UUI, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2014 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.- 10. oktober 2014, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Dok.:

24. september 2014

1323331

UDKAST TIL TALE

til brug for forelæggelse i

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

den 2. oktober 2014

af RIA-rådsmødet den 9.-10. oktober 2014

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2014 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.- 10. oktober 2014, til justitsministeren

[1.

Indledning]

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anliggender i

Bruxelles. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på råds-

mødet.

Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under det italienske for-

mandskab.

De sager på dagsordenen, som er relevante for Integrationsudvalget,

fremgår af dagsordenens punkt 1, 2 og 3.

Jeg kan oplyse, at dagsordenspunkterne vil blive forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering i morgen.

[2. Middelhavstaskforcen og non-paper fra formandskabet om

håndtering af migrationsstrømme]

2.1.

Dagsordenens punkt 1 og 2 relaterer sig begge til, hvordan vi i EU

kan håndtere migrationsstrømmene via Middelhavet.

Vi har i den senere tid alt for ofte været vidne til tragiske ulykker i

Middelhavet, hvor flygtninge og migranter i små, usikre og overfyldte

fartøjer er omkommet i forsøget på at nå Europa.

2.2.

Som opfølgning på ulykken ved Lampedusa i oktober sidste år,

hvor en båd med flere hundrede migranter ombord sank, nedsatte

Kommissionen en taskforce, som er kommet med en række anbefalin-

ger til, hvordan sådanne tragiske ulykker kan forebygges fremover.

Det er nu et år siden, Middelhavstaskforcen blev nedsat, og mange af de

foreslåede tiltag er blevet iværksat.

Udfordringen med migrationsstrømmene via Middelhavet er dog stadig

højaktuel, og det er afgørende, at Rådet bevarer fokus på taskforcens

anbefalinger og løbende drøfter, hvordan disse bør prioriteres.

Jeg ser derfor frem til, at Kommissionen på det kommende rådsmøde

vil orientere om status for gennemførelsen af Middelhavstaskforcens

anbefalinger.

2.3.

På rådsmødet skal vi desuden drøfte et forslag fra det italienske

formandskab om en strategisk tilgang til håndtering af migrations-

strømmene mod EU.

Med udgangspunkt i Middelhavstaskforcens anbefalinger har formand-

skabet identificeret tre fokusområder, hvor der bør sættes ind straks.

Det drejer sig om øget samarbejde med tredjelande, styrkelse af Frontex

i Middelhavet og opretholdelse af det fælles europæiske asylsystem.

2.4.

Regeringen er enig med formandskabet i, at et styrket samarbejde

med oprindelses- og transitlandene er helt afgørende, hvis vi skal finde

en effektiv og varig løsning på migrationsstrømmene til EU.

Sammen med myndighederne i disse tredjelande må vi således gøre alt

for at bekæmpe de netværk af menneskesmuglere, som på den mest ky-

niske vis sætter tusindvis af menneskeliv på spil ved at sende migranter

af sted i faldefærdige og overfyldte både.

Samtidig skal vi fokusere på at stabilisere oprindelses- og transitlande-

ne, så migranterne ikke føler sig nødsaget til at søge mod EU og derved

bringer sig selv i disse livsfarlige situationer.

2.5.

Regeringen bakker også fuldt ud op om den styrkelse af Frontex’

koordinerende rolle i det centrale Middelhav, som der bl.a. lægges op til

med etableringen af en ny Frontex-koordineret operation i farvandet

omkring det sydlige Italien.

Den nye operation, Triton, skal på sigt

træde i stedet for den nuværende

italiensk ledede operation Mare Nostrum. Triton-operationen skal dog fin-

de sted meget tættere på den europæiske kyst end Mare Nostrum og skal

primært have fokus på grænseovervågning.

2.6.

Endelig er regeringen tilfreds med, at det italienske formandskab

betoner vigtigheden af, at alle medlemsstaterne anvender det fælles eu-

ropæiske asylsystem på en korrekt og fuldstændig måde.

I den forbindelse er optagelse af fingeraftryk helt essentielt.

Jeg vil derfor over for mine europæiske kollegaer understrege vigtighe-

den af, at alle medlemsstater lever op til deres forpligtelse til at sikre, at

alle migranter registreres

med fingeraftryk straks efter ankomsten til Eu-

ropa.

Det må

–

om nødvendigt

–

ske ved at frihedsberøve migranterne, indtil

man kan optage deres fingeraftryk.

[3. Revideret græsk handlingsplan om asyl- og migrationshåndte-

ring]

3.1.

Den næste sag, jeg vil nævne, er dagsordenens punkt 3, som hand-

ler om den græske asylhandlingsplan.

Som bekendt har Grækenland i de senere år oplevet en markant stigning

i migrationspresset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovli-

ge indvandrere. Det har sat det græske asyl- og modtagesystem under et

stort pres.

Grækenland udarbejdede i 2010 en national handlingsplan om asyl- og

migrationshåndtering. Handlingsplanen lagde bl.a. op til at modernisere

registreringen af asylansøgere, omstrukturere asylsagsbehandlingen og

effektivisere udsendelsesprocedurerne.

Kommissionen konstaterede i 2012, at Grækenland havde taget mange

positive skridt. Kommissionen pegede dog også på, at der fortsat var en

række mangler. Det drejede sig især om forholdene omkring frihedsbe-

røvelse, forholdene i modtagecentrene og de græske myndigheders

asylsagsbehandling.

I marts 2013 fremlagde Grækenland derfor en revideret handlingsplan,

som byggede videre på de fremskridt, som allerede var opnået.

3.2.

Inden for rammerne af den græske asylhandlingsplan har Græken-

land og EU’s asylstøttekontor, EASO, indgået en aftale om en særlig

asylstøtteplan. Støtteplanen identificerer en række prioriterede områder,

hvor EASO skal bistå Grækenland med teknisk og operationel assistan-

ce.

EASO har for nylig lavet en foreløbig evaluering af den græske asyl-

støtteplan. I evalueringsrapporten sammenlignes situationen i marts

2011, hvor EASO begyndte sin støtte til Grækenland, med situationen i

maj 2014.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at Grækenland har taget konkrete skridt i

retningen af at etablere et moderne asyl- og modtagesystem.

Rapporten konkluderer dog også, at der fortsat er behov for konsolide-

ring og kapacitetsopbygning i forhold til bl.a. modtageforhold og afvik-

ling af sagspukler. Det er ifølge EASO nødvendigt for at sikre de nye

procedurers holdbarhed og yderligere hæve standarderne i overens-

stemmelse med EU’s og Grækenlands retlige forpligtelser.

3.3.

På det kommende rådsmøde forventer jeg, at den græske minister

sammen med EASO vil orientere om, hvor langt man er nået med im-

plementeringen af den reviderede græske handlingsplan.

Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det

græske asylsystem, så der skabes forsvarlige forhold for asylansøgere

og indvandrere i Grækenland.

Det er en afgørende forudsætning for det fælles europæiske asylsystem,

at alle medlemsstater har velfungerende asylsystemer.

Danmark har derfor også bidraget med eksperter inden for rammerne af

EASO’s asylstøtteplan

for Grækenland. Så sent som i sidste uge havde

vi besøg af en større delegation fra de græske asylmyndigheder, som

skulle høre nærmere om det danske asyl- og modtagesystem.

Det glæder mig, at Grækenlands og EASO’s indsats har båret frugt.

Der er dog ingen tvivl om, at der stadig ligger et stort arbejde forude

med at genopbygge og konsolidere det græske asylsystem.

Men selvom Grækenlands genindtræden i Dublin-samarbejdet stadig

ligger et stykke ude i fremtiden, er det vigtigt, at Rådet får anledning til

at drøfte perspektiverne for en sådan genindtræden.

Det var en kort gennemgang af de sager, som er på dagsordenen for det

kommende rådsmøde af relevans for Integrationsudvalget.

[4. Orientering om dansk gennemførelse af forordningen om et in-

strument for finansiel støtte til forvaltning af Schengen-områdets

ydre grænser og den fælles visumpolitik]

4.1.

Inden vi går over til udvalgets spørgsmål, vil jeg dog gerne benytte

anledningen til at orientere om, at regeringen agter at meddele Rådet og

Kommissionen, at Danmark vil gennemføre forordningen om et instru-

ment for finansiel støtte til forvaltning af Schengen-områdets ydre

grænser og den fælles visumpolitik i dansk ret. Det finansielle instru-

ment er en del af EU’s nye fond for intern sikkerhed.

Forordningen, som er vedtaget inden

for rammerne af EU’s flerårige fi-

nansielle program for retlige og indre anliggender for perioden 2014-

2020, er omfattet af det danske retsforbehold.

Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schengen-reglerne. Det

betyder, at Danmark kan tilslutte sig forordningen om det nye finansiel-

le instrument på mellemstatsligt grundlag.

4.2.

Det nye finansielle instrument udgør

en videreførelse af EU’s

Grænsefond, som Danmark har deltaget i under det seneste flerårige fi-

nansielle program for perioden 2007-2013.

Regeringen finder, at den finansielle støtte til forvaltningen af de ydre

grænser og den fælles visumpolitik er et særdeles vigtigt bidrag til at

sikre et højt sikkerhedsniveau i Schengen-området og til at bekæmpe

ulovlig

indvandring. Det gælder ikke mindst ved EU’s grænser i syd og

øst.

Regeringen vil på den baggrund meddele Kommissionen, at man vil

gennemføre forordningen i dansk ret.

Tak.