Til beslutningsforslag nr.
B 10
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 8. maj 2013
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den private ejendomsret i
forbindelse med statslige anlægsprojekter
[af Jan E. Jørgensen (V), Peter Skaarup (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2013
og var til 1. behandling den 12. december 2013. Beslut-
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Transportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transportministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse
ved 2. behandling. Et
mindretal
i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller forslaget til
vedta-
gelse.
Forslagsstillerne støtter beslutningsforslaget om styrkelse
af den private ejendomsret i forbindelse med statslige an-
lægsprojekter. Beslutningsforslaget tager sigte på at sikre
bedre vilkår for de grundejere, der berøres i forbindelse med
statslige anlægsprojekter.
Så snart planlægningen af et statsligt anlægsprojekt be-
gynder, påvirkes markedsværdien af de ejendomme, som
eventuelt vil kunne blive eksproprieret i forbindelse med re-
aliseringen af projektet. Der findes flere eksempler på, at
borgere har levet i uvished i en årrække i forbindelse med
statslige anlægsprojekter. Ikke mindst i processen omkring
den 3. Limfjordsforbindelse har en række familier befundet
sig i en helt urimelig situation, hvor de ikke kunne få en
melding om, hvorvidt deres boliger skulle eksproprieres el-
ler ej, og hvor de ikke har haft mulighed for at kræve for-
lodsovertagelse. Som Folketingets Transportudvalg fik for-
klaret den 7. februar 2014 i forbindelse med et foretræde
ved boligejere berørt af planerne for 3. Limfjordsforbindel-
se, har disse boligejere foreløbig været bundet til deres bolig
i ikke mindre end 10 år, hvilket har været en lang og særde-
les opslidende proces.
Samtidig kan vi se eksempler på, at der i ekspropriations-
sager i praksis ikke bliver givet fuldstændig erstatning. Som
loven er i dag, tager erstatningens størrelse f.eks. ikke højde
for de mange forskelligartede ulemper, som en ekspropria-
tion påfører borgeren, ligesom udgifter til sagkyndig bistand
ikke erstattes i tilstrækkeligt omfang.
Derfor vil forslagsstillerne med beslutningsforslaget sik-
re, at der sker en langt hurtigere afklaring af ekspropriati-
onsspørgsmålet i forbindelse med statslige anlægsprojekter,
således at grundejere får krav på forlodsovertagelse. Ligele-
des ønsker forslagsstillerne at sikre, at der ved ekspropria-
tion tildeles fuldstændig erstatning i overensstemmelse med
grundlovens intentioner.
Forslagsstillerne kan desværre konstatere, at regeringen
vil afvise beslutningsforslaget med den begrundelse, at pro-
blemstillingen bedst løses konkret i forbindelse med de en-
kelte anlægsprojekter. Det er naturligvis positivt for de fa-
milier, som nu muligvis får en løsning i deres konkrete situ-
ation, men det kommer til at bero på tilfældigheder og den
enkelte grundejers ressourcer, om der sker forlodsovertagel-
se eller ej. Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget
at sikre, at forlodsovertagelse bliver et retskrav for alle, der
berøres konkret af et statsligt anlægsprojekt. Regeringen er-
kender, at der er problemer, men vil ikke være med til at lø-
se problemerne generelt.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX016192