Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1403228_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
30. september 2014
Kontor:
Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Pe-
tersen
Sagsnr.: 2014-0032-1436
Dok.:
1285943
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 754 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 25. august 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 754 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Fremtrædende isla-
mist holdt møde i københavnsk moske, der blev bragt på Poli-
tiken.dk den 21. august 2014. Ministeren bedes herunder rede-
gøre for, om dette bør påvirke Islamisk Trossamfunds status
som anerkendt trossamfund. Ligeledes bedes ministeren oply-
se, hvorfor myndighederne har givet Anjem Choudary tilladel-
se til at rejse ind i Danmark?”
Svar:
1.
Det fremgår af artiklen, at den britiske islamist Anjem Choudary har
været på besøg i Danmark. Det anføres i artiklen, at Anjem Choudary un-
der sit ophold har deltaget i aktiviteter hos Islamisk Trossamfund, hvilket
dog benægtes af en talsmand for trossamfundet, der oplyser, at Islamisk
Trossamfund tager afstand fra Anjem Choudary og hans holdninger.
2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har i rela-
tion til spørgsmålet om anerkendelse af trossamfund oplyst følgende:
”Trossamfund godkendes i dag på baggrund af forarbejderne
til ægteskabsloven. Godkendelse af trossamfund er således ik-
ke lovreguleret. Det samme gælder i relation til tilbagekaldelse
af en godkendelse. Hvis en godkendelse skal tilbagekaldes,
skal det ske ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger.
Jeg kan oplyse, at regeringen har besluttet at nedsætte et lov-
forberedende udvalg, der skal foretage en gennemgang af den
nugældende lovgivning for andre trossamfund end folkekirken
og overveje behovet for og komme med forslag til en samlet
lovregulering heraf. Udvalget skal bl.a. se på kriterierne for at
blive godkendt som trossamfund og kriterierne for tilbagekal-
delse heraf.”
3.
Det fremgår af artiklen, at Anjem Choudary er født i Storbritannien. Det
følger af udlændingelovens § 2, stk. 1, at EU-statsborgere kan indrejse og
opholde sig her i landet i indtil 3 måneder uden forudgående tilladelse. Det
gælder dog ikke, hvis vedkommende vurderes at udgøre en fare for statens
sikkerhed, jf. udlændingelovens § 25 og 28, stk. 8.
2