Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1424500_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november 2014
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2014-0032-1493
1317048
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 844 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 23. september 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 844 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse, om der er noget særligt ved konflikten
i Syrien, som giver regeringen tro på, at den er kortvarig, og at
der derfor kun er grund til at give midlertidig beskyttelse til sy-
riske flygtninge?”
Svar:
Regeringens lovforslag nr. L 72 om ændring af udlændingeloven (Midler-
tidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbe-
handling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et an-
det EU-land mv.), som er fremsat den 14. november 2014, omfatter alle
asylansøgere, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på ci-
vile i forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende. Der er således ik-
ke tale om lovgivning indført særligt med henblik på asylansøgere fra kon-
flikten i Syrien.
Som det fremgår af pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, kan der for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus i situatio-
ner, hvor der opstår spørgsmål om inddragelse af opholdstilladelsen som
følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, efter omstæn-
dighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene − trods
forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og
uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages
at være af helt midlertidig karakter.
Jeg kan lige så lidt som andre forudse udviklingen af konflikten i Syrien,
men jeg håber naturligvis, at forholdene hurtigst muligt forbedrer sig i en
sådan grad, at mange af de mennesker, der er på flugt, kan vende tilbage.
Det sene svar, der skyldes et stort arbejdspres i ministeriet, beklages.
2