Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1405095_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. oktober 2014
Asyl- og Visumkontoret
Karin Baunsgaard
2014-0032-1434
1285023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 757 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 25. august 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
af Folketinget Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Mener ministeren, at regeringen fører en ansvarlig udlændin-
gepolitik når antallet af ansøgninger og opholdstilladelser på
asylområdet stiger og stiger, og agter regeringen at gennemføre
stramninger af udlændingepolitikken?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen fører en robust og rimelig
udlændingepolitik. Denne robuste og rimelige udlændingepolitik svarer i
øvrigt altovervejende til den udlændingepolitik, som det daværende VKO-
flertal førte indtil 2010.
Betingelserne for at opnå asyl i Danmark i dag er præcis de samme som
under VKO. Den sammenhæng, som bl.a. spørgeren forsøger at fremmane
mellem regeringens udlændingepolitik og det stigende antal asylansøgere i
Danmark, eksisterer simpelthen ikke.
Der er derimod én god forklaring på, at antallet af asylansøgere i Danmark
er steget de senere år, og det er, at der er markant flere asylansøgere, der
kommer til Nordeuropa.
Det forhold, at stigningen i antallet af asylansøgere i Danmark ikke har
noget at gøre med regeringens udlændingepolitik, betyder naturligvis ikke,
at man bare skal lade stå til. Det stigende antal asylansøgere har således
fået regeringen til at foreslå en ændring af det danske asylsystem, således
at der – hvis forslaget vedtages – meddeles en særlig tidsbegrænset op-
holdstilladelse til personer, der flygter fra borgerkrig eller lignende gene-
relle forhold.
2