Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 7
Offentligt
Talepapir
Talepapir ifm. lukket samråd vedr. B1 tirsdag den 29. april2014
Bertel Haarder (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Villum Christensen(LA) har stillet beslutningsforslag B1 om forskning og efteruddannelse in-den for grundskolens fag.I forlængelse heraf er der i første omgang stilletSamrådsspørgsmål A:Vil ministeren kommentere beslutningsforslag B 1 om efteruddannelse ogforskning i grundskolens fag i lyset af Folkeskolens indlysende aktuelle be-hov for mere og bedre efteruddannelse, jf. oplæggene ved udvalgets høringden 4/2-14, B 1 - bilag 6?DET TALTE ORD GÆLDERSvar A:Tak til spørgeren. Jeg har taget imod spørgsmålene som en invitation til enuformel og direkte dialog og ser frem til drøftelsen.Jeg er enig i forslagsstillernes intention om at fremme kvalitet og relevans iforskning og efteruddannelse på grundskoleområdet.Forskning på grundskoleområdet er et vigtigt grundlag for at håndtere deudfordringer, vi står over for med den nye folkeskolereform. Og forsknin-gen skal forholde sig til de helt konkrete udfordringer og indsatsområder.Vi skal sikre, at lærerne i skolen har adgang til den nyeste viden, blandtandet gennem efter- og videreuddannelse, der giver lærerne undervisnings-kompetence i de fag, de underviser i.Det tror jeg, at vi er helt enige om, og det har vi også lavet forlig omkring.Udover målet om kompetencedækning skal efter- og videreuddannelse støt-te lærernes pædagogiske kompetencer inden for fx klasseledelse, inklusion,undervisningsdifferentiering ogit i undervisningen.Efter- og videreuddannelse er også vigtig foruddannelse af ressourceperso-ner og udvikling af specialistkompetencer inden for blandt andet læsning,matematik og praktisk/musiske fag.Høringen den 4. februar 2014Dette samråd er andet led i behandlingen af beslutningsforslaget. Forslagetblev behandlet første gang ved udvalgets offentlige høring den 4. februar2014.Jeg havde desværre ikke selv mulighed for at overvære høringen, da det varden dag, jeg tiltrådte som minister.
Den 29. april 2014Ref.-nr.14/003693-12
2
Men jeg er orienteret om, at udvalget havde inviteret en række centrale ak-tører til at holde oplæg ved høringen.Det var blandt andet repræsentanter fra Institut for Uddannelse og Pæda-gogik under Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, KL og DanmarksLærerforening samt Forum for koordination af uddannelsesforskning.Under høringen kom det blandt andet frem, at optaget på IUP’s fire didakti-ske kandidatuddannelser er steget i 2013, særligt på dansk og matematik.Det blev ligeledes fremhævet, at efterspørgslen efter hele kandidatuddan-nelser inden for didaktiske fag stadig er relativt begrænset blandt folkesko-lelærere.Blandt de folkeskolelærere, som læser videre påIUP’skandidatuddannelser,har der traditionelt været en større interesse forde bredere psykologiske og pædagogiske fag.KL lagde vægt på, at undervisningen på læreruddannelsen bør være prak-sisorienteret og rettet mod undervisningsmetoder.Danmarks Lærerforening havde fokus på behovet for at styrke dels de fagli-ge miljøer på skolen, dels lærernes fagdidaktiske kompetencer i et langsig-tet perspektiv.Det blev oplyst, at Forum for koordination af uddannelsesforskninghar på-begyndt en kortlægning af dansk uddannelsesforskning. Kortlægningen skaltilvejebringe ny viden om, hvordan forskningsmiljøerne er fordelt samt,hvilke områder der forskes i. Kortlægningen forventes afsluttet i september2014.Endelig tilkendegav professionshøjskolerne, at de i vid udstrækningsamar-bejder med universiteter samt kommuner og folkeskoler om at understøttepædagogers og læreres kompetenceudvikling.Supplement til høringenSom supplement til oplysningerne på høringen, kan jeg nævne, at Institutfor Uddannelse og Pædagogik (IUP) udover de 2-årige kandidatuddannel-ser også udbyder en række relevante forskningsbaserede masteruddannel-ser.I regi af et konsortium med Metropol, UCC og VIA University College og enrække kommuner er IUP desuden i gang med at udvikle forskningsbaseretefteruddannelse i tilknytning til den nye folkeskolereform.Endelig arbejder professionshøjskolerne med at udvikle deres udbud afefteruddannelse. Blandt andet har de udviklet en screening, der kan vurde-re lærernes kompetence i deres undervisningsfag – og herefter give tilbudom en tilpasset opkvalificering. Det understøtter målet om fuld kompeten-cedækning.
3
Regeringens initiativer - efter- og videreuddannelseRegeringen har med flere initiativer sat fokus på at styrke efter- og videre-uddannelse af ansatte i grundskolen.1. For det første har regeringen med folkeskolereformen initieret etmeget ambitiøst kompetenceløft af folkeskolelærerne gennem enmassiv efteruddannelsesindsats.Regeringen har sammen med forligspartierne afsat i alt 1 mia. kr. iperioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pæda-goger i folkeskolen.2. For det andet har vi med modulopbygningen af den nye lærerud-dannelse sikret, at der er en relevant og fleksibel mulighed for, atlærere kan opkvalificere sig.3. For det tredje kom Partsudvalget for efter-videreuddannelse af lære-re og pædagoger i folkeskolen i efteråret 2013 med anbefalinger iforhold til udmøntningen af den afsatte mia. kr. Partsudvalget anbe-falede blandt andet: kompetenceudvikling i folkeskolens fag, pæda-gogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokusog uddannelse af vejledere og ressourcepersoner.4. For det fjerde har Undervisningsministeriet og Uddannelses- ogForskningsministeriet i samarbejde med professionshøjskolerneigangsat et udviklingsarbejde med inddragelse af Danmarks Evalue-ringsinstitutinden for rammerne af en partnerskabsaftale. Aftalensætter fokus på udvalgte indsatsområder i implementeringen af dennye folkeskolereform.Regeringen gør på de nævnte områderen markant indsats for at styrke læ-rerens faglige kompetencer i skolens hverdag.Regeringens initiativer - forskningDer udføres i dagmeget uddannelsesforskning, herunder grundskoleforsk-ning. Ifølge Danmarks Statistik har vi på landsplan over 500 årsværk, derbeskæftiger sig med uddannelsesforskning.Det tidligere DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet), nu Institut forUddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, er et blandt flere univer-siteter, hvor der forskes i grundskolen.Men det er vigtigt at sige, at forskning og udvikling inden for skoleområdetfinder sted på universiteter og professionshøjskoler i hele landet.Regeringen har med flere initiativer styrket grundskoleforskningens kvali-tet og relevans for praksis.1.For det første er der udover universiteternes basismidler tilforskning afsat 268 mio. kr. årligt til styrket udvikling ogevidensbasering af professionsuddannelserne med særligtfokus på lærer- og pædagoguddannelserne.
4
2.
For det andet er der i ministeriets udviklingskontrakter medprofessionshøjskolerne sat konkrete mål for institutionernesvidenproduktionog samspil med praksis.Professionshøjskolerne er i fuld gang med at indgå konkretesamarbejdsprojekter med universiteter og kommuner omvidensbaseret skoleudvikling og kompetenceudvikling og ef-teruddannelse af lærerne
3.
For det tredjehar regeringen afsat 120 mio. kr. i 2013-2016til ph.d.-programmet i uddannelsesforskning med fokus på,hvad der virker i praksis. Ph.d.-stipendierne skal gennemfø-res i samarbejde mellem en professionshøjskole og et uni-versitet.
Afrapportering til udvalgetJeg er som nævnt meget enig med forslagsstillerne i, at vi skal sikre, at dengrundskoleforskning,der udøves, har både høj kvalitet og relevans for denpædagogiske praksis, som forskningen skal ud og virke i.Jeg mener dog, at vi skylder at se resultaterne af den kortlægning, der i øje-blikket gennemføres af Forum for koordination af uddannelsesforskning,inden vi tager stilling til, om der er behov for en yderligere indsats på om-rådet.Jeg vil derfor i efteråret 2014 vende tilbage til udvalget og orientere om re-sultaterne af kortlægningen.I efteråret 2014 vil jeg desuden orientere udvalget om det fremadrettedeudbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere på professi-onshøjskoler og universiteter. Jeg vil indhente bidrag fra professionshøj-skoler og universiteter om deres strategier for området samt fremlæggerelevante data på området.Efter- og videreuddannelsesindsatsen for folkeskolelærere skal ikke kunomfatte lange 2-årige kandidatuddannelser. Men i høj grad også målrettedeuddannelsestilbud med høj faglighed af kortere eller længere varighed.Jeg vil derfor afrapportere på alle de relevante kursusformer, der tilbydes tilgrundskolens lærere.Afvisning af beslutningsforslagetMed folkeskoleforligets massive investering i lærernes kompetenceudvik-ling er der taget et meget væsentligt skridt for at understøtte et nødvendigtfagligt løft af folkeskolens lærere og elever. Og dette løft skal vi følge tæt.Der er behov for, at dette udmøntes i en bred indsats for efter- og videreud-dannelse. Indsatsen skal imødegå de udfordringer, som kommuner og fol-keskoler står overfor, når de skal leve op til kravene om fuld kompetence-dækning og målsætningerne i den nye folkeskolereform.Jeg er pt - sammen med undervisningsministeren - i dialog med KL om,hvordan institutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet
5
bedst kan imødekomme dette behov for efteruddannelse i forlængelse affolkeskolereformen og Partsudvalgets anbefalinger.Jeg forventer, at professionshøjskolerne, Institut for Uddannelse og Pæda-gogik ved Aarhus Universitet samt de øvrige universiteter fremadrettet vilstyrke samarbejdet og koordinationen af efteruddannelsesindsatsen yderli-gere.Jeg vil derfor følge op på de positive tilkendegivelser fra IUP og professi-onshøjskolerne om, at de ønsker at bidrage til detfaglige løft af folkeskolen,og jeg vil fortsætte dialogen med institutionerne herom.Jeg anerkender, at der er en legitim samfundsmæssig interesse i at følgeIUP’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter – både på grund af genstands-feltet og på grund af forhistorien. Derfor vil jeg også sørge for, at ministerietfølger op på IUP’s tilkendegivelser.Men der er behov for at se på hele institutionsbilledetmedbåde universiteterog professionshøjskoler, når der skal etableres en styrket og koordineretindsats for forskning og opkvalificering på grundskoleområdet.På denne baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.Samrådsspørgsmål B-GJeg har ogsåmodtaget seks samrådsspørgsmål, der specifikthandler omIUP,og som jeg kort vil besvare nu.Spørgsmål B:Vil ministeren i forbindelse med samrådet om lærernes efteruddannelsebelyse den aktuelle produktion af kandidater og bachelorer på det tidligereDPU (Aarhus Universitet), jf. bilaget til B1?Svar B:De data for færdiggørelse, der er fremlagt af forslagsstillerne, omhandlerfærdiguddannede kandidater fra det tidligere DPU i 2009 og 2010. Dataeneer nogle år gamle og omfatter alle studerende.Jeg kan oplyse, at de studerende på Institut for uddannelse og pædagogik(IUP) ved Aarhus Universitet har forskellig baggrund som pædagoger, soci-alrådgivere, universitetsbachelorer, lærere eller andet. I 2013 var det knapen fjerdedel af de studerende, der blev optaget på IUP, som havde en bag-grund som lærer. Blandt de lærere, der optages på IUP, er det en tredjedel,der har valgt en didaktisk uddannelse.Påhøringen fremlagde IUP aktuelle tal for optaget på kandidatuddannel-serne. IUP’s tal viser at optaget på de fire fagdidaktiske kandidatuddannel-ser steg fra 2012 til 2013.Det er værd at bemærke, at optaget på matematisk didaktik er mere endfordoblet fra 2012 til 2013, og at optaget på dansk didaktik er vokset med60 pct. fra 2012 til 2013. Samlet optog IUP 119 kandidatstuderende på di-daktiske uddannelser i 2013, heraf 22 på matematik og 51 på dansk.
6
IUP oplyser, at instituttets optag er bestemt af søgningen. IUP har såledestilkendegivet, at hvis søgningen var højere, så ville IUP godt kunne optageflere studerende på uddannelserne.Jeg ser det øgede optag det seneste år som et udtryk for, at blandt andetkommunerne i stigende grad prioriterer et kompetenceløft inden for dedidaktiske områder.Spørgsmål C:Mener ministeren, at den handlingsplan for det tidligere DPU, der blev be-budet i AU´s nye strategi (hvori ordet Folkeskole ikke forekommer), vil væ-re egnet til at tilfredsstille Folkeskolens behov for kompetenceløft og vide-reuddannelse af lærerne?Svar C:Strategien for Aarhus Universitet 2013-2020 vedrører det samlede univer-sitet. For mig at se, er det derfor ikke overraskende eller usædvanligt, at derikke er en omtale af de enkelte institutter eller af folkeskolen.AU oplyser, at implementeringen af strategienvil ske gennem handleplaner,der udarbejdes på fakultets- og institutniveau.Det fakultetet, som IUP hører under,oplyser, at det vil være et led i handle-planen for 2014-15at styrke udbuddet af efter-/videre-uddannelse.IUP har meddelt, at instituttets strategiarbejde ikke er afsluttet. Men IUPtilkendegiver, at instituttet ser det som sin opgave at løfte kompetenceud-viklingen af lærere, pædagoger og skoleledere i forlængelse af den nye fol-keskolereform.I den sammenhæng hæfter jeg mig ved, at IUP oplyser, at instituttet vil bi-drage til at udfylde de høje ambitioner, der er sat for den danske folkeskolemed den nyligt vedtagne folkeskolereform.Jeg hæfter mig også ved,at IUP tilkendegiver, at instituttet vil udvikle ogmålrette efter- og videreuddannelsen af skoleledere, lærere og pædagoger isamarbejde med relevante aftagere, organisationer og professionshøjskoler.Det er mit indtryk, at alle parter går konstruktivt ind i samarbejdet, og jegvil tage en dialog med uddannelsesinstitutionerne herom. Jeg vil ligeledessørge for, at ministeriet følger op på institutionernes tilkendegivelser.Samrådsspørgsmål D:Mener ministeren, at den gældende formålsbestemmelse for det tidligereDPU (Aarhus Universitet) afspejler dette behov?Svar D:Der findes ikke en specifik formålsbestemmelse for Institut for Uddannelseog Pædagogik (IUP).IUP blev oprettet i 2011 som et af institutterne ved Arts, der blev et nyt ho-vedområde ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2011.
7
Det tidligere DPU havde sit eget lovgrundlag frem til 2005, hvor loven omDanmarks Pædagogiske Universitet blev ophævet. DPU blev herefter un-derlagt universitetsloven. Universiteternes formål er fastsat i universitetslo-vens § 2.Samrådsspørgsmål E:Mener ministeren, at den forskning, der foregår på det tidligere DPU (Aar-hus Universitet), lever op til Folkeskolens behov for et fagligt og pædago-gisk løft?Svar E:Den forskning, der finder sted på IUP, er underlagt forskningsfrihed samtøvrige krav til videnskabelighed, som gælder for alle danske universiteter.Instituttet løser desuden en del forskningsbaserede opgaver inden for myn-dighedsrådgivning - eksempelvis i forhold til PISA-undersøgelser og tilsva-rende opgørelser.IUP har oplyst, at instituttet har særligt store forskningsprogrammer indenfor skoleforskning, fagdidaktik samt organisation og læring. Herudoverdeltager instituttet i det såkaldte 4-10 konsortium, der er et samarbejdemed IUP og professionshøjskolerne VIA, Metropol og UCC. Samarbejdetomfatter bl.a. aftaler med kommuner om efteruddannelse og fremmerforskning inden for blandt andet didaktik, læring og inklusion mv.Forum for koordination af uddannelsesforskning har som nævnt igangsaten kortlægning af den samlede uddannelsesforskningi Danmark.Jeg vil afvente resultatet af denne kortlægning og orientere udvalget, nårkortlægningen foreligger i efteråret 2014.I denne sammenhæng vil jeg nævne, at Uddannelses- og forskningsministe-riet - i forlængelse af arbejdet i Forum for koordination af uddannelses-forskning - årligtvil drøfte indsatsen for forskning og uddannelse inden forområdet med Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet vil blive ind-draget i disse drøftelser.Samrådsspørgsmål F:Har ministeriet i den løbende dialog med AU (Aarhus Universitet), herun-der dialogen om udviklingskontrakter, markeret noget ønske vedrørendeprioriteringen af folkeskolelærernes fagdidaktiske efteruddannelse samtforskning i fagdidaktik i den fremtidige udvikling for det tidligere DPU?Svar F:I maj 2011 vedtog Folketinget en ændring af universitetsloven, der bl.a. ved-rørte udviklingskontrakterne. Kontrakterne blev i den forbindelse afgræn-set til få – dels selvvalgte, dels pligtige – mål.Dette indebærer, at der ikke sker en specifik adressering af enkeltinstituttersom IUP.
8
I perioden 2008-10 samt i 2011 var IUP dog nævnt i Aarhus Universitetsudviklingskontrakt med fokus på universitetets etablering af samarbejdermed professionshøjskolerne.Som nævnt anerkender jeg, at der er en legitim samfundsmæssig interesse iat følge IUP’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter – både på grund afgenstandsfeltet og på grund af forhistorien. Og jeg vil sørge for, at ministe-riet følger op på IUP’s tilkendegivelser – også selvom det ikke står eksplicitformuleret i udviklingskontrakterne men ligger nedenunder.Men jeg vil gerne gentage, at efteruddannelse af lærere er en bred indsats,der varetages af en række videninstitutioner – og at efteruddannelse ikkekun består af lange, fagdidaktiske kandidatuddannelser.Derfor vil ministeriet fortsat gå aktivt i dialog med IUP, professionshøjsko-lerne samt de øvrige universiteter om udbuddet af efteruddannelse til folke-skolelærere.Og på den baggrund vil jeg i efteråret 2014 orientere udvalget om det frem-adrettede udbud af efter- og videreuddannelse i relation til folkeskolen.Samrådsspørgsmål F:Har ministeriet bedt om evalueringer af handleplanen for 2013 og haft be-mærkninger hertil i den løbende dialog med AU (Aarhus Universitet)?Svar E:AU har oplyst, at der ikke findes en handleplan for IUP for 2013 - ligesomder heller ikke blev udarbejdet handleplaner for de andre institutter påAarhus Universitet i 2013.Universitetets strategiarbejde koncentrerede sig i 2013 om universitetsoverordnede, faglige udviklingsproces og nye organisering.Men det skal ikke afholde os fra at følge op på de tilkendegivelser, de hargivet til mig.
