Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 24. marts 2015
”Vil ministeren oplyse de forventede samlede årlige offentlige udgifter til udlæn-
dinge, herunder overførselsindkomster, brug af velfærdsydelser m.v., for hvert af
årene frem til 2020 og samlet, forudsat at stigningen i antallet af asylansøgnin-
ger og familiesammenføringer fra 2011-3013 fortsætter uændret?”
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Finansministe-
riet, som har oplyst følgende:
”Det kan ikke med rimelighed lægges til grund, at den stigning i antallet af asyl-
ansøgere, der har været fra 2011 til 2013, fortsætter uændret frem mod 2020.
Udviklingen i flygtningestrømme påvirkes i høj grad af den økonomiske og poli-
tiske situation i omverdenen, hvilket skaber udsving i antallet af asylansøgere,
som kommer til Danmark. Historisk har der været perioder med mange asylan-
søgere, som efterfølgende er afløst af perioder med færre ansøgere,
jf. figur 1.