ved ikke, om der blev sagt »hult« eller »underligt«, så håber jeg, jeg har forklaret det, og ellers vil jeg gerne forklare det nærmere. Det vigtigste for mig er, at vi har en grundig drøftelse af det her, og at de børn og unge og deres familier, der står derude og reelt oplever, at de ikke bliver lyttet til, og at de ikke bliver hørt, skal forstå, at vi arbejder seriøst for det.

Så det er et sted mellem at håbe på, at det bliver tidligt sommer i år, og at man selvfølgelig lytter til de anbefalinger, der kommer. Jeg håber, de kommer snart, for det var sådan set meningen, at de skulle komme snart. Men de omhandler jo en række konventioner og anbefalinger. Jeg vil se meget frem til, at vi arbejder videre med den her sag, og jeg synes, det ville være en fin gave fra Danmark, hvis det kunne lykkes at give det i fødselsdagsgave til konventionens 25-årsfødselsdag i november og vi kunne sige: Det gør vi i Danmark, vi inkorporerer det også i dansk lovgivning.

Tusind tak for debatten. Jeg synes, det sådan set tegner positivt, at vi i hvert fald alle sammen er optaget af de her børn. Vi er ikke enige om metoden, men jeg håber selvfølgelig, vi kan finde et flertal for det, når vi når så langt. Så tak for ordet, tak for drøftelsen. Det er noget, vi kommer til at arbejde videre med.

Vi er ikke færdige. Fru Louise Schack Elholm har en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil sige, at sager, hvor børn kommer i klemme, selvfølgelig er fuldstændig uacceptable, og derfor har vi også flere gange haft sendt fru Annette Vilhelmsen, da har hun var minister, i samråd om præcis det samme, for det går vi selvfølgelig meget op i.

Nu vil jeg faktisk lige dreje det over på noget andet for at sætte det her lidt i perspektiv. Jeg var til FN's Kvindekommission for lidt over et år siden, hvor det handlede om vold mod kvinder og kvinders rettigheder, og jeg må sige, at jeg synes, det var meget inspirerende at være der og dele erfaringer ud til dem, der prøvede at lære af vores erfaringer. Men samtidig må jeg sige, at menneskerettigheder forstås meget forskelligt i verden, og det er meget forskelligt, hvad opfattelsen er. F.eks. er det i forhold til kvinders reproduktive sundhed og rettigheder meget svært at få noget igennem, fordi der er en meget stor modstand imod abort i et meget stort antal af FN's medlemslande. Så derfor vil jeg høre om en ting, som jeg ikke kunne forestille mig var helt usandsynlig. En af de ting, der står i børnekonventionen, handler om børns sundhed. Man kunne måske forestille sig, at Børnekomiteen besluttede, at børns ret til sundhed også omhandlede børns ret til liv, og at man dermed ville forbyde abort i Danmark. Hvordan ville SF have det med at have inkorporeret en børnekonvention, som måske kunne forbyde abort i Danmark? Ville ordføreren mene, at det var i overensstemmelse med vores opfattelse af menneskerettigheder i Danmark?

Ordføreren.

Jamen nu er det faktisk sådan med børnekonventionen, at den ikke specifikt går ned på landeniveau. Den har nogle overordnede anbefalinger. Der står også, at det tolkes i de forskellige lande, fordi der er lokale hensyn, og det ville sådan et spørgsmål om abort også være. Og jeg ville selvfølgelig ikke – uanset anbefalinger – kunne gå ind for, at abort ikke var legalt i Danmark. Men det er heller ikke det, man vil gøre i forbindelse med at inkorporere børnekonventionen.

Louise Schack Elholm.

Jamen den Børnekomité, der skal bedømme, om Danmark lever op til børnekonventionen, hvis vi valgte at inkorporere den, består jo af mennesker, som ikke kommer fra Danmark eller har noget specielt kendskab til Danmark og danske forhold. Og derfor kunne man meget vel forestille sig, at de kunne sige, at det, at vi havde abort i Danmark, var i strid med børns ret til sundhed og liv. Så det kunne jeg godt forestille mig vi kom ud for. Hvordan ville SF så stille sig i en situation, hvor Børnekomiteen sagde, at vi ikke må have ret til abort i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil gentage mit svar, altså at FN's børnekonvention ikke vil gå ned specifikt på landeniveau og diktere i sager som dem, der bliver nævnt her. Og vi drøftede det faktisk også meget i forbindelse med at få tillægsprotokollen på handicapområdet med. Det er stadig væk anbefalinger og henvisninger, og det er den danske lovgivning, som gælder her.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.