Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1507624_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2015
Asyl- og Visumkontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2014-0032-1419
1279837
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 724 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 15. august 2014.
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 724 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oversende en oversigt over samtlige ændringer
i asylansøgeres vilkår, herunder adgang til offentlige ydelser,
såfremt asylansøgningen imødekommes, i perioden fra 1990-
2014?”
Svar:
Som bilag vedlægges en af Justitsministeriet udarbejdet oversigt over de
ændringer af udlændingelovgivningen, der er gennemført i perioden fra
1990 til 2014, og som vurderes at vedrøre asylansøgeres vilkår. Oversigten
er baseret på en manuel gennemgang af samtlige lovændringer i den om-
talte periode.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere
indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold vedrørende vilkårene for anerkendte flygtninge. Ministeri-
et har oplyst følgende:
Om rettigheder
efter lov om social pension
Indfødsret
Efter lovene om social pension er det som udgangspunkt en be-
tingelse for ret til social pension, at modtageren har dansk ind-
fødsret. Der er dog fastsat undtagelser herfra for bl.a. udlæn-
dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller
8 i udlændingeloven. Disse betingelser fremgår af § 2 i hen-
holdsvis lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bopæl
Retten til pension er som udgangspunkt betinget af, at modta-
geren har fast bopæl her i riget. Det fremgår af § 3 i henholds-
vis lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhø-
jet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Ved lov nr. 464 fra 1993 blev der i pensionsloven indføjet en
bestemmelse, der gav repatrierede adgang til at medtage en til-
lagt folkepension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
hvis de hører til de persongrupper, som kan modtage repatrie-
ringshjælp. For så vidt angår de familiesammenførte gælder
retten til at medtage pension kun, såfremt de repatrierer sam-
men med den person, til hvem de har den tilknytning, der har
begrundet deres opholdstilladelse. Reglen i pensionslovene om
at sidestille bopælstid fra oprindelseslandet mv. med bopæl her
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i riget for personer med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 7 og 8 finder ikke anvendelse i forbindelse med opfyl-
delse af kravet om mindst 3 års fast bopæl i optjeningsperioden
og reglerne om opgørelser af optjening ved fast bopæl her i ri-
get. Der skal således foretages en ny beregning af grundbelø-
bet, så alene bopælstiden i Danmark lægges til grund.
Optjening
En social pension optjenes som udgangspunkt på baggrund af
bopælsperioden her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte
15. år til folkepensionsalderen.
Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes førtids-
pension, og som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§
7 eller 8 i udlændingeloven, sidestilles bopæl i oprindelseslan-
det med bopæl her i riget. De samme gælder andre lande, hvori
den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det,
der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.
Disse regler var indtil 1. januar 2011 tilsvarende gældende i
forhold til opgørelse af bopælstid ved beregning af folkepensi-
on for personer med opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 el-
ler 8 i udlændingeloven.
Ved lov nr. 1603 fra 2010 blev reglerne om opgørelse af bo-
pælstid for ret til folkepension ændret for personer, der har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Disse per-
soner kan herefter ikke sidestille bopælstid i oprindelseslandet
mv. med bopæl her i riget.
I en overgangsbestemmelse er det dog fastsat, at de hidtil gæl-
dende regler fortsat finder anvendelse ved opgørelse af optje-
ningsgrundlaget for ret til folkepension for udlændinge, som er
meddelt ophold i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8,
som er indrejst i Danmark før lovens ikrafttræden den 1. januar
2011, og som har opnået folkepensionsalderen før den 1. janu-
ar 2021.
Det bemærkes, at reglerne i pensionslovene er fraveget efter
EU-forordningen og efter overenskomster mellem Danmark og
andre stater.”
Om rettigheder til ydelser efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag.
Indfødsret
Efter nugældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) er det en betin-
gelse for ret til børnetilskud, at barnet eller en af forældrene,
der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret
eller med hensyn til ordinært og ekstra børnetilskud, flerbørns-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilskud og adoptionstilskud har haft fast bopæl her i landet i det
seneste år og med hensyn til særligt børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag efter § 11 har haft fast bopæl her
i landet i de seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret
gælder ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i
Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven.
Bopæl
Efter nugældende regler i børnetilskudsloven er det som ud-
gangspunkt en betingelse, at den, der skal have børnetilskuddet
udbetalt, har fast bopæl her i landet, og at barnet faktisk ophol-
der sig her i landet.
Optjening
Efter nugældende regler i børnetilskudsloven er det en betin-
gelse for udbetaling af ydelser efter loven, at mindst en af de
personer, som har forsørgelsespligt over for barnet, har haft
bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de
seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.
Dette gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstil-
ladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.
Ændringer i børnetilskudsloven, der særligt vedrører personer
omfattet af udlændingeloven
Ved lov nr. 1133 fra 1993 blev der med virkning fra 24. de-
cember 1993 indført regler i børnetilskudsloven om:
-
at med mindre barnet eller en af forældrene, der har
forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret
eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 el-
ler 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af fler-
børnstilskud fast bopæl her i landet i 1 år.
at med mindre en af adoptanterne har dansk indfødsret
eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af adop-
tionstilskud fast bopæl her i landet i 1 år.
at med mindre barnet eller en af forældrene, der har
forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret
eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven, forudsætter forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag fast bopæl her i landet i en sam-
menhængende periode af 3 år.
-
-
Ved lov nr. 1609 fra 2010 blev der med virkning fra 1. januar
2012 indført et optjeningsprincip for børnetilskud, således at
ydelsesmodtageren skal have haft bopæl eller beskæftigelse i
Danmark i to år inden for de seneste 10 år for at få fuld ydelse.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved lov nr. 1398 fra 2012 blev der med virkning fra 1. januar
2013 indført en undtagelse til optjeningsprincippet, således at
flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 b i
udlændingeloven generelt undtages fra optjeningsprincippet
for ret til børnetilskud.”
Justitsministeriet skal beklage det sene svar, som skyldes stort arbejdspres
i ministeriet, og at udarbejdelsen af nærværende besvarelse har krævet et
omfattende arbejde.
5