Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1400373_0001.png
Budget- og planlægningskontoret
Dato:
Dok.:
5. september 2014
1296211
UDKAST TIL TALE
til brug for teknisk gennemgang af finanslovsforslaget for
2015 i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den
9. september 2014
1.
Jeg vil gerne takke udvalget for denne lejlighed til at gennemgå asyl-
og indkvarteringsområdet på Justitsministeriets finanslovsforslag for
2015.
I min gennemgang vil jeg tage udgangspunkt i de udleverede plancher.
Dette kan forhåbentlig bidrage til at skabe den ønskede indsigt i asyl-
og indkvarteringsområdet på finanslovforslaget for 2015.
Hvis udvalget herefter har spørgsmål – også af mere teknisk karakter –
vil jeg sammen med mine embedsmænd forsøge at besvare dem her og
nu.
Skulle der være uddybende spørgsmål, som ikke på stående fod kan be-
svares, modtager jeg dem gerne skriftligt.
2.
Asyl- og indkvarteringsområdet er i denne præsentation defineret til
at omfatte seks hovedkonti på finanslovsforslaget for 2015. De fremgår
af planche nr. 3 og nr. 4.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Langt størstedelen af udgifterne på asyl- og indkvarteringsområdet er
driftsudgifter, mens kun en mindre del af udgifterne er placeret på de
såkaldte budgetteringsrammer, som omfatter tilskuds- og overførsels-
udgifter.
I alt er de seks hovedkonti budgetteret til at udgøre lidt over 1,2 mia. kr.
i 2015. Jeg vil kort skitsere, hvad de enkelte hovedkonti dækker over:
På kontoen
”Indkvartering og underhold af asylansøgere”
af-
holdes udgifter til indkvartering og underhold af asylansøgere,
herunder bl.a. udgifter til social- og sundhedsmæssige tiltag, un-
dervisning, aktivering mv. Udgifterne på denne konto er baseret
på takster, dvs. at de enkelte asylcentre modtager en fastlagt
takst for hver ydelse, som de leverer.
På kontoen
”Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet”
af-
holdes udgifter til bygningsvedligeholdelse, lejeudgifter og an-
dre ejendomsudgifter i tilknytning til indkvarteringsstederne.
Derudover afholdes bl.a. udgifter forbundet med åbning og luk-
ning af indkvarteringssteder.
Kontoen
”Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asyl-
centrene mv.
er oprettet i medfør af asylaftalen fra 2012 mellem
regeringen [inkl. SF], Enhedslisten og Liberal Alliance. Kontoen
omfatter blandt andet udgifter til selvstændige boliger, styrkede
undervisnings- og aktiveringstilbud, styrkede tilbud til børn og
unge.
I
”Udlændingestyrelsen”
behandles bl.a. sager om asyl, og sty-
relsen varetager endvidere administrationen og styringen af hele
indkvarteringssystemet. Derudover har Udlændingestyrelsen en
række andre opgaver.
Kontoen
”Kontante ydelser mv. til asylansøgere”
omfatter de
lovbestemte ydelser til asylansøgere, herunder bl.a. udgifter til
mad.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelige omfatter reserven bl.a. midler til nedbringelse af sags-
behandlingstiden i asylsystemet.
Som det også fremgår af planche nr. 4, så udgør udgifterne til ”Indkvar-
tering og underhold” samt ”Drift og tilpasning af indkvarteringssyste-
met” størstedelen af de samlede udgifter.
3.
Planche nr. 6 viser budgetteringen i henholdsvis 2014 og 2015, som
det ser ud på
finanslovsforslaget for 2015. Der er tale om et fald i udgif-
terne på ca. 290 mio. kr.
Faldet er størst på driftsrammen, og faldet skydes primært budgetteringen
på tre af de seks hovedkonti
– hvilket er fremhævet på planche nr. 7. Her
ses de største ændringer fra 2014 til 2015 på de tre hovedkonti, og be-
villingsfaldet er størst på hovedkontoen til ”Indkvartering og under-
hold”, hvor der er et fald på ca. 165 mio. kr.
Af planche nr. 7 fremgår det også, hvad de primære grunde er til, at
budgettet falder fra 2014 til 2015. Således kan bevillingsfaldet i overve-
jende grad henføres til en forventning om mindreaktivitet i indkvarte-
ringssystemet i 2015 i forhold til 2014. Herudover skyldes en del af be-
villingsfaldet også effektiviseringer i 2015. Det er vigtigt at understre-
ge, at disse forventninger til aktiviteten er baseret på baggrund af et
skøn fra foråret – et forhold som jeg vil vende tilbage til.
Det fremgår af planche nr. 8, at 86 procent af bevillingsfaldet på de tre
pågældende hovedkonti skyldes forventede aktivitetsændringer i ind-
kvarteringssystemet, mens 14 procent skyldes effektiviseringer fra 2014
til 2015.
4.
Jeg vil nu mere specifikt gennemgå, hvad der ligger bag budgetterin-
gen på finanslovsforslaget for 2015, og uddybe førnævnte betragtninger
om forventet mindreaktivitet og effektiviseringer.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg vil dog også gerne understrege, at der altid vil knytte sig en betyde-
lig usikkerhed til budgetteringen på asyl- og indkvarteringsområdet.
Indkvarteringsomfanget i asylsystemet afhænger således blandt andet af
antallet af nyindrejste asylansøgere, antallet af forsvindinger, antallet af
overgivelser til integrationskommuner og antallet af udsendte mv. Og
alle disse forhold kan være yderst vanskelige at forudsige.
Derudover afhænger budgetteringen også af fordelingen af indkvartere-
de asylansøgere på forskellige centertyper, fordelingen mellem enlige
og familier, sagsbehandlingstiden og en række øvrige forhold, som også
er vanskelige at forudsige.
5.
På planche nr. 9 fremgår tre udvalgte faktorer, som er værd at frem-
hæve i forhold til budgetteringen på finanslovsforslaget for 2015:
For det første er budgetteringen efter normal praksis baseret på
en prognose fra foråret 2014 om det forventede antal asylansø-
gere i 2015.
For det andet er der i budgetteringen regnet med en kortere op-
holdstid i asylsystemet blandt andet som følge af forventet korte-
re sagsbehandlingstid.
For det tredje er der i 2015 sket en indfasning af effektiviserin-
ger på baggrund af aftale om finansloven for 2014.
Jeg vil nu dykke nærmere ned i de tre forhold.
6.
Som det fremgår af planche nr. 10 og nr. 11, så blev der efter fast
praksis i foråret udarbejdet en prognose for antallet af asylansøgere i
2015. Prognosen blev bl.a. baseret på tidligere års antal asylansøgere
samt antallet af ansøgere i første kvartal af 2014. Denne prognose dan-
nede dermed baggrund for budgetteringen på finanslovsforslaget, lige-
som en tilsvarende prognose har gjort det i tidligere år.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som det fremgår af planche nr. 11, så var antallet af asylansøgere i alt
ca. 7.600 i 2013, og der ankom om måneden ca. mellem 500 og 750
asylansøgere.
I de første tre måneder af 2014 ankom der i gennemsnit ca. 500 asylan-
søgere om måneden, hvilket var lavere end niveauet fra 2013. Og dette
er de pågældende data, som prognosen for 2015 blev baseret på.
Prognosen for 2015 skønnede samlet set med ca. 7.500 asylansøgere i
2015 – hvilket er på niveau med prognosen for 2014.
Imidlertid har der været en stigning i antallet af asylansøgere hen over
sommeren, og som det fremgår af planche nr. 11, så steg antallet af
asylansøgere i juli måned til over 1.700. Denne stigning var altså efter
at prognosen til finanslovsforslaget blev udarbejdet.
Det er dog vanskeligt at spå om, hvorvidt denne udvikling vil fortsætte,
og at sige noget om de præcise grunde til dette billede. Sikkert er det
dog, at regeringen nøje og løbende følger udviklingen i antallet af asyl-
ansøgere.
7.
Et andet forhold som er lagt til grund for budgetteringen i 2015 er, at
der budgetteres med færre indkvarterede i asylsystemet i 2015, end der
blev budgetteret med i 2014. Dette er uddybet på planche nr. 12 og 13.
I indkvarteringssystemet bliver indkvarteringsaktiviteten målt i såkaldte
’helårspersoner’, hvilket er defineret som én persons tilknytning til ind-
kvarteringssystemet i ét år. Det er dog ikke nødvendigvis den samme
person, der modtager indkvartering og underhold hele året. Hvis en
asylansøger eksempelvis er indkvarteret i 4 måneder i et asylcenter vil
den person udgøre en tredjedel helårsperson. Dermed vil kortere sags-
behandlingstid indebære færre indkvarterede i asylsystemet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget i 2015 budgetteret
med et indkvarteringsomfang på ca. 4.100 helårspersoner. Derimod
blev der i 2014 budgetteret med ca. 5.500 helårspersoner. Det vil sige et
fald i antallet og dermed aktiviteten på ca. 25 procent.
Dette indebærer således, at der er budgetteret med væsentligt færre ud-
gifter til indkvarteringssystemet i 2015.
Så selv om forventningen til indrejsetallet i 2014 og 2015 var det sam-
me [7.500], da finanslovsforslaget blev udarbejdet, så var der i de to år
forskellige forventninger til aktiviteten i indkvarteringssystemet.
Det skyldes blandt andet, at der i 2015 på finanslovsforslaget blev for-
ventet en kortere opholdstid i indkvarteringssystemet for den enkelte
ansøger pga. en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Derudover blev det i budgetteringen for 2014 forudsat, at sagsproduk-
tionen for asylsager ville være højere end tilgangen til indkvarteringssy-
stemet i 2014. Således blev der budgetteret med, at antallet af personer i
indkvarteringssystemet ville blive nedbragt, og at der dermed ville være
færre personer i indkvarteringssystemet ved indgangen til 2015.
8.
Et tredje forhold som er lagt til grund for budgetteringen i 2015 er
indfasningen af effektiviseringer, som først blev indarbejdet i forbindel-
se med finansloven for 2014. Dette fremgår på planche nr. 14 og nr. 15.
Effektiviseringerne indgår som en del af finansieringen af sygedagpen-
gereformen, som blev indgået d. 18. december 2013 mellem regeringen
[inkl. SF] og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance.
Baggrunden for effektiviseringerne er, at der i foråret 2013 blev gen-
nemført en større analyse af bl.a. muligheden for at organisere og styre
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
asylcentrene mere fleksibelt og omkostningseffektivt. Analysen identi-
ficerede et effektiviseringspotentiale på op mod ca. 130 mio. kr. årligt
fuldt indfaset, og på finansloven for 2014 blev der indbudgetteret effek-
tiviseringer på 40 mio. kr. i 2014 og 130 mio. kr. årligt fra og med
2015.
I forlængelse af analysen er der blevet gennemført et grundigt og omfat-
tende implementerings- og konsolideringsarbejde, hvor analysens anbe-
falinger og forudsætninger er blevet gennemgået.
Dette har mundet ud i, at der på finanslovsforslaget for 2015 er ind-
budgetteret effektiviseringer for i alt ca. 78 mio. kr. årligt fra og med
2015 – og dermed en ikke uvæsentlig nedjustering af effektiviseringer-
ne i 2015 i forhold til finansloven for 2014, hvor der var indbudgetteret
effektiviseringer for 130 mio. kr. i 2015.
Effektiviseringerne omfatter bl.a. et mere ensartet niveau på tværs af
centrene i forhold til bl.a. såkaldte netværksarbejdere og for blandt an-
det husleje og ejendomsservice. Derudover har analysen også givet an-
befalinger til bedre og mere fleksible muligheder for at kunne styre ak-
tivitetsændringer i indkvarteringssystemet.
Effektiviseringerne er udmøntet dels ved en tilpasning af taksterne for
de enkelte operatører i asylsystemet, og dels ved en tilpasning af bevil-
lingen til drift af indkvarteringssystemet.
Da en del af effektiviseringerne knytter sig til enkelte takster på finans-
loven – dvs. midler som tildeles operatørerne pr. leveret ydelse – så vil
effektiviseringernes omfang også afhænge af antallet af ansøgere. Så de
78 mio. kr. er baseret på de tidligere nævnte forudsætninger om bl.a.
antallet af asylansøgere.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
Som afslutning vil jeg fremhæve, at det særlige ved budgetteringen
på asyl- og indkvarteringsområdet i år er, at antallet af indrejste asylan-
søgere steg relativt kraftigt umiddelbart efter udarbejdelsen af finans-
lovsforslaget for 2015.
Det er endnu for tidligt at forudsige, om denne udvikling vil fortsætte.
Men det er sikkert, at regeringen – som altid – vil følge indrejsetallene
nøje og løbende.
Det endelige skøn for antallet af asylansøgere og helårspersoner i ind-
kvarteringssystemet i 2015 vil blive udarbejdet inden den endelige fi-
nanslov for 2015.
Og regeringen vil efter fast praksis fremsætte ændringsforslag til finans-
loven for 2015, så der sikres finansiering til det forventede stigende
indrejsetal.
10.
Det var, hvad jeg havde valgt at fremhæve fra finanslovforslaget i
denne omgang. Tak for ordet.
8