Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
4. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 701 (Alm. del) af 15.
august 2014
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad effekten ville være på de samlede offentlige udgifter,
såfremt alle personer med dansk oprindelse havde en beskæftigelsesfrekvens
som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Svar
I praksis er det vanskeligt at forestille sig et scenarie, hvor personer med dansk
oprindelse i gennemsnit skulle have danskkundskaber, uddannelser, kvalifikationer
og øvrige karakteristika i forhold til det danske arbejdsmarked, der svarer til
herboende personer med ikke-vestlig baggrund. Det scenarie, der spørges til, er
således meget hypotetisk. Der henvises i den forbindelse desuden til
svar på
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik spørgsmål nr.458 (Alm. del) af 8. april 2014.
Der er i udgangspunktet i befolkningsprognosen 2014 ca. 3,1 mio. personer med
dansk oprindelse i alderen 15-64, mens der er ca. 310.000 indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande. Da gruppen af personer med dansk
oprindelse er stor, vil forudsatte ændringer i deres beskæftigelsesfrekvens have
stor betydning for de offentlige finanser.
Såfremt personer med dansk oprindelse hypotetisk havde samme
beskæftigelsesfrekvens som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for hvert
køn og hver aldersgruppe, ville det skønsmæssigt kunne øge antallet af
overførselsmodtagere med godt 500.000 personer. Samtidig ville produktivitets-
og lønniveauet i økonomien ændres og dette ville via satsreguleringen dæmpe
overførselsudgifterne. Den hypotetiske ændring er af så omfattende karakter, at
der ikke meningsfyldt kan skønnes over effekterne på de offentlige finanser.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk