Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Tak for ordet. Og tak for invitationen til dette samråd,hvor vi skal tale om sammenhængen mellem 24-årsreglen og integrationen af nye borgere her i landet.
Der er stillet to samrådsspørgsmål - spørgsmål AÆog AØ - og jeg vil besvare dem samlet.
Indledningsvis må jeg påpege, at 24-årsreglen jo hø-rer under justitsministerens ressort og først og frem-mest er et anliggende for ham.
Fokus i dag er imidlertid på sammenhængen mellem24-årsreglen og integration – så det er det, vi skaldrøfte, og først og fremmest det, jeg som integrati-onsminister vil forholde mig til.
24-årsreglen blev indført i juli 2002. Det blev angivetsom formål, at man med bestemmelsen bl.a. villedæmme op for tvangsægteskaber og begrænse ind-vandringen.
2
Tanken var, at de unge bedre ville kunne modstå presfor at indgå et uønsket ægteskab, jo ældre de var.
Det er også værd at huske på, at reglen blev gen-nemført sammen med en række andre regler, derskærpede kravene til at blive familiesammenført, bl.a.en skærpelse af tilknytningskravet og et skærpet kravom selvforsørgelse. Det betyder, at 24-årsreglen skalses i sammenhæng med disse andre regler. Det gæl-der også, når man vil forsøge at vurdere reglens ef-fekt på integrationen.
Flere spørgsmål melder sig. Man kan spørge: Har 24-årsreglen betydet, at nogle unge har fået aflyst ellerudskudt et ægteskab og dermed undgået et tvangs-ægteskab eller fået mulighed for at tage en uddannel-se? Ja, det har den ganske givet.
Men man kan også spørge: Har 24-årsreglen ogsåbetydet at nogle unge danske statsborgere, der heltfrivilligt har ønsket at gifte sig, har mistet mulighedenfor at bo i Danmark med deres ægtefælle – eller harmåttet droppe ægteskabet? Ja den har.
Med andre ord: Reglen har givetvis haft en positiv ef-fekt i forhold til at bekæmpe tvangsægteskaber, men
3
den har også ramt unge, der ikke var i fare fortvangsægteskab. Og så må man jo afveje, om reglenskal opretholdes, eller om man kan modvirketvangsægteskaber og styrke integrationen med andremetoder.
Det er velkendt, at SF ikke ser reglen som det bedsteredskab til at modvirke tvangsægteskaber. Og det erligeså velkendt, at der i regeringen er forskellige synpå den sag.
Samlet er vi i regeringen enige om, at 24-årsreglenopretholdes samtidig med, at vi sætter markant indmed en lang række forebyggende initiativer, der mål-rettet modvirker tvangsægteskaber.
Det, vi kan sige om effekten af 24-årsreglen, er, at derpå nogle punkter kan konstateres en udvikling sidenden og de øvrige familiesammenføringsreglers indfø-relse i 2002.
Tidspunktet for, hvornår man gifter sig, er ændret, såflere gifter sig i en senere alder. Det gælder især forkvinder med ikke-vestlig oprindelse.
4
Og der er også sket en ændring i, hvem man gifter sigmed. Der er i dag således langt færre indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig baggrund, der blivergift med en person bosat i udlandet. De unge giftersig i højere grad med en efterkommer eller indvan-drer, der allerede bor i Danmark, eller – sjældnere -med en person med dansk oprindelse.
Vi kan også se, at der generelt over de senere år erflere unge med ikke-vestlig baggrund, der tager enuddannelse. Det gælder både ungdomsuddannelserog erhvervskompetencegivende uddannelser.
Det er en glædelig og positiv udvikling, at så mangeflere begynder på og gennemfører en ungdomsud-dannelse og en erhvervskompetencegivende uddan-nelse.
Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang der er ensammenhæng mellem 24-årsreglen og den udvikling,vi er vidne til.
Det er ikke helt så let at svare på.
5
For det første er det ikke muligt at adskille 24-årsreglens eventuelle effekt fra en eventuel effekt frade øvrige krav til familiesammenføring.
For det andet kan man ikke vide, om den udvikling, viser, skyldes 24-årsreglen og de øvrige regler, ellerhelt andre faktorer som f.eks. en generel tilpasning tilde ægteskabsmønstre, der er i Danmark. En helt friskundersøgelse fra Rockwoolfonden peger på, at detgenerelt er i den retning, udviklingen går.
På samme måde kan den øgede uddannelsesgradhave at gøre med en generel tilpasning, hvor udvik-lingen blandt indvandrere og efterkommere følger ud-viklingen blandt personer med dansk oprindelse.
De forskellige undersøgelser på området er langt fraentydige i vurderingen af årsager og virkning, når detgælder sammenhængen mellem 24-årsreglen og in-tegrationen.Så er det, at man politisk må foretage en afvejning: Erde mulige effekter af en given regel nok til at opvejeen principiel holdning til den regel? Når jeg selv, somtidligere nævnt, finder 24-årsreglen problematisk, erdet fordi, jeg ikke bryder mig om, at unge, der bor og
6
er vokset op i Danmark, og som har forelsket sig i enudlænding, ikke kan få deres partner til Danmark, hvisen af parterne er under 24 år.
Jeg er heller ikke overbevist om, at reglen er det rigti-ge værn mod tvangsægteskaber. Reglen forhindrer joikke nødvendigvis tvangsægteskaber – unge kan fxstadig blive tvunget ind i et ægteskab og så tage op-hold i oprindelseslandet eller i Danmarks nabolande.
Dermed lukker jeg ikke øjnene for, at reglen kan haveen positiv effekt i nogle sammenhænge. Jeg er kritisk,fordi jeg har øjne for, at reglen kan have en utilsigteteffekt i sammenhænge, der slet ikke har noget medtvangsægteskaber at gøre.
Men 24-årsreglen er der, og den står ikke til at bliveændret nu og her.
Hensigtenmed 24-årsreglen - at bekæmpe tvangs-ægteskaber - er der vel ingen her, som kan væreuenig i.
I regeringen vil vi ikke acceptere hverken tvangsæg-teskaber eller andre æresrelaterede konflikter, hvorunge udsættes for social kontrol - i nogle tilfælde
7
tvang og vold - og ikke har mulighed for at bestemmeover deres eget liv og deres egen krop.
Derfor fremgik det også allerede af regeringsgrundla-get, at regeringen ville udarbejde en National strategimod æresrelaterede konflikter. Vi afsatte sammenmed den øvrige satskreds 24 mio. kr. til strategien,som blev lanceret i sommeren 2012.
Strategien indeholder over 30 initiativer, som vi er ifuld gang med at rulle ud. Det handler bl.a. om at op-kvalificere frontpersonale til både at opspore og hånd-tere æresrelaterede konflikter. Det handler om merestøtte til de unge, og det handler om holdningsbear-bejdning af både unge og forældre.
Strategien bygger ovenpå eksisterende indsatsermod æresrelaterede konflikter som fx særlige boste-der og rådgivning, konfliktmægling og psykologtilbud,som vi driver i samarbejde med bl.a. Landsorganisa-tionen af Kvindekrisecentre.
Det er det lange, seje træk, der skal til, og som skalhave et skub fra os som stat og myndigheder, mensom også skal komme nedefra, fra civilsamfundet ogfra de unge selv.
8
Regeringen har også lanceret en strategi mod paral-lelle retsopfattelser, som sætter ind mod tvungne reli-giøse vielser uden borgerlig gyldighed. For vi skal hu-ske på, at tvangsægteskaber også indgås mellempersoner, som er bosiddende i Danmark. Og det kanreglerne på familiesammenføringsområdet som be-kendt ikke påvirke.
Endelig skal vi huske på, at dét at tvinge nogen tilægteskab er en meget alvorlig forbrydelse, som eromfattet af straffeloven og kan give op til 4 års fæng-sel.
Så der eksisterer en lang række gode tiltag modtvangsægteskaber og andre æresrelaterede konflik-ter.
De spørgsmål, der er stillet i dag, retter sig jo mod 24-årsreglens betydning for integrationen. Det giver miganledning til at understrege, at regeringen er megetoptaget af at styrke integrationen.
Med integrationspolitikken skal vi sikre, at den enkel-te, der har viljen til integration, også bliver vist en vejind i det danske samfund. Vellykket integration er engensidig forpligtelse, der baserer sig på de fællesska-
9
ber, der holder Danmark sammen. Som tilflyttet bor-ger i Danmark skal man – uanset etnisk og religiøsbaggrund – være parat til at bidrage og til aktivt atindgå i fællesskabet på de præmisser, der gælderher.
Derfor har regeringen allerede iværksat en række ini-tiativer, der skal medvirke til at fremme fællesskabetog styrke integrationen.
Det gælder de store reformer på både uddannelses-og arbejdsmarkedsområdet, som også kommer voresnye medborgere til gode og adresserer centrale deleaf integrationsudfordringen; nemlig at flere skal igen-nem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarke-det.
Og det gælder de målrettede indsatser som f.eks.strategien mod æresrelaterede konflikter, valgkam-pagnen ”alles valg”, som gennemføres her op tilkommunalvalget, og den anti-diskriminationsenhed,jeg lancerede for nylig.
Og så kan man jo spørge, hvad en valgkampagne ogen anti-diskriminationsenhed har med tvangsægte-skaber at gøre? Måske ikke så meget ved første øje-
10
kast. Og så alligevel. Hvis vi skal ændre på de normerog værdier, der gør, at der stadig er forældre, somtror, at det bedste for deres børn er, at de blivertvangsgift med en fætter eller en kusine fra hjemlan-det, ja, så er det helt afgørende, at vi som samfundinkluderer i stedet for at ekskludere. Vi skal kort oggodt vise vej til helt andre værdier, der bl.a. handlerom demokrati og ligeværd.
Endelig må vi erkende, at der er en lille, men markantgruppe, som ikke deltager i fællesskabet, mentværtimod modarbejder det. Det handler om antide-mokratiske kræfter, der lægger afstand til det danskesamfund og lever i parallelsamfund med egne retsop-fattelser og samfundsnedbrydende adfærd. Også iforhold til denne gruppe har regeringen iværksat enlang række initiativer.
Det drejer sig bl.a. om at klæde frontmedarbejdere påtil at kunne identificere unge i risiko for at blive en delaf ekstreme grupperinger. Det er en vigtig indsats,som også har sammenhæng med indsatsen til be-kæmpelse af tvangsægteskaber, da det også erblandt ekstreme grupperinger, at tvangsægteskaberer normen. Det så vi f.eks., da Københavns Kommu-ne tidligere på året lancerede deres indsats mod
11
tvangsægteskaber. Indsatsen blev straks kritiseret afyderliggående grupperinger, som åbenbart mener, atunge skal presses til at leve efter forældede traditio-ner. En sådan reaktion bekræfter bare, at der er be-hov for en bred og helhedsorienteret integrationsind-sats.
At styrke integrationen er en bunden opgave, somangår alle. Det gælder os som samfund, og det gæl-der de nye borgere, som kommer hertil.
Vellykket integration går gennem uddannelseslivet,arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Det handler omat sætte ind på en række fronter - ikke mindst lokalt.På den måde tror jeg på, at vi kan få flere med i fæl-lesskabet. Og det er netop det, jeg som integrations-minister er så optaget af.
Tak for ordet.
