Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt
Sammenhæng og synergi i den pædagogiske grund-, efter-og videreuddannelsesindsats og mellem den pædagogiskeuddannelse og forskningDanske Professionshøjskolers oplæg til Folketingets høring om forskning og efteruddannelseinden for grundskolens fag 4. februar 2014.Af Formand Danske Professionshøjskoler, Erik KnudsenStyrket forskning, udvikling og efteruddannelse i grundskolens fag bidrager til endnubedre læring i folkeskolen, og uddannelse og viden skal være baseret på et tæt ogdynamisk samspil med den praktiske virkelighed i folkeskolen og have høj kvalitet ogrelevans i forhold til professionsudøverne og aftagerne.Det stod klart i 1998, hvor det daværende DLH blev evalueret. Det var ambitionen i 2000, hvordaværende DPU blev etableret, og seminarierne blev samlet og styrket først i CVU’er og siden iprofessionshøjskolerne. Og det er stadig en sandhed og en rettesnor i dag.Historien siden 2000 har budt på institutionelle krige. Men i de seneste år er samarbejdet fak-tisk blevet udbygget, og man er på rette spor. Men alt kan blive bedre. Den positive udviklingkan styrkes med politisk rygstød og incitament til tættere samarbejde og mindre institutions-krig, så der sættes fokus på viden til fordel for løsninger af samfundets udfordringer. Konkretkan det ske ved at politikerne understøtter udvikling af praksisrelevant viden ved at skabe inci-tamenter i form af ph.d. råd og strategiske FoU puljer rettet mod professionshøjskolernes oguniversiteternes samarbejde om praksisrelevant FoU.FoU og VEU i alle folkeskolens fagDer er stadig brug for at skabe et tættere samspil mellem folkeskolens fag, FoU i relation tilfolkeskolens fag og lærernes grund-, efter og videreuddannelse. Spørgsmålet er, hvordan manså skaber det i det landskab, vi står med her i 2014?Der er ikke grundlag for at gå tilbage i historien og reetablere et DLH. Evalueringsrapporten i1998 viste, at der var brug forfornyelse af DLH og en samling af de daværende pædagogiskefyrtårne med Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og Dan-marks Pædagogiske Institut (DPI).Men der er brug for at styrke for at styrke den pædagogiske forskning i Danmark hvor profes-sionshøjskolerne spiller en central rolle i et samspil mellem et eller flere universiteter for atkunne lykkes at indfri reform-visionerne i 2000.Det der er brug for, er sammenhæng i folkeskoleindsatsen. Sammenhæng mellem grund-, ef-ter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere. Og sammenhæng mellem grund-, efter- ogvidereuddannelse af folkeskolens lærere og FoU-aktiviteterne i og for folkeskolen.Og der erbrug for en koncentration og styrkelse af FoU-indsatsen i folkeskolens fag.
Professionshøjskolerne levererProfessionshøjskolerne arbejder både som selvstændige institutioner og som samlet professi-onshøjskolesektor medat udvikle uddannelse og viden til folkeskolen. Professionshøjskolernehar et tæt, givtigt og udviklingsorienteret samarbejde med folkeskoler i alle egne af landet ogmed de 98 kommuner. Vi samarbejder som forening med KL og KL’s udvalg på feltet, og videltager i møder, råd og udvalg om folkeskole, læreruddannelse, pædagogisk og didaktiskforskning og udvikling i både Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet.Professionshøjskolernehar været i gang længe, og vi er nået langt, men vil kunne løse opgavenendnu bedre, hvis vi fik politikernes og aftagernes opbakning og markering af et klart ejerskabtil opgavenmed at skabe et nationalt fundament for lærere, pædagoger og lederes viden- ogkompetenceudvikling.Samarbejde om og koordinering af den nationale udfordringDe danske folkeskoler står over for den samme store forandringsopgave. Det gør det relevantat tænke i en netværksorganisering, hvor kommuner og skoler inden for et geografisk områdefår mulighed for at dele viden og erfaringer og måske gennemføre dele af uddannelsesforløb istørre netværksklynger.Det er vigtigt med en struktur, der også sikrer, at der sker en tæt koordinering med Undervis-ningsministeriets læringskonsulenter så professionshøjskolernes udbud og læringskonsulenter-nes understøttelse af udviklingen lokalt giver mest mulig kompetencemæssig synergi. Dertilkommer, at sektor-samarbejdetmellem professionshøjskolernesikrer en naturlig national vi-dendeling på området.Den rette arkitektur for videnProfessionshøjskolerne ser en særlig forpligtigelse i forhold til at bedrive aktørinddragende oganvendelsesorientere forskning og udvikling. Professionshøjskolerne har derfor arbejdet mål-rettet mod at udvikle principper for, hvordan man kan indgå i forsknings- og udviklingsproces-ser – alene, sammen med universiteter og sammen med praksisområderne. Det er værd atbemærke, at der foregår en stigende koordinering af FoU-aktiviteter mellem professionshøj-skolerne indbyrdes og i samarbejde med universiteterne.Denne arkitektur for videnhar professionshøjskolerne arbejdet med siden deres dannelse i2008. Sektoren har arbejdet målrettet på at blive aktører der producerer og omsætter viden iforhold til professionernes uddannelser og praksisfelter, herunder ikke mindst folkeskolen. Trerapporter fra 2013 fra hhv. Damvad, EVA og AKF om rammevilkår for professionshøjskolernesvidengrundlag og videnomsætning dokumenterer dette.Forskningsmæssig viden skal omsættes til praksisDet er et mål for professionshøjskolerne, at forskningsmæssig viden skal omsættes i praksis.Udvikling skal være forskningsbaseret, ligesom praksis er en afprøvning på forskningsresulta-ternes robusthed. Forskningen skal udfordre praksis og vice versa. Ved at inddrage praksis,lærere og pædagoger, indhøstes en ekstra dimension i analysearbejdet. Det betyder også, atforsøg på enkelte skoler ikke kun gennemføres til glæde for den pågældende skole. Resulta-terne fra forsøg skal være så tilpas generaliserbare, at også andre skoler kan have glæde afdem. Endelig skal ethvert forskningsprojekt formidles,så resultaterne kan anvendes bredt til atforandre praksis. Professionshøjskolernes FoU-miljøer har ansvar for at opbygge eksterne
samarbejder og rejse ekstern finansiering i relation til deres faglige områder ud fra følgen-deprincipper:At igangsætte forskning og udvikling baseret på den nyeste videnAt omsætte viden fra forskning i praksis med henblik på forandringAt udfordre forskning via dialog med praksisAt formidle viden til en bredere kredsSammenhæng mellem viden, udvikling og undervisningProfessionshøjskolernes forskningsprogrammer, videncentre og andre FoU-miljøer er også væ-sentlige i forhold til at sikre samspillet mellem forskning og uddannelse. FoU-miljøerne haransvar for at formidle ny viden til uddannelsernes studieforløb og inddrage studerende i FoU-aktiviteter og projekter. Samspillet med uddannelserne skabes bl.a. gennem følgende tre for-hold:Alle videnmedarbejdere er samtidig undervisere. De underviser ikke kun deres egne stude-rende i deres FoU-projekter, men deres videnproduktion inddrages også af deres andre kol-leger.Alle videnmedarbejdere bidrager i samarbejde med uddannelsesledelsen til at skabe fysiskeudviklingsmiljøer ved uddannelsesstedet.Alle uddannelser gør systematisk og kontinuerlig brug af videnmedarbejdere – fx ph.d.er –ved bachelorworkshops, pædagogiske dage, temadage, konferencer, workshops, mv.Infrastruktur for samspil mellem evidensbaseret viden og praksisnære udfordringerEn anden afgørende forudsætning for at skabe sammenhæng og synergi i den pædagogiskegrund-, efter- og videreuddannelsesindsats og mellem den pædagogiske uddannelse og forsk-ning er at skabe den rette infrastruktur mellem evidensbaseret viden og praksis. Den retteinfrastruktur skal sikre, at kompetenceudviklingen leveres i en landsdækkende struktur meden stabil kvalitet, og at der gennemføres systematiske evalueringer, der sikrer løbende tilpas-ning til både nationale og lokale behov.Et nationalt program for lærere, pædagoger og lederes viden og kompetenceudvikling skal fxhave fælles tematiske omdrejningspunkter, som knytter sig til de væsentligste udfordringer iskolen og tager afsæt i et forskningsbaseret vidensgrundlag og ensartede kvalitetskriterier.Professionshøjskolerne er oplagte leverandører af en sådan infrastruktur. Vi dækker alle egneaf Danmark og har allerede et tæt samarbejde med kommuner og skoler om viden- og kompe-tenceudvikling. Dertil kommer, at professionshøjskolerne har et tæt og velfungerende samar-bejde om forskning og udvikling, grunduddannelse (fx lærer- og pædagoguddannelsen) ogefter- og videreuddannelsesudbud.Professionshøjskolerne har med andre ord allerede etableret effektive samarbejdsflader i sek-toren, som også kan levere en sammenhængende national indsats.Udvikling af nye tilbud tæt på praksisProfessionshøjskolerne vil løfte opgaven med en erkendelse af, at sektorens eksisterende VEU-udbud ikke matcher alle fremtidige centrale udfordringer for skolerne. Der skal derfor udviklesnye tilbud, der kombinerer kompetencegivende uddannelse med meget praksisnære forløb, fx iform af aktionslæring e.l. Men også de kompetencegivende dele af udbuddet skal udformes såpraksis- og handlenært som muligt, fx via brug af casebaseret undervisning, træningselemen-ter mv.