UUI, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om redegørelse for begrebet "institutionel diskrimination" og begrebets konkrete anvendelse i forhold til forebyggelse af radikalisering af især yngre muslimer i Århus-området, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

14. november 2014

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Christian Lund Hansen

Sagsnr.: 2014-0032-1524

Dok.:

1328386

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 883 (Alm. del), som

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmini-

steren den 30. september 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-

tin Geertsen (V).

Mette Frederiksen

Rikke-Louise Ørum Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om redegørelse for begrebet "institutionel diskrimination" og begrebets konkrete anvendelse i forhold til forebyggelse af radikalisering af især yngre muslimer i Århus-området, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 883 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Ministeren bedes redegøre for begrebet "institutionel diskri-

mination" og begrebets konkrete anvendelse i forhold til fore-

byggelse af radikalisering af især yngre muslimer i Århus-

området? Der henvises til artiklen ”Politi og kommune i Aar-

hus: Hellige krigere ofre for diskrimination” Berlingske den

29. september 2014.”

Svar:

Jeg tager på det kraftigste afstand fra, at personer tilslutter sig internationa-

le ekstremistiske organisationer for at deltage i væbnede konflikter i ud-

landet. Dette gælder selvsagt også personer, som tilslutter sig sådanne or-

ganisationer for at deltage i væbnede konflikter i Syrien eller Irak.

Jeg vil også gerne understrege, at det aldrig kan være en undskyldning for

at tage til Syrien eller Irak og deltage i væbnede kamphandlinger, at man

har følt sig

udsat for såkaldt ”institutionel diskrimination”.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Østjyllands Politi, der

–

med henvisning til den i spørgsmå-

let omtalte artikel

–

har oplyst, at begrebet institutionel diskri-

mination er nævnt i et notat af 22. januar 2014 udarbejdet af

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, som indeholder en

kort beskrivelse af strategier og indsatser vedrørende forebyg-

gelse af radikalisering og diskrimination i Aarhus.

Østjyllands Politi har oplyst, at begrebet institutionel diskrimi-

nation anvendes inden for forskning vedrørende diskriminati-

on. Der er således ikke tale om et begreb, der er opstået som

led i det tværfaglige samarbejde mellem Aarhus Kommune og

Østjyllands Politi vedrørende forebyggelse af radikalisering.

Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at begrebet institutionel

diskrimination ifølge notatet forstås som en organisati-

ons/institutions svigtende evne til at yde en relevant og profes-

sionel service til brugerne på grund af disses hudfarve, kultur

eller etniske tilhørsforhold

–

herunder også virkningerne af

medarbejderes ubevidste fordomme, uvidenhed m.m.

Østjyllands Politi har endelig oplyst, at det bl.a. fremgår af no-

tatet, at diskrimination anses som den største medvirkende en-

keltfaktor til skabelsen af vækstgrundlaget for radikalisering,

hvorfor indsatsen mod radikalisering blandt andet tager ud-

gangspunkt i, at en oplevelse af diskrimination og manglende

medborgerskab er en af flere faktorer, der kan føre til radikali-

sering.”