Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1407446_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 9. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1404806
Dok nr.: 1516713
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har den 22. august
2014 stillet følgende spørgsmål nr. 746 (Alm. del) til ministeren for sundhed og
forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 746:
”Finder ministeren det tilfredsstillende, at hver femte praktiserende læge ifølge
en rapport fra Institut for Menneskerettigheder benytter børn under 15 år som
oversættere, når borgere med tolkebehov konsulterer lægen, og hvad vil mini-
steren i benægtende fald gøre for at ændre på forholdene? Der henvises til ar-
tiklen "Krav om forbud mod børnetolke i sundhedsvæsenet", der blev bragt i
Politiken den 22. august 2014.”
Svar:
Det er min opfattelse, at god kommunikation mellem sundhedsperson og pati-
ent er af afgørende betydning for et tilfredsstillende forløb i sundhedsvæsenet.
Jeg går derfor ud fra, at den enkelte sundhedsperson benytter den mulighed,
der eksisterer i sundhedslovens § 50, for at rekvirere den fornødne tolkebi-
stand, og derfor udelukkende anvender børn som tolke i uproblematiske tilfæl-
de, som forudsat i Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke
og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Det er den læge, der er ansvarlig for behandlingen, der skal sikre sig, at tolken
har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det dan-
ske sprog. Lægens ansvar skal ses i sammenhæng med lægens pligt til at ud-
vise omhu om samvittighedsfuldhed, herunder pligten til at forstå og gøre sig
forståelig og til at sikre sig et informeret samtykke fra patienten.
Det er regionerne, der afholder udgifterne til tolkebistanden, og det er i den
forbindelse også regionernes ansvar at sikre rammerne for, at lægen har ad-
gang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand. I denne sammen-
hæng er det tillige regionernes ansvar at sikre, at de anvendte tolke og de tol-
kebureauer, der indgås aftaler med, har en høj faglig standard, herunder be-
sidder de nødvendige kvalifikationer i forhold til sprogkendskab, tolkeadfærd,
tolkeetik m.m.
Jeg har en klar forventning om, at regionerne lever op til deres ansvar.
Jeg er imidlertid enig i, at børn som udgangspunkt ikke bør benyttes som tol-
ke, med mindre der er tale om f.eks. uproblematiske og lette tilfælde eller i
akutte eller livstruende tilfælde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Mindreårige børn bør efter min opfattelse aldrig anvendes som tolke, medmin-
dre det sker i akutte eller livstruende tilfælde. Selv i denne situation bør an-
vendelsen så vidt muligt begrænses.
Jeg vil derfor gerne se på, hvordan de gældende regler kan strammes op,
f.eks. ved ændring af tolkningsbekendtgørelsen, hvilket jeg har orienteret Insti-
tut for Menneskerettigheder om på et møde den 22. september 2014.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund