Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1412138_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
24. oktober 2014
Kontor:
Udlændingekontoret
Sagsbeh: Maria Caroline Lyck
Larsen
Sagsnr.: 2014-0032-1501
Dok.:
1320747
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 865 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 25. september 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Anders Herping Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 865 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge
og Integrationspolitik:
”Hvilken betydning mener justitsministeren det har for integra-
tionen, at der er unge, der er født og/eller opvokset i Danmark,
som alene kan få tidsbegrænset (og ikke permanent) opholds-
tilladelse, når de fylder 18, f.eks. fordi de ganske kortvarigt er
faldet ud af uddannelse eller af beskæftigelse mellem folkesko-
lens afslutning og deres 18-års fødselsdag, og mener ministe-
ren, at reglerne er indrettet, så de bedst muligt sikrer regerin-
gens målsætninger på integrationsområdet?”
Svar:
I 2010 gennemførte Folketinget på baggrund af forslag fra den tidligere
regering en ændring af udlændingelovens regler om tidsubegrænset op-
holdstilladelse, der indebar, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse blev baseret på et pointsystem.
Der blev samtidig med ændringen indført en undtagelsesbestemmelse for
unge udlændinge i udlændingelovens § 11, stk. 10, hvorefter udlændinge,
der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden de fylder 19 år, og
som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden af-
slutningen af folkeskolen, er undtaget fra det almindelige beskæftigelses-
krav, der gælder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
I 2012 afskaffede regeringen pointsystemet for tidsubegrænset opholdstil-
ladelse. Formålet med afskaffelsen var bl.a. at benytte reglerne om tids-
ubegrænset opholdstilladelse til at fremme integrationen, således at udlæn-
dinge, som aktivt og efter bedste evne gør en indsats for en vellykket inte-
gration, får en reel mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark
Regeringen valgte derfor også at opretholde bestemmelsen i § 11, stk. 10,
om unge udlændinges adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse. Med
denne bestemmelse kan unge udlændinge opnå tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, hvis de bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelses-
systemet i tiden efter folkeskolen og frem til indgivelse af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, uden at kravet om
3 års beskæftigelse inden for de sidste 5 år stilles over for den unge.
Det er min opfattelse, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark medvirker til at styrke integrationen, og med
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelsen i § 11, stk. 10, tilskyndes unge udlændinge til at gøre en
indsats for at blive godt integreret i det danske samfund.
3