Dansk Læreruddannelse

Læreruddannelsen har i Danmark en tradition for at være en generalistuddannelse, hvor pædagogik ogalmen didaktik har haft en relativt stor placering. Først fra 1954 indførtes linjefag, og frem til omkringårtusindskiftet var der ringe vægt på, om lærerne havde linjefag som grundlag for deres undervisningbortset fra fysik/kemi og sprogfagene. Først ved indførelsen af kvalitetsrapporter i 2006 blev andelen aflærere, der underviser i deres linjefag en kvalitetsparameter, der blev gjort op. I dag sker ca. 70 % afundervisningen i folkeskolen af linjefagsuddannede lærere. Det er først i den nye skolereform, der for alvorlægges vægt på linjefagsdækning. Danske lærere opfatter kun i lav grad sig selv som faglærere, og deefterspørger i høj grad efteruddannelser i pædagogiske og psykologiske emner, og der er lille vægt på atopnå akademiske kompetencer.Det er stadig efter den seneste reform af læreruddannelse sådan, at et linjefag kun fylder 0,6 – 9,9 årsværk.I de fleste andre lande vil en læreruddannelse bestå af en universitetsbacheloruddannelse i et fag (3årsværk) og 1 årsværks pædagogik og fagdidaktik for at opnå undervisningskompetence. I disse landeopfatter lærerne sig som faglærere, og de efterspørger i høj grad faglige og fagdidaktiskevidereuddannelser, der kan føre til en kandidatgrad. Af denne grund rummer universiteterne store fagligeog fagdidaktiske områder.

Efteruddannelse af lærere og forskning i folkeskolens fag

Danmarks Lærerhøjskole etablerede cand.pæd. uddannelserne i 1965, disse omfattede pædagogik,psykologi og samtlige folkeskolens fag. Der var institutter for pædagogik og psykologi og alle folkeskolensfag. Pædagogik og psykologi omfattede imidlertid mere end 75 % af kandidatproduktionen, og devæsentligste opgaver for faginstitutterne var at tilbyde lærere efteruddannelse i fagene.Ved etableringen af DPU i 2000 blev efteruddannelsesaktiviteterne flyttet til CVU’erne, og den nye ledelsenedprioriterede de faglige enheder til fordel for pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi,pædagogisk sociologi og pædagogisk filosofi, og efter kort tid var der kun nogle relativt snævre miljøertilbage i dansk, matematik og naturfag. De stærkeste kræfter forlod DPU til fordel for KU og RUC. Deruddannes i dag et meget lille antal cand.pæd.’er i fagdidaktik. Lærere udgør kun ca. 20 % af IUP’sstuderende.Internationalt set har efteruddannelse af lærere og forskning i skolefag en større placering, end det ertilfældet i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at de som ovenfor nævnt er en større satsning på fag –at man som ovenfor nævnt uddanner faglærere. Efter- og videreuddannelse er i mange lande en betingelsefor, at man kan opretholde sin autorisation som lærer, og der er defineret et bestemt minimumsomfang afefteruddannelse, fx fem dage eller 100 timer pr. år. Ikke sjældent skal lærerne selv finansiere deres efter-og videreuddannelse, der så efterfølgende giver anledning til løntillæg eller avancement – i øvrigtavancementsmuligheder, der endnu ikke kendes i det danske system.