Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 22. september 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: Jev/Cap
Under henvisning til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitiks brev af 25. august 2014 følger hermed ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds endelige svar på spørgsmål
nr. 762 (UUI alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Engel-Schmidt (V).
Sagsnr.2014 - 7380
Spørgsmål nr. 762:
”Vil ministeren på baggrund af samrådet om stigningen i antallet af asylan-
søgere i Danmark afholdt i UUI den 21. august 2014, udarbejde en opgørel-
se over udviklingen af kommunernes anvendelse af økonomiske sanktioner
– de såkaldte forældrepålæg - overfor udsatte familier med anden etnisk
baggrund fra 2012 og frem til i dag, herunder antallet af afgørelser om et
forældrepålæg fordelt på kommuner?
Svar:
Jeg kan oplyse, at brugen af forældrepålæg fordelt på landets kommuner
opgøres af Danmarks Statistik på baggrund af indberetninger fra kommu-
nerne. Familiernes etniske baggrund indgår ikke i indberetningen, og det er
derfor ikke muligt at lave en opgørelse over brugen af forældrepålæg overfor
udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Danmarks Statistik
har yderligere oplyst at der, grundet problemer med indberetninger fra kom-
munerne, ikke foreligger tal vedrørende brugen af forældrepålæg nyere end
for 2011.
Som det fremgår af mit svar af 19. marts 2014 på spørgsmål nr. 230 (SOU
alm. del), som jeg vedlægger til udvalgets orientering, har der i årene 2009-
2011 samlet set været 100 familier, der har haft forældrepålæg efter service-
lovens § 57a. Der er dog ikke tale om unikke familier, idet kommunerne ind-
beretter antallet af familier, der i løbet af det pågældende år har været om-
fattet af ordningen. Der vil således være familier, der indgår i opgørelsen i