Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om mænds ret til barselsorlov.

Af Özlem Sara Cekic (SF) m.fl.

(Fremsættelse 08.04.2014).

Jeg giver ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at det at have barselsmuligheder og -rettigheder er en helt fundamental del af et moderne velfærdssamfund, der har fokus på både familielivet og selvfølgelig ikke mindst sammenhængen mellem arbejde og familieliv.

Jeg tror, at de fleste, der får små børn i dag, tager det for givet, at man kan holde en god, lang orlovsperiode først og fremmest til gavn for det lille barn, men selvfølgelig også til gavn for den familie, der nu står over for nye opgaver. Vi har i Danmark sammenlignet med så mange andre steder en relativt lang barselsorlov, og det synes jeg der er grund til at glæde sig over og fortsætte med at have. Jeg tror, det er et enormt stort velfærdsgode for rigtig, rigtig mange mennesker.

For regeringspartierne er det selvfølgelig vigtigt, at både mænd og kvinder har adgang til at tage barsel. Vi ser også gerne, at både mænd og kvinder tager barsel. Vi er ikke bange for også at forholde os ligestillingspolitisk til det her spørgsmål. Og som det er forslagsstillerne helt bekendt, har vi jo i den regeringskonstellation, som forslagsstillerne selv indgik i, overvejet meget, hvordan vi kunne fremme mænds rettigheder og muligheder i forbindelse med barsel. Og efter at have overvejet det nøje, er vi altså nået frem til den konklusion, at vi ikke ønsker at lovgive på området, fordi vi er bange for, at det kan have den utilsigtede konsekvens, kan man sige, at det for nogle familier vil betyde en kortere barsel.

Jeg skal så dertil sige, at næsten ligegyldigt hvor optaget man måtte være af ligestillingsspørgsmålet, bør man også være optaget af børnefamiliespørgsmålet. Og vi ikke har noget ønske om at forkorte den gennemsnitlige brug af barsel i Danmark.

Så vil forslagsstillerne om lidt sige – vil jeg tro – at sådan er det jo ikke nødvendigvis gået i andre nordiske lande. Og til det vil jeg allerede nu sige, at man ikke kan sammenligne den danske situation med den svenske og den norske, al den stund at de øvrige nordiske lande valgte at indføre rettigheder til mændene, i forbindelse med at man udbyggede barselsorloven, og dermed lagde man altså så at sige ekstra tid og ekstra uger oven på orloven. Det har vi ikke mulighed for at gøre i Danmark, eller vi har i hvert fald ikke et politisk ønske om at forlænge vores orlov.

Jeg har derudover stor sympati for, at forslagsstillerne ønsker at gøre barselslovgivningen mindre kompliceret og mere gennemskuelig, fordi den er ret kompliceret i dag. Omvendt skal man huske på, at der i hvert fald er nogle familier, der er glade for at bruge den fleksibilitet, som reglerne giver mulighed for, og den fleksibilitet er i hvert fald en del af forklaringen på, at reglerne er komplicerede. Så her tror jeg at det er vigtigt at søge en balancegang. Men jeg vil gerne allerede nu give tilsagn om, at vi næste gang, vi skal revidere barselslovgivningen, vil gå efter også at forenkle reglerne, i det omfang vi overhovedet kan.

Med de ord kan vi ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Tak til ministeren. Det er jo sådan, at i regeringsgrundlaget står der: øremærket barsel også til fædre. Første gang vi forhandlede om det, sagde ministeren jo: Jeg har nedsat et udvalg, så derfor siger vi nej til det nu, men vi kan sige et eller andet til det senere.

Det udvalg rapporterede i sommeren 2013, og jeg vil bare gerne høre ministeren, hvad det er i den rapport, som siger, at man ikke skal øremærke barselsorlov til fædre.

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at vi har haft nedsat et udvalg, der har lavet en rigtig grundig rapport om både barselsforhold i Danmark, men også i sammenlignelige lande. Man kan sige, at det, rapporten i hvert fald giver os af viden, er, hvilken historisk udvikling der har været i de øvrige nordiske lande.

Det handler selvfølgelig om det, jeg var inde på før: Hvis man vælger en model, hvor vi i forvejen har den længde barsel, vi nu engang har, og så oven i det begynder at målrette nogle af ugerne til det ene eller til det andet køn, er der en risiko for, at man samlet set vil bruge mindre barsel, og det har vi ikke et ønske om at gøre. Til gengæld synes vi fortsat, det er både vigtigt og godt, at begge køn tager barsel, men vi ønsker altså ikke at lovgive.

Jørgen Arbo-Bæhr.

Hvis man læser rapporten, vil man se, at der som udgangspunkt er et flertal af dem, der siger, at det er den bedste måde at sørge for, at der er flere mænd, der tager en del af barselsorloven.

Når man ser på det forslag, vi behandler her, kan vi sige, at det kan blive for lidt. Som udgangspunkt tror jeg ikke, at det betyder så meget i forhold til, at de tager mere eller mindre barsel, men hvis man ikke gør det på den måde, vil det så stadig væk være sådan, at mænd tager mindre end 10 pct. af barselsorloven også i fremtiden?

Ministeren.

Det ligger faktisk i spørgerens spørgsmål, at man ikke præcis kan vide, hvad det er for et mønster, der vil tegne sig, når man lovgiver på det her område. Det er klart, al den stund at vi ikke har lovgivet om så mange uger tidligere. Det er også derfor, at jeg før sagde, at det er vores vurdering, at det kan have den utilsigtede konsekvens, at for nogle familier vil det betyde en kortere barselsperiode. Det er jo en gisning og ikke andet end det, men det er altså en gisning, vi synes er så alvorlig, at vi ikke ønsker at lovgive.

Den næste korte bemærkning er fra Özlem Sara Cekic.

Det er lidt interessant, at man på baggrund af gisninger kan gå ind og droppe et forslag, som i den grad har en ret stor betydning i forhold til ligestilling. Tænk, hvis man sad og lavede vækstplan, og man sagde: En mavefornemmelse siger mig, at det her vil skabe 5.000 arbejdspladser. Det svarer lidt til det.

Ministeren siger, at man også skal være optaget af børnene, når man laver lovgivning i forhold til barsel, og det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Ministeren understreger så efterfølgende, at en øremærkning af barsel til mændene vil betyde en kortere barsel. Ministeren siger, at det kan man slet ikke sammenligne med andre nordiske lande, hvor situationen har været anderledes. Derfor vil jeg gerne høre: Er der nogle erfaringer i Danmark, der gør, at der er noget, der kan dokumentere, at det vil resultere i det?

Ministeren.

Men ministeren sagde jo præcis ikke, hvad det ville betyde. Ministeren sagde jo meget præcist, at der kan være den utilsigtede konsekvens. Det er altså noget andet. Det kan ikke nytte noget, man lægger mig ord i munden, jeg ikke har sagt. Hverken SF eller regeringen – SF var jo i øvrigt med til at træffe beslutningen om ikke at gennemføre forslaget for kort tid siden – kan jo vide, hvordan det vil udvikle sig, og derfor lægger jeg meget vægt på at sige, at der kan være den utilsigtede konsekvens, at det for nogle vil betyde en kortere barsel, fordi økonomi også spiller en rolle, og fordi vi desværre jo har et til stadighed skævvredet arbejdsmarked, hvor man i mange familier oplever, at den ene tjener mere end den anden, og at det ofte er manden, der tjener mere end kvinden. Alle de der ting spiller ind. Det er i øvrigt noget af det, som jeg tror vi i fællesskab gerne vil forsøge at imødekomme, så godt som vi overhovedet kan. Jeg har ikke sagt, hvad konsekvensen præcis vil være, for det kan ingen af os vide. Det, jeg siger, er, at det kan have en utilsigtet konsekvens, der betyder kortere barsel, og det ønsker vi ikke.

Özlem Sara Cekic.

Men sådan er det jo med alting, at det kan have utilsigtede konsekvenser. Når man siger, at man vil give selskabsskattelettelser, kan det jo også have den konsekvens, at landene omkring os på samme tid også giver dem. Sådan vil det jo altid være med al lovgivning, man vedtager.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, når man siger, at det kan være konsekvensen og efterfølgende bygger al argumentation op omkring det, om det så kan passe, at der ikke er nogen som helst dokumentation for, at det faktisk er den vej, det vil gå. Det kunne jo også tænkes, at det kunne gå den anden vej. Det kunne jo tænkes, at den ret, man giver til mændene, faktisk også vil resultere i, at flere mænd vil tage mere barsel, eller er det fuldstændig udelukket, at danske mænd vil det?

Ministeren.

Jamen jeg tror da, at det vil betyde – hvis man øremærkede en del af barslen til mænd – at flere mænd vil tage barsel og flere mænd vil tage længere barsel. Det kan også have den betydning, at der er nogle familier, der samlet set vil have mindre barsel, og så må man jo opveje, hvad man synes er vigtigst, og hvad man ønsker at drage af konsekvenser. Jeg håber, at lovgivningen, vi laver her i Folketinget, har konsekvenser, ellers spilder vi jo både hinandens og danskernes tid, og det bør vi ikke gøre – og vi er jo altid forpligtet til at tænke alle konsekvenser igennem, når vi lovgiver.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken. Først fru Fatma Øktem fra Venstre.

Mange tak. Jeg vil lige i indledningen hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Charlotte Dyremose, som desværre ikke kan være her i dag. Min tale vil derfor også være på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Jeg ser frem til endnu en gang at skulle igennem denne debat. Det bliver spændende at se, om SF får større indflydelse nu, hvor de står uden for regeringen, end da de var i regering, med hensyn til øremærkning af barselsperioden til mænd. Beslutningsforslag nr. B 103 handler kort sagt om mænds ret til barsel. Forslagsstillerne ønsker, at der skal laves en indfasning, der sikrer, at fædre og medmødre her ret til barsel i 12 uger. Hvis faren eller medmoderen ikke benytter sig af dette, bortfalder det. Samtidig opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere kønsneutral, og lovgivningen om barsel skal gøres mere enkel og gennemskuelig for borgerne.

Forslaget kommer ikke bag på os. Vi har længe kendt SF's holdning. Men jeg kan også bekræfte over for ordføreren for forslagsstillerne, at Venstres holdning også er den samme. Vi mener, at det så vidt muligt bør være op til den enkelte børnefamilie selv at aftale, hvordan de bedst planlægger deres barsel. Årsagen til, at det oftest er moderen, der vælger at afholde det meste af barslen, kan bunde i mange forskellige ting. Det kan være, at moderen selv ønsker at afholde hele barslen, at moderen er nødt til at holde den største del af barslen af økonomiske årsager, eller at faren ikke ønsker at holde barslen og derfor videregiver den. Uanset hvad grunden er i den enkelte familie, er Venstre af den overbevisning, at det ikke er vores job som politikere at diktere, hvordan de skal fordele barselsperioden. Det må være op til den enkelte familie selv at bestemme.

Desuden mener vi, at forslaget vil være med til at diktere en forringelse af familiens samlede barsel. Der vil være mange familier, hvor faren ikke har mulighed for at holde barslen f.eks. på grund af familiens økonomi. I de tilfælde vil de 12 uger så falde bort fra den samlede barselsperioden. Konsekvensen vil være, at barnet får mindre tid sammen med sine forældre og tidligere skal starte i en pasningsordning. Vi synes – og vi har sagt det tidligere og gentager det gerne igen – at vi skal lade være med at diktere noget på dette område. Vi skal ikke diktere, hvordan småbørnsfamilierne indretter deres dagligdag, og samtidig lave restriktioner i deres økonomi eller råderet. Det er et direkte indgreb i børnefamiliernes frihed til at strukturere sig, som de mener er bedst lige netop for dem.

Forslaget om at gøre barselsreglerne mere kønsneutrale håber jeg at ordføreren for forslagsstillerne vil komme lidt ind på. Jeg har ikke helt forstået, hvad der menes med det, men selvfølgelig synes vi, at når tingene er komplicerede for borgerne, er det altid en god idé at forenkle dem, så de bedre kan forstå, hvordan reglerne er. Så den del synes vi er meget sympatisk.

I Venstre mener vi, at som lovgivningen ser ud i dag, er vores ordning både fleksibel, overskuelig, overkommelig og til at finde rundt i for den enkelte. Vi mener ikke, at regeringen skal bruge tid og kræfter på at ændre på lovgivningen og lave en eventuel forringelse af den fleksible barselsorlov. Venstre kan derfor ikke støtte op om beslutningsforslaget.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr ønsker en kort bemærkning.

Når Venstres ordfører siger, at det skal vælges af kvinder og mænd, har jeg et spørgsmål. Når vi snakker om ligestilling, er der så mere eller mindre ligestilling, når det er mindre end 10 pct. af barselsorloven, der tages af mændene? Er det mindre ligestilling, eller er det mere ligestilling?

Ordføreren.

Hvis vi taler om tal, er det selvfølgelig mindre. Men hvis vi taler om, at muligheden er der, er det det samme. Og lige netop med hensyn til barselsområdet vælger vi fra Venstres side at se på det som en ret til barnet og ikke som en ret til faren eller moren. Men det er barnet, som har ret til at være sammen med sine forældre i op til 1 år.

Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg giver Venstres ordfører ret i, at det er barnet, vi snakker om. Men når nu Venstres ordfører siger, at der er mindre ligestilling, fordi virkeligheden er sådan, at mændene kun tager mindre end 10 pct. af barselsorloven, så undrer det mig meget – vi er jo med i Ligestillingsudvalget – at man så siger: Okay, der er mindre ligestilling. Hvorfor siger vi ikke, at vi gerne vil have mere ligestilling, både når vi snakker løn, når vi snakker pension og alt muligt?

Som udgangspunkt handler det jo i virkeligheden om ligestilling på alle livets områder. Så det undrer mig meget, at man bare siger, at det er op til folk selv, for det giver mindre ligestilling.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, ordføreren spurgte mig, om det var mindre eller mere. Jeg svarede på, om 10 pct. er mindre end et andet tal, som jeg ikke lige kan huske, men altså om 10 pct. var mindre end noget, der i hvert fald var højere end 10 pct. Og det var det, jeg svarede på.

For os er det vigtigt, at man har lige muligheder, når vi taler ligestilling. Og det har man i dag i den fleksible barselsordning. Det er jo ikke sådan, at der er forbud mod, at fædre kan holde barslen og dele den med mødrene. Så fædrene har jo i dag en mulighed for det. Det lyder nogle gange, som om de, hvis ikke vi øremærker 12 uger til faren, overhovedet ikke har nogen ret til at være sammen med deres børn. Og det synes jeg er et fuldstændig forfejlet argument i den debat. I dag har de jo sådan set mulighed for at tage 12 uger og endda mere.

Tak til Venstres ordfører. Og så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff.

Fra socialdemokratisk side ønsker vi mere forældreorlov til faren. Vi tror, det er godt for vores børn, for familierne, for ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvis mænd tager en større del af forældreorloven. Vi tror også, at langt de fleste fædre rent faktisk ønsker at bruge mere tid sammen med deres nyfødte, end de gør i dag. Vi er også opmærksom på, at der både er argumenter, der taler for og imod at lave en øremærkning af forældreorloven, og sidste år besluttede regeringen så at lade loven være, som den er.

Det ændrer ikke på, at Socialdemokratiet stadig mener, at en mere lige fordeling af barselsorloven er noget, der gavner alle parter. Og derfor blev jeg også glad for at se, at industriens overenskomst her tidligere i år for en kvart million ansatte giver faren en ekstra uges forældreorlov med løn. Og det er altså også med til at gøre en forskel derude.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget i dag.

Der er korte bemærkninger, først fra fru Pia Adelsteen.

Jeg har bare et kort spørgsmål. Ud fra det, ordføreren sagde, vil jeg bare høre, om ordføreren er uenig med sin minister.

Ordføreren.

Om jeg skulle være uenig med min minister – om beslutningsforslaget? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet.

Pia Adelsteen.

Det er blot, fordi den nuværende regering jo ligesom har skrinlagt øremærket barsel til mænd, og jeg kan forstå på ordføreren, at Socialdemokraterne gerne vil have øremærket barsel til mænd. Det er derfor, jeg spørger, om man er uenig med sin minister.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er enig med regeringen og har ikke planer om at stemme for det her beslutningsforslag eller andre beslutningsforslag eller lovforslag, der ligner det her.

Så er det fru Özlem Sara Cekic, som har et spørgsmål.

Jeg vil ikke gå efter ordføreren. Jeg har selv stået der nogle gange, hvor man har været uenig.

Men der har været rigtig, rigtig mange gode argumenter for, hvorfor man skulle have øremærket barsel til mænd: at det var en ret, de skulle have, og at den ret også ville resultere i, at ligelønnen med tiden ville følge med, fordi der jo i dag er den store forskel i lønnen, der bl.a. gør, at kvinder tager mere barsel end mænd. Og så kunne jeg godt tænke mig at høre: Er det den her konstruktion i beslutningsforslaget, som Socialdemokraterne siger nej til? Eller er det bare sådan grundlæggende, hele tanken om det, at uanset hvilken model vi fremlægger, vil svaret fra Socialdemokraterne være nej til, at mænd får ret til øremærkning af barsel?

Ordføreren.

Altså, den beslutning, Socialdemokratiet traf – og Socialdemokratiet er jo og var jo en del af regeringen dengang i september, da den her beslutning blev truffet – står ved magt, og der bliver ikke ændret på den holdning, hvis der kommer et lidt anderledes beslutningsforslag, eller hvis det kommer på et andet tidspunkt. Den står sådan set ved magt. Men jeg synes da altid, man skal være åben over for at diskutere alverdens gode ideer på samtlige politiske områder, og hvis der lige pludselig dukker noget op, synes jeg i det hele taget, man skal være åben. Det er i hvert fald min tilgang til politik, at man skal have et åbent sind.

Özlem Sara Cekic.

Jeg kan jo læse, at Socialdemokraternes officielle politik er, at man går ind for øremærkning af barsel til mænd. Så vil jeg bare høre i forhold til den vedtagne officielle politik fra Socialdemokraternes kongres: Går man ikke ind for øremærkning af barsel – ja eller nej?

Ordføreren.

Socialdemokratiets officielle politik er den samme, som regeringens politik er, altså at vi ikke ønsker at ændre på den nuværende barselslovgivning.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Da vi i Enhedslisten fremsatte et beslutningsforslag i starten af 2013, var der en betænkning, og jeg læser op fra betænkningen:

»Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at fremme mænds muligheder for at tage mere del i deres børns første leveår. I dag tager fædre under en tiendedel af den samlede barselsorlov. Derfor har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg med repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og øvrige interessenter, ... S, RV og SF vil afvente udvalgets konklusioner, som forventes at ligge klar i sommeren 2013, og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.«

Hvad er det i den udvalgsrapport, der gør, at man ikke siger ja til øremærket barsel?

Ordføreren.

Der er jo den grundlæggende forskel, fra vi diskuterede det her for lidt over et år siden, at regeringen har et andet standpunkt, end regeringen havde for et år siden. Så det er jo det, der er sket. Og det har Socialdemokratiet også.

Jørgen Arbo-Bæhr.

Vil det sige, at Socialdemokratiet nu har ændret holdning til øremærket barsel til fædre?

Ordføreren.

Det er korrekt, at Socialdemokratiet har ændret holdning til, hvilke redskaber der skal til, i forhold til hvordan vi sikrer fædre nogle bedre rettigheder til og bedre muligheder for at kunne holde forældreorlov. Det gjorde Socialdemokratiet, samtidig med at regeringen gjorde det, i starten af september 2013.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Det kommer nok ikke bag på nogen, at Dansk Folkeparti i den her sag heller ikke har ændret standpunkt. Vi er fortsat imod at øremærke barsel til mænd, vi synes, den ordning, vi har i dag, hvor kvinder har 14 uger efter fødslen, og hvor der så er 32 uger, som familierne selv kan disponere over, er en ganske glimrende lovgivning. At der er flere mænd i dag, der ønsker at tage barsel, er ganske givet rigtigt, men alt andet lige må det altså være noget, man aftaler derhjemme, dels af hensyn til økonomi, dels af hensyn til den planlægning, man nu nødvendigvis er nødt til at have, når man har en familie.

Der vil jeg også alt andet lige godt rose regeringen, for jeg er jo glad for, at regeringen er kommet til fornuft i den her sag. Jeg kan jo huske, at selv samme regeringspartier fremsatte forslag om at øremærke barsel til mænd, og jeg var meget glad for, at de argumenter – hvad kan man sige – den borgerlige fløj kom med dengang, nu er blevet til regeringens argumenter for ikke at lave øremærket barsel, det er ganske glimrende.

Til gengæld synes jeg også, det måske er en lidt billig omgang af SF at fremsætte det her forslag, og når jeg siger det, er det, fordi SF selv har været med i en regering, hvor man gik ind og sagde: Det her skal vi ikke frem med, vi har ændret standpunkt, vi fremsætter ikke et forslag. Og i samme øjeblik man så er ude af regeringen, så fremsætter man det igen. Det er muligt, når man sidder flere partier, at man selvfølgelig ikke kan få alle sine ting igennem – det er jeg helt med på, for sådan er politik jo også, i hvert fald når man er en lille smule realistisk – men for mig at se er der ikke noget ændret i forhold til flertallet i Folketinget, så det undrer mig, at man bruger tiden på at genfremsætte et forslag, som man udmærket godt ved der ikke er flertal for. Dansk Folkeparti støtter det ikke.

Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Er det ikke korrekt, at SF, da regeringen valgte at droppe det her, samme aften 10 minutter efter det blev officielt, var ude at sige, at vi ikke havde ændret standpunkt, at vi stadig væk mente, at der skulle være øremærkning af barsel til mænd, men at Socialdemokraterne ligesom havde valgt at svigte den her dagsorden? Derfor forstår jeg ikke argumentet om, at nu har vi slået endnu en kolbøtte, når vi faktisk også i regering meget klart og tydeligt gav udtryk for, at vi ikke var glade for, at vi stod så meget alene, som vi gjorde, og at Socialdemokraterne valgte at svigte den her dagsorden.

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig korrekt. Det, som jeg egentlig siger, er, at mig bekendt har flertallet her i Folketingssalen ikke ændret sig. Alle har jo mulighed for at fremsætte et forslag, sådan er det, når man sidder i Folketinget, men SF ved udmærket godt, at det overhovedet ikke bliver vedtaget. Der er ikke en chance for, at det bliver vedtaget, når regeringen – eller resten af regeringen, var jeg ved at sige, altså Socialdemokraterne og De Radikale – nu har indtaget det standpunkt, som den har, og når de borgerlige partier ikke har ændret holdning. Der er jo ikke noget, der er spild af tid, når vi står her, men det er trods alt et forslag, som vi har diskuteret i hvert fald tre gange, mens jeg har siddet i Folketinget, og der er endnu ikke kommet et flertal for det. Tværtimod er flertallet imod det blevet større. Det er måske bare det, jeg kritiserer.

Özlem Sara Cekic.

Mig bekendt fremsætter Dansk Folkeparti hvert eneste år, selv om der ikke er flertal for dem, en række beslutningsforslag for ligesom at markere, hvor de selv står, og hvorfor de synes, at noget er vigtigt. Er det ikke korrekt, at når man er i Folketinget, gør man det, at i forbindelse med det, man brænder for, det, man synes er den rigtige politik, og de forandringer, man gerne vil skabe i samfundet, fremsætter man også nogle beslutningsforslag, så man får anledning til at fortælle om, hvorfor noget er vigtigt – i det her tilfælde, at mænd får ret til øremærket barsel? Så det er vel meget legitimt, og jeg kan ikke forstå, at man synes, det er spild af tid at snakke om ligestilling i Folketingssalen.

Ordføreren.

Spild af tid er måske så voldsomt et udtryk, men jeg synes bare, det er synd, for vi har diskuteret øremærket barsel til mænd så mange gange, og et eller andet sted vil vi jo, tror jeg, alle sammen gerne have, at mænd tager mere barsel. Men for Dansk Folkeparti er det også vigtigt, at beslutningen ligger ude i familien, og jeg siger bare, at vi i hvert fald ikke har ændret standpunkt. Jeg ved sådan set også godt, at SF ikke har ændret standpunkt, men jeg ved også, at SF udmærket godt ved, at der ikke er et flertal for det p.t.

Jeg er godt klar over, at vi i Dansk Folkeparti også fremsætter en række beslutningsforslag, som vi ved at der ganske givet ikke er flertal for, og det er selvfølgelig udtryk for en markering af et synspunkt, men jeg synes egentlig, SF ganske glimrende har markeret, at de holdt fast i standpunktet, også da de sad i regering, og var ærgerlige over, at der ikke var en fælles holdning til det.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. Jeg skal gøre det meget kort. Regeringen ønsker, at mænd i Danmark tager mere barsel. Det bakker Radikale Venstre helt op om. Regeringen har ligeledes besluttet ikke at indføre øremærket barsel til mænd. Det bakker Radikale Venstre også op om. Derfor støtter Radikale Venstre ikke det fremsatte forslag, der netop går ud på at indføre øremærket barsel til mænd. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Regeringens holdning gav ministeren udtryk for. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad De Radikales holdning er til øremærket barsel til mænd, og hvad der er sket, fra man sad i opposition og lavede et beslutningsforslag sammen med bl.a. os og Socialdemokraterne, til at man har rykket sig nu og ikke mener, at det er en god idé.

Ordføreren.

Det kommer an på, om man spørger til min personlige holdning eller til nogle andres personlige holdning eller til, hvad flertallet af den radikale befolkningsgruppe mener, eller hvad flertallet af den radikale partiorganisation, som er repræsenteret af landsmødet, mener.

Özlem Sara Cekic.

Sådan kan man også vælge ikke at svare. Jeg spurgte faktisk, hvad De Radikales officielle politik på området for øremærket barsel til mænd er. Hvad er det, der har gjort, at man er gået fra at have sagt, at det er en rigtig god idé og gerne ville være med til at lave beslutningsforslag, betænkningsbidrag og alt det og til, at man er kommet i regering og ikke mener det? Så hvad er den officielle politik fra De Radikales side? Går man ind for øremærket barsel til mænd, eller gør man ikke?

Ordføreren.

Partiet går ind for øremærket barsel til mænd, og folketingsgruppen er med i en regering, som ikke går ind for øremærket barsel til mænd.

Tak til De Radikales ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Det er jo faktisk en fantastisk historie, som står bag dette i øvrigt rigtig gode forslag, som er fremsat af tre SF'ere. Det startede jo under den tidligere regering, hvor den gamle opposition, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og os i Enhedslisten, blev enige om et forslag om øremærket barselsorlov til mænd. Alle partierne bag havde argumenter vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Da den aktuelle regering havde forslaget med i deres regeringsgrundlag, burde det være en formssag at gennemføre det, men hvad sagde Socialdemokratiet og De Radikale og SF til det, da jeg på vegne af Enhedslisten fremsatte forslaget i slutningen af 2012? Som en overraskelse stemte de nej, og jeg vil citere fra deres fælles betænkningsbidrag til forslaget:

»Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at fremme mænds muligheder for at tage mere del i deres børns første leveår. I dag tager fædre under en tiendedel af den samlede barselsorlov. Derfor har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg med repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og øvrige interessenter, som skal afdække og analysere relevante problemstillinger med henblik på at sikre det bedst tænkelige beslutningsgrundlag for en ny barselsordning. S, RV og SF vil afvente udvalgets konklusioner, som forventes at ligge klar i sommeren 2013, og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.«

Som sagt havde beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, som barslede med en rapport i sommeren 2013. Det var en god rapport, som ikke tog endegyldig stilling til dette politiske forslag, men uanset hvad ventede vi jo alle sammen på, at der ville blive fremsat et lovforslag om øremærket barselsorlov til fædrene. Men af uransagelige grunde puttede ministeren dette forslag i papirkurven og kom med at andet forslag om barselsbonus. Fra Enhedslistens side sagde vi, efter at have protesteret mod ministerens stikken halen mellem benene, at vi ville forhandle med regeringen om det. Efter to, tre møder løb det ud i sandet, så der kom ikke noget ud af det.

Nu står vi jo med et beslutningsforslag fra SF, som primært handler om 12 ugers øremærket barselsorlov til fædre og medmødre. Jeg synes, det er godt, at SF nu ikke har nogen undskyldninger for at sige nej til vores forslag efter 1½ år. Det skyldes jo nok, at SF er trådt ud af regeringen, men uanset hvad det skyldes, mangler vi bare at få vores gamle væbnere fra ligestillingen – regeringspartierne, Socialdemokratiet og De Radikale – med på vognen.

Jeg har jo tidligere sagt, at forslaget ville være et kæmpe fremskridt for ligestillingen for både mænd og kvinder og ikke mindst deres små børn. Det handler jo om, at vi som politikere skal tage vores politik alvorligt. Derfor vil jeg sige til regeringsordførerne, at de burde tage det mere alvorligt og arbejde for, at vi kan og skal gennemføre beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Cekic.

Nu nævner ordføreren, at vi skulle have stemt imod, men er det ikke korrekt, som det også kan ses af betænkningsbidraget, som ordføreren læser op af, at regeringen faktisk nedsatte et udvalg, og at der stod i regeringsgrundlaget, at man ville lave øremærkning af barsel, men at statsministeren rev den side ud af regeringsgrundlaget, og at man, selv om man havde nedsat en arbejdsgruppe, alligevel valgte at lade være med at lave øremærket barsel, fordi man ikke lige nødvendigvis syntes, det var populært nok?

Ordføreren.

Jo, det sagde jeg jo også. I sagde jo, at udvalget blev nedsat, men efter at udvalget var færdig i sommeren 2013, trak ministeren forslaget tilbage. Jeg har i virkeligheden bare et stort spørgsmål: Hvorfor blev det forslag, som i virkeligheden stod i regeringsgrundlaget, trukket tilbage? Når man kigger i rapporten, kan man konstatere, at der intet står om, at det er forkert at indføre øremærket barsel for mænd.

Özlem Cekic.

Det er fuldstændig korrekt, at man nedsatte et udvalg, og vi havde jo også et håb om, at det udvalg ligesom ville resultere i, at man skulle prøve at kigge på nogle forskellige modeller. Og vi var også fuldstændig åbne over for, at det kunne være alle mulige forskellige modeller, bare vi kom i gang.

Det er et meget interessant spørgsmål, som vi heller ikke fik svar på, nemlig hvad grunden var til, at regeringen med fru Helle Thorning-Schmidt i spidsen valgte at droppe det her. Derfor er det også en meget, meget trist dag for ligestillingen, som venstrefløjen har kæmpet for i årevis, og vi troede, at der med den nye regering ligesom ville ske et ryk, for den tidligere regering gjorde ikke andet end at sige, at der ikke var ligestillingsproblemer.

Ordføreren.

Jeg giver jo fru Özlem Cekic ret i, at det er et nederlag for ligestillingen. Men efter at udvalget kom med noget i sommeren 2013, altså for ¾ år siden, burde de partier, som var med i regeringen på daværende tidspunkt, have lagt pres på regeringen og have sagt, at de skulle gennemføre deres regeringsgrundlag. Men af en eller anden underlig grund har man ikke gennemført det indtil nu.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

Hvis man er SF, tæller menneskers frihed mindre end den af SF oplevede korrekte opførsel. Hvis folk, som de er flest, ikke opfører sig, som man finder det godt i SF, bør man, ifølge SF, lovgive således, at befolkningen ændrer opførsel – således også med dette forslag. Forslaget tager 3 måneder ud af den samlede barsel og giver dem til faderen eller medmoderen. Valget om, hvordan barslen skal holdes, lægges således i staten og ikke hos familien. Det er vi naturligvis stærke modstandere af i Liberal Alliance. Den barsel, der gives, skal udformes på en måde, så den frit kan fordeles mellem far og mor; hvordan den fordeles, kan aldrig være statens anliggende.

Vi har tidligere diskuteret dette spørgsmål i Folketingssalen. Jeg fik ved en af disse lejligheder mulighed for at spørge Danmarks statsminister, fru Helle Thorning-Schmidt, om hun mente, at hun så sig i stand til at træffe valg angående afholdelse af barsel på vegne af hr. Morten Østergaard, der på det tidspunkt var uddannelsesminister. Det var hun ikke helt i stand til. Regeringen valgte – klogt nok – at lade hr. Morten Østergaard og resten af forældrene i Danmark om selv at tilrettelægge, hvordan barslen skal afholdes. Det synes jeg var klogt gjort.

Det er vigtigt at sige, at vi herinde, politikerne, kan have alle mulige holdninger til, hvad der er den bedste måde at opføre sig på og at prioritere i sit liv. Det betyder ikke, at vi har ret til at gøre det til lov. Jeg vil anbefale alle de mænd, jeg kender, at tage barselsorlov. Det giver en styrke i parforholdet, når man begge har prøvet at stå derhjemme med et spædbarn og mos op over begge ører, og når begge har prøvet at være den, der kommer halsende hjem med indkøbsvarer under armen – men jeg vil ikke være med til at lovgive om det.

Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det til sidst ordføreren for forslagsstillerne, fru Özlem Sara Cekic.

En far skal have mulighed for at være lige så meget forælder i sit barns liv, som moderen er. Børns tilknytning til deres forældre starter ved fødslen, og derfor skal begge forældre have ordentlige muligheder for at tilbringe tid med deres børn. I SF vil vi gerne give fædrene såvel som medmødrene en ret til at være sammen med deres børn. Vi vil gerne ligestille fædre med mødre med hensyn til deres muligheder for at være forældre. I dag får fædre kun 7-8 pct. af den samlede orlov på barselsdagpenge. Det mener vi er for lidt.

Det ikke kun forældrene, der bliver ramt af denne skævvridning af barslen. Det er også børnene. I SF mener vi, at et barn har ret til at opleve begge sine forældre, hvis der er mulighed for det. Som barn har man ret til, at både moren og faren kan give omsorg, kan trøste og passe en, når man er syg. Når man giver faren ret til øremærket barsel, gavner det også moren. I dag holder kvinder i langt højere grad end mænd barns første sygedag, de går oftere på deltid, og de får bl.a. på den baggrund også oftere lavere løn og dårligere karrieremuligheder end mænd. Mænds ligestilling på hjemmefronten kan samtidig gavne kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor vil en ændret og mere retfærdig orlovsordning også give bedre forhold for alle de kvinder, som i dag ikke får mulighed for at udnytte deres potentiale på arbejdsmarkedet på samme vilkår som mænd.

I dag har mænd og familier ikke reelle frie muligheder for at dele barslen, som de vil. Vi har stadig væk et kønsopdelt arbejdsmarked med en kultur på arbejdspladserne, der forhindrer mænd i at være ligestillede forældre. Derfor bliver vi nødt til herindefra at hjælpe mændene med at få orlov og hjælpe familierne med at få reelt frit valg, når det kommer til at tilrettelægge deres tid. I dag er valget ikke frit, og der er ikke lige muligheder.

Med dette beslutningsforslag lægger vi op til at øremærke 3 måneder af barselsdagpengene til faren og medmødre. Det kan selvfølgelig indfases over en periode, så familierne kan indstille sig på det. Vi er åbne over for forskellige modeller, hvis der er politisk vilje til at sikre ligestilling. Forslaget opfordrer desuden regeringen til at komme med forslag til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere kønsneutral og enkel og gennemskuelig for borgerne. Hvis barselsorloven udformes mere kønsneutralt, sikres det, at alle forældre kan se sig selv i loven – også forældre af samme køn. Samtidig bliver det også enklere for familierne at planlægge deres orlov, hvis al orlov efter fødslen er forældreorlov.

Samtidig lytter jeg også til debatten her. Ordføreren for Dansk Folkeparti sagde: Er det ikke spild af tid at fremsætte forslag, der ikke er flertal for? Der vil jeg sige nej, det er den allervigtigste opgave, man har som politiker i et politisk parti, at blive ved med at arbejde for de politiske sager, man selv tror på. I det her tilfælde tror vi på, at en ret til barsel til mænd også vil resultere i lige løn og lige muligheder for begge køn og også være godt for barnet. Derfor er det rigtig trist, at der ikke er flertal for det her forslag. Som jeg kan konstatere her i Folketingssalen, er der to partier, der reelt ønsker en ligestilling med hensyn til øremærkning af barslen til fædre og medmødre, og det er SF og Enhedslisten, der støtter forslaget. Det er vi rigtig, rigtig glade for. Tak for debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Jeg skal bare høre, om ordføreren ved, hvad det var, der ligesom gjorde udslaget for, at SF ikke, mens man sad i regering, kunne komme igennem med forslaget. Altså, er ordføreren bekendt med, hvad det var, der gjorde, at man ikke, mens man sad som medlem af regeringen, fremsatte forslaget, altså hvor man sandsynligvis også kunne få et flertal for det, nemlig med støtte fra Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg var der jo ikke selv til forhandlingerne, men som jeg kan forstå, valgte man med statsministeren i spidsen at sige, at vi ikke skulle have øremærket barsel. Og som jeg også har hørt, stod vi jo ret alene i den forhandling, fordi Radikale Venstre hverken sagde ja eller nej.

Så det er klart, at når man skal indføre noget, også i en regering, er det jo sådan, at der skal være et flertal. Men desværre mente man åbenbart i Socialdemokratiet, at det her var en tabersag – selv om vi principielt er uenige i, at ligestilling kan være en tabersag – og derfor valgte man at droppe det. Og det gav vi også højlydt udtryk for efterfølgende at vi var meget, meget utilfredse med.

Pia Adelsteen.

Jeg skal bare prøve at forstå det. Det vil sige, at fordi Socialdemokraterne, statsministeren, mente, det var en tabersag, så lagde SF sig altså fladt ned – selv om man sad i regering, og på trods af at det stod i regeringsgrundlaget – og sagde: Nåh, jamen så dropper vi da bare det, selv om vi stadig væk mener det samme. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Jamen altså, ordføreren har ret i det på den måde, at vi jo ikke fik flertal. Vi kunne ikke på den måde i regeringen få overtalt Socialdemokraterne til at fastholde det, der stod i regeringsgrundlaget, og leve op til de ting, der stod i regeringsgrundlaget. Der valgte Socialdemokraterne fuldstændig at overtrumfe den aftale, der var indgået; det stod klart og tydeligt i regeringsgrundlaget, at det skulle vi have. Og da Radikale Venstre heller ikke bakkede op, var det klart, at vi stod ret alene i forhold til at kunne lave øremærket barsel. Det er mit sådan umiddelbare, fuldstændig ærlige svar i forhold til det her. Det gjorde, at vi ikke kunne komme igennem med det. Det samme var – for bare lige at gentage endnu en sag – tilfældet med betalingsringen, og listen er lang.

Fru Fatma Øktem har også en kort bemærkning.

Mange tak. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren et spørgsmål. Jeg sidder og læser beslutningsforslaget igen, og det undrer mig lidt, at på den ene side vil ordføreren og SF gerne kønsopdele barselsordningen mere, end den er i dag, og på den anden side vil man kønsneutralisere loven. Det er en lidt sjov modsætning, vil ordføreren ikke give mig ret i det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er en sjov modsætning, at der er medmødre i dagens Danmark, som har ret til lige så meget barsel. Det er jo det, vi prøver at tage højde for, når vi skriver medmødre. Men det kan godt være, det er en problemstilling, som Venstre åbenbart ikke mener er alvorlig nok til at debattere i Folketingssalen.

Fatma Øktem.

Jeg mener, at den enkelte familie selv må afgøre det. Det er det helt afgørende. Vi mener også, at det er barnets tarv, der kommer først med hensyn til barsel. Ordføreren var lidt inde på som punkt nummer tre, hvad det betyder for barnet osv. Jeg har svært ved at finde nogen steder, hvor der står, at der er nogen evidens for, at det, at faren tager længere barsel, har en tydelig virkning, og at det er godt for barnet. Vi har haft et ekspertmøde i Ligestillingsudvalget, hvor der blev nævnt, at aldrig har danske fædre været mere sammen med deres børn, og at det meget tidligt i barnets liv egentlig ikke har nogen afgørende betydning, om det er mor eller far, der er hjemme hos barnet.

Ordføreren.

Ordføreren startede med at spørge, om der ikke var en modsætning, og så svarede jeg faktisk på spørgsmålet i forhold til medmødre. Og så siger ordføreren, at det også handler om barnets ret. Så først: Det er meget nemmere at svare, hvis spørgsmålet er ret klart og tydeligt.

Det er jo et politisk valg, om man gerne vil have ligestilling. Vi mener modsat Venstre, det er et problem, at mænd ikke tager mere barsel. Vi mener, det er et problem, at det er kvinder, der er på deltid. Vi mener, det er et problem, at barnets første sygedag bliver taget af moren, og vi mener, det er et problem, at ligelønnen ikke følger med – og det er tit, fordi kvinden tager barsel. Derfor ønsker vi at ændre lovgivningen, og det er vores principielle holdning til ligestilling. Men der kan jeg bare konstatere, at Venstre ikke mener, det er et problem, at der ikke er ligestilling lige præcis på det her område. Men der er vi heldigvis også bare to forskellige partier, der ser på ligestilling på den måde.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.