Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1415071_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2014
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2014-0032-1522
1328106
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 873 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. september 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 873 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren redegøre for begrundelsen for, at langt største-
delen af syriske asylansøgere fik konventionsstatus og ikke be-
skyttelsesstatus i 2013, når Flygtningenævnets det i notat af 20.
november 2013 om beskyttelsen af asylansøgere i henhold til
FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention fremhæves, at det som udgangspunkt er en
betingelse for anerkendelse af flygtningestatus i henhold til
Flygtningekonventionens artikel 1 A, at man er individuelt og
konkret berørt af den forfølgelse, der angiveligt finder sted i
hjemlandet, og at en person fra en stat som udgangspunkt ikke
vil opfylde betingelserne for flygtningestatus, hvis alle perso-
ner i den pågældende stat lider den samme risiko for over-
greb?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”En konventionsflygtning er ifølge FN’s Flygtningekonvention
en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse
på grund af sin race, religion, sit tilhørsforhold til en særlig so-
cial gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for
sit hjemland, og som ikke er i stand til – eller på grund af en
sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet meddeler efter
gældende praksis konventionsstatus i medfør af udlændingelo-
vens § 7, stk. 1, til syriske mænd i alderen 18-42 år, der som
asylmotiv gør gældende, at de frygter indkaldelse eller genind-
kaldelse til det syriske militær.
Der henvises i den forbindelse til Udlændingestyrelsens bidrag
til besvarelse af spørgsmål nr. 817 (Alm. del) fra Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik, hvoraf det fremgår, at ud-
lændingemyndighederne ved vurderingen af statusvalg i disse
sager lægger afgørende vægt på de foreliggende baggrundsop-
lysninger om forholdene i Syrien, herunder Udenrigsministeri-
ets høringssvar af 3. april 2013 om forholdende for aftjening af
værnepligt. Flygtningenævnets praksis i forhold til personer
fra Syrien er endvidere beskrevet i Flygtningenævnets for-
mandskabs 22. beretning, 2013, s. 420 ff.
Af UNHCR’s retningslinjer for meddelelse af konventionssta-
tus i sager vedrørende aftjening af værnepligt af 3. december
2013 (Guidelines on International Protection No. 10) fremgår
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bl.a., at forfølgelse i flygtningekonventionens forstand må an-
tages at foreligge i situationer, hvor det sandsynliggøres, at en
persons liv eller frihed vil være truet eller i situationer, hvor
det sandsynliggøres, at personen vil være i risiko for at blive
udsat for andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller
overgreb.
Udlændingemyndighederne meddeler på baggrund af de fore-
liggende oplysninger om forholdene for aftjening af værnepligt
i Syrien således konventionsstatus til syriske mænd i alderen
18-42 år, når det sandsynliggøres, at en asylansøger måtte bli-
ve pålagt at aftjene værnepligt, og at den pågældende som føl-
ge heraf vil være i risiko for at skulle begå eller overvære
overgreb mod civilbefolkningen. I vurderingen indgår tillige en
vurdering af, om den straf, som den pågældende risikerer ved
at nægte at udføre værnepligt, må sidestilles med asylbegrun-
dende forfølgelse. Det forhold, at flere asylansøgere er i den
samme situation på grund af visse forhold i hjemlandet, her
værnepligtsforholdene i Syrien, udelukker således ikke, at den
enkelte asylansøger må anses for konkret og individuelt for-
fulgt.”
3