Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1400565_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 19. september 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: LSS
Under henvisning til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitiks brev af 25. august 2014 følger hermed ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds endelige svar på spørgsmål
nr. 760 (UUI alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Sagsnr. 2014 - 7381
Spørgsmål nr. 760:
”Hvordan vurderer ministeren, at det går med integrationen i Danmark?”
Svar:
Regeringen lancerede i 2012 det nationale integrationsbarometer, som gør
det muligt at følge udviklingen på integrationsområdet inden for ni centrale
mål.
Integrationsbarometeret viser, at der på nogle områder er sket en positiv
udvikling. Det gælder bl.a. på skole- og uddannelsesområdet og særligt
blandt pigerne.
Men barometeret viser også, at der på en række områder er store udfordrin-
ger med integrationen i Danmark. Det gælder eksempelvis på beskæftigel-
sesområdet, hvor gabet i beskæftigelsesgraden mellem indvandrere og ef-
terkommere og personer med dansk oprindelse er stort. Det fremgår også af
tallene, at mange unge indvandrere og efterkommere udsættes for social
kontrol, om end de seneste tal viser, at der er sket en positiv udvikling.
Vi oplever endvidere i øjeblikket en stigning i antallet af nytilkomne, særligt
fra Syrien. Dette understreger behovet for en effektiv integrationsindsats.
Jeg er, ligesom resten af regeringen, meget optaget af at gøre noget ved
udfordringerne på integrationsområdet. Det skal først og fremmest ske som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
en integreret del af den ordinære indsats på de relevante områder, herunder
særligt uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Jeg har tillid til, at regerin-
gens gennemgribende reformer af uddannelses- og beskæftigelsesområdet
vil betyde, at også flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde og
godt igennem skole- og uddannelsessystemet.
Derudover har regeringen også igangsat en række målrettede indsatser på
integrationsområdet. Det gælder eksempelvis den nationale strategi mod
æresrelaterede konflikter og strategien mod parallelle retsopfattelser. Der-
udover har regeringen styrket modtagelsen af nyankomne borgere med en
forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde en samlet integrationsplan og en
helbredsundersøgelse.
Men som tallene også viser, er vi ikke i mål endnu. Der er behov for at løfte
integrationsindsatsen i kommunerne, hvor der er store forskelle på, hvor
godt man lykkes med integrationen. Jeg er derfor aktuelt i dialog med KL
om, hvordan kommunerne og regeringen i fællesskab kan give integrations-
indsatsen i kommunerne det nødvendige løft. I den forbindelse er det også
vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan få de nyankomne udlændinge hur-
tigere og bedre igennem integrationsprogrammet, så flere kommer hurtigere
i beskæftigelse eller i uddannelse.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen