B 1 - 2013-14 - Bilag 6: Oplæg og powerpoint-præsentationer fra høringen den 4/2-14

Norge: Kundskabsløft, kompetenceudvikling og videreuddannelse af grundskolens lærere1.Svagt forbedrede PIRLS (2012), TIMSS (2012) og PISA (2013) kan fortolkes som positive resultater afstatslig satsning på kundskabsløft, kompetenceudvikling og kvalitet i skolen.Stortingsmeldingen”Kvalitet i skolen” (2008) var grundlaget for en sådan ny statslig satsning på kompetenceudviklingog videruddannelse for lærere.Satsningen har også medført mulighed for universitetsbaseretlæreruddannelse og en slags autorisationsforløb for lærere. Kunnskapsdepartementet, Nasjonaltråd for lærerutdanning, Utdanningsforbundet, Skolenes Landsforbund, Norsk lektorlag og Norskskolelederforbund udviklede i fællesskab en strategi der blev iværksat i 2009-2011 ”Kompetansefor kvalitet – strategi for videreutdanning av lærere”, evalueret 2012-2013 af AU/DPU.2.Rapport: «Kompetanse for kvalitet – strategi for videreutdanning av lærere»” (2013).Rapportener udarbejdet af Oxford Research og Skoleforskning på AU /DPU som delrapport 2 fra arbejdet medevaluering af Norges nationale strategi for efter- og videreuddannelse af lærere.Uddannelsestilbuddene (for lærere) er undersøgt ud fra kursernes fag- og studieplaner og viaspørgeskemaer og interview. Formålet er, at give et billede af uddannelsernes niveau, relevans ogforskningsbasering.Undersøgelserne peger overordnet på foreløbigt moderat gode resultater afimplementeringen af strategien.

3.Statslig satsning på kompetenceudvikling og videreuddannelse af lærere fortsættes 2014-15.Strategien er aftalt videreført de kommende år med et regionalt samarbejde mellem universiteterog professionshøjskoler.De samarbejder blandt andet om udvikling og fordeling af studietilbud og -steder og om kortlægning af behovene, herunder for fjern- og Internetbaseret undervisning.

4.Rapportens pointer vedr. lærerens rolle i forhold til kvalitet iskolen:Lærerensekspertise ogkapacitet er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for at forklare elevernes læringsudbytte.Lærerkvalitet korrelerer signifikant og positivt med elevresultater. Skolesystemets kvalitetsgrænsegår ved kvaliteten af dets lærere. Efter- og videreuddannelse af lærere skal foregå påuniversitetsniveau for at løfte lærernes faglige fordybelse og kompetence.

5.Den finske folkeskole – ja, hele det finske uddannelsessystem – har de sidste 25 år været blandtverdens bedste.Det er ikke bare PISA men også fx PIRLS og TIMSS og flere andre internationalekomparative studier, der danner baggrund for den placering. En afgørende faktor i denne placeringer kvaliteten af den finske læreruddannelse og den forskningsforankring, der finder sted her.I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de finske resultater “best in the west” og (stadig)blandt de allerbedste i verden i læsning, naturfag og matematik.Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som “verdens bedste” med både “highquality and high equity”.Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / brydenegativ social arv.

6.Forskning i og udvikling af grundskolens fag sker på universiteternes pædagogiske institutter(”Departments of Education”).I 1970’erne fusionerede professionshøjskolerne (seminarierne) meduniversiteterne og dannede kernen i de nye pædagogiske institutter på 7 regionale universiteter.Der blev samtidig på de pædagogiske institutter oprettet nye lektorater osv. i ”undervisning iskolefagene” (fagdidaktik). Senere kom fagdidaktiske professorater og forskningsprogrammer til.

7.Fra grundskolelærer til professor i fagdidaktik.I Finland kan en professor i fagdidaktik startekarrieren med en læreruddannelse, fx faglæreruddannelsen, med minimum en bachelor og enkandidat i et eller to skolefag på universitetet (hertil hører særlige, relevante læringsteoretiske ogdidaktiske moduler på det pædagogiske institut). Dertil kommer undervisningspraksis i pågældendeskolefag. Derefter skal man tage en ph.d. på området, og så indhente nogle års forskningserfaring.Til sidst kan man ansøge om en professorstilling.

8.Integration af teori og praksis på området ”forskning i og udvikling af grundskolens fag”.Forskning i fagene, fagdidaktisk forskning og læreruddannelse finder sted på samme institution,nemlig på universiteterne, og integreres på de pædagogiske institutter.Der er udvidet samarbejdemellem de pædagogiske institutter og faginstitutterne. En forsker i fysik kan således i perioderskifte mellem ansættelse på institut for fysik og på læreruddannelsen på institut for pædagogik.Enph.d. i et grundskolefags didaktik (fx fagdidaktik for fysik) kan forsvares både på institut for fysikeller på institut for pædagogik på samme universitet.

9.Et aktuelt finsk eksempel på forskningsbaseret efter- og videreuddannelse indenfor grundskolensfag.For tiden er der i Finland (minder om situationen i Danmark), gang i uddannelsen af internevejledere indenfor fagene i grundskolen. Desuden arbejdes med mentorsystemer, hvor lærere somled i vidensdeling kan få status som mentor for hinanden. Vejlederuddannelserne er i Finlandforankret på universiteternes pædagogiske institutter men kan være henlagt til kommunale

10.Innovativt finsk tiltag: ”LUMA-centre” en nyskabelse mht. forskning i og udvikling af folkeskolensfag.Personalet på et LUMA-center består bl.a. af grundskolelærere fra universiteternes øveskoler(folkeskoler) og universiteternes fagdidaktiske forskere (såvel som almindelige faglige forskere), dersamarbeder om fagdidaktikken og i LUMA centrene udvikler og kommunikerer denne ud il denbrede offentlighed. I øvrigt arbejder LUMA-centrene med: 1. kommunikation og formidling afuniversiteternes forskningsresultater. 2. medier og IT. 3. Hands-on og ”DIY” aktiviteter foroffentligheden.

11.Finsk læreruddannelse har to grene i forhold til grundskolens fag: klasselæreruddannelsen, somsigter bredt med undervisning i en række af grundskolens fag i 1.-6. kl., dog med specialisering i 2fag, og faglæreruddannelsen til 7.-9. kl. og til ungdomsuddannelsesniveau (16-19 årige).Begge eruniversitetsuddannelser, foregår på universiteterne og involverer det pædagogiske institut.Beggelæreruddannelser er også 5 årige med en bachelor og en kandidatdel. Lærere i Finland er såledesaltid kandidater og ikke (som i DK) bachelorer.Begge finske læreruddannelser erforskningsbaserede. Alle skolefag og – emner har en fagdidaktiskenhed på universitetet medprofessorater i pågældende fags/emnes didaktik.

12.Til de pædagogiske institutter på universiteterne, hvor læreruddannelse, såvel som efter- ogvidereuddannelse af lærere er forankret, er knyttet folkeskoler (fungerer som kommunaledistriktsskoler) som øveskoler.Lærerne på øveskolerne er universitetsansatte og medvirker ilæreruddannelse, pædagogisk udviklingsarbejde, forskning, og efter- og videreuddannelse aflærerne. En del af lærerne på disse øveskoler har ph.d. i fagdidaktik indenfor grundskolens fag.Fagdidaktisk teori og praksis forenes således i øveskolelærerne, der både direkte selv undervisereleverne i grundskolen samtidig med at de er læreruddannere og forskere ellerforskningstilknyttede.

13.Rekruttering til finsk læreruddannelse: kun de mest velkvalificerede bliver optaget.I 2012 var der1783 ansøgere til 120 studiepladser på klasselæreruddannelsen på Helsinki Universitet, dvs. 6,7 %af ansøgerne blev optaget efter optagelsesprøve og optagelsesinterview. På de øvrige universiteterog på faglæreruddannelsen var situationen tilsvarende.