Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1410564_0001.png
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
21. oktober 2014
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 24. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 850 (alm. del), som hermed besvares.
J.nr. 2014-6247
Spørgsmål nr. 850:
”Vil ministeren kommentere på henvendelsen af 3. juni 2014 fra Julien Kalimira
Mzee Murhula, jf. UUI alm. del - bilag 146, samt redegøre for, hvad ministeren
agter at gøre for gruppen af veluddannede flygtninge, der ønsker job i Danmark?”
Endeligt svar:
Først og fremmest er det altid ulykkeligt, hvis en person oplever fordomme og
modvilje som en barriere for at komme i job, og jeg har selvfølgelig fuld forståelse
for den frustration, som det må medføre.
Min forgænger som beskæftigelsesminister har sendt et svar på henvendelsen af 3.
juni 2014 fra Julien Kalimira Mzee Murhula. Jeg fremsender hermed dette svar til
udvalgets orientering.
Vi har på det danske arbejdsmarked et klart forbud mod forskelsbehandling på
grund af etnicitet. Hvis man alligevel oplever at blive forskelsbehandlet på grund af
etnicitet, kan man gratis klage til Ligebehandlingsnævnet. Overholder en arbejds-
giver ikke forbuddet, kan nævnet beslutte, at arbejdsgiveren skal betale en godtgø-
relse til klageren.
Beskæftigelsesindsatsen har til formål at hjælpe ledige herunder ledige veluddan-
nede flygtninge så hurtigt og effektivt som muligt til at komme i job, så de kan for-
sørges sig selv og deres familie.
De første år, hvor flygtninge og familiesammenførte er i Danmark, omfattes de af
et særligt integrationsprogram, der skal bidrage til, at bl.a. nyankomne flygtninge
og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.
Efter introduktionsperioden omfattes personen af den almindelige beskæftigelses-
indsats, hvis personen (fortsat) er ledig. Jobcentrene skal foretage en konkret vur-
dering af personens situation og give personen, den indsats, som vedkommende har
brug for.
Netop en målrettet individuel indsats med fokus på den konkrete lediges behov og
udfordringer er helt centralt for regeringens omfattende reformer af beskæftigelses-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indsatsen. Det gælder både i kontanthjælpsreformen, reformen af førtidspension og
fleksjob og senest beskæftigelsesreformen.
Desuden findes der hjælp til, at danskere med udenlandske uddannelser samt flygt-
ninge og indvandrere kan få vurderet deres uddannelseskvalifikationer. Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet oplyser således, at blandt andet flygtninge med med-
bragte uddannelseskvalifikationer siden år 2000 har haft ret til en gratis vurdering
af niveauet for disse kvalifikationer, som sammenlignes med niveauet af tilsvaren-
de danske uddannelser.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2