Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 9. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1404852
Dok nr.: 1525210
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har den 26. august
2014 stillet følgende spørgsmål nr. 767 (Alm. del) til ministeren for sundhed og
forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 767:
”Vil ministeren tilskynde alle regioner til at etablere indvandrermedicinske kli-
nikker, sådan som Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten "Lige
adgang til sundhed"?”
Svar:
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten, at
”alle regioner i en
overgangsfase etablerer tilbud svarende til Indvandrermedicinsk Klinik (IMK)
på Odense Universitetshospital (OUH) og på Hvidovre Hospital. Og at prakti-
serende læger – samt andre centrale aktører – bliver informeret om, hvad kli-
nikkerne kan tilbyde, samt hvilke muligheder der er for at henvise patienter og/
eller sparre med det personale, der er tilknyttet disse klinikker.”
De indvandrermedicinske klinikker, som er etableret i Region Syddanmark og
Region Hovedstaden, oparbejder et stort og nyttigt erfaringsgrundlag, som kan
anvendes af de centrale aktører andre steder i sundhedsvæsenet, herunder af
andre sygehuse og af praktiserende læger både i de pågældende regioner og i
øvrige regioner.
I den indvandrermedicinske indsats er det i forhold til de regionalt forankrede
opgaver, herunder behandling på sygehus og hos praktiserende læger, op til
regionerne i relevant omfang at inddrage den viden og de erfaringer, der fore-
ligger, samt at videreudvikle disse som led i den almindelige udvikling af tilbud
og kvalitet i sundhedsvæsenet. Det er op til den enkelte region, om dette skal
ske gennem fx etablering af en indvandrermedicinsk klinik i regionen.
Jeg kan supplerende oplyse, at Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med
en revision af specialeplanen, og i den forbindelse drøftes bl.a. indsatsen for
patienter med uafklarede somatiske problemer, hvor der skal tages højde for
sociale, kulturelle og sproglige faktorer.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund