Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1407430_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 9. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1404848
Dok nr.: 1524880
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har den 26. august
2014 stillet følgende spørgsmål nr. 763 (Alm. del) til ministeren for sundhed og
forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 763:
”Vil ministeren sikre, at der som anbefalet af Institut for Menneskerettigheder i
rapporten "Lige adgang til sundhed", udarbejdes og løbende opdateres en ud-
førlig vejledning for praktiserende læger med en beskrivelse af de særlige for-
hold, praktiserende læger bør være opmærksomme på ved mødet med flygt-
ninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande?”
Svar:
En autoriseret sundhedsperson, herunder en læge, har efter autorisationslo-
vens § 17 pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af
sin virksomhed. Denne pligt er en retlig standard, der løbende udvikles, og
som blandt andet kan udledes af Sundhedsstyrelsens faglige vejledninger.
Endvidere kan indholdet af standarden udledes af afgørelser fra Patientom-
buddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan rette kritik mod
sundhedspersonen, hvis ikke vedkommende har efterlevet normen for almin-
deligt anerkendt faglig standard.
Omhu og samvittighedsfuldhed skal udvises i alle faser af den sundhedsfagli-
ge behandling og gælder derfor både i forbindelse med diagnosticering, un-
dersøgelse m.v. De praktiserende læger har derfor et ansvar for løbende at
udvikle og vedligeholde deres kompetencer, f.eks. gennem efter- og videreud-
dannelse, således at der kan tilbydes den tilstrækkeligt kvalificerede patient-
behandling.
Jeg lægger endvidere til grund, at de praktiserende læger i forbindelse med
diagnosticeringen af patienter med anden etnisk baggrund tager højde for og
undersøger de særlige forhold, herunder risici for sygdomme m.v., der særligt
gør sig gældende for denne patientgruppe. Og at læger løbende holder sig
orienteret om sundhedsudviklingen nationalt som international, f.eks. via Sta-
tens Serum Instituts meddelelser, udgivelser m.v.
Som jeg nævnte i mit svar på UUI alm. del spørgsmål 746 vil jeg dog gerne se
på, hvordan de nuværende tolkeregler kan strammes op, f.eks. ved ændring af
tolkningsbekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund