Spørgsmål H:

”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser ifm. beslutningen omat etablere et permanent udrejsecenter for afviste asylansøgere i dentidligere Sjælsmark Kaserne. Herunder bedes ministeren redegøre for,hvorvidt ministeren mener, det er hensigtsmæssigt at placere et udrej-secenter kun 2 kilometer fra Center Sandholm, hvilket indebærer, atman i Hørsholm vil få en meget stor koncentration af afviste asylansø-gere. Endeligt bedes ministeren forklare, hvorfor beslutningen om etab-leringen af asylcenteret tilsyneladende er truffet uden at inddragekommunalbestyrelsen, lokalbefolkningen eller Kriminalforsorgen ”

1.

Jeg har siden den 16. august 2013, hvor jeg orienterede borgmeste-ren i Hørsholm Kommune om min beslutning om at etablere et udsen-delsescenter på Sjælsmark Kaserne, besvaret mere end 30 folketings-spørgsmål om sagen.

Da en række af folketingsspørgsmålene stort er set enslydende medsamrådsspørgsmål H, vil jeg i min besvarelse af samrådsspørgsmålet ividt omfang henvise til tidligere besvarelser.

2.

Jeg er for det første blevet bedt om at redegøre for mine overvejelseri forbindelse med etableringen af et udrejsecenter for afviste asylansø-gere på Sjælsmark Kaserne.Regeringen er meget optaget af, at vi har et velfungerende asylsystem,hvor asylansøgere forlader landet, når de har fået endeligt afslag påasyl. Vi har derfor stort fokus på nye initiativer for at fremme frivillighjemrejse eller om nødvendigt tvangsmæssige udsendelser.I forlængelse af Asylaftalen af 19. september 2012, som regeringenindgik med Enhedslisten og Liberal Alliance, er der iværksat en rækketiltag for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem. Blandt andet er deretableret en midlertidig støtteordning til afviste asylansøgere, der frivil-ligt vælger at vende tilbage til deres hjemland. Mere end 500 asylansø-gere har indtil videre ansøgt om at blive omfattet af ordningen, der lø-ber indtil udgangen af 2013.

Herudover har regeringen i 2013 bl.a. taget initiativ til, at afviste asyl-ansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, i videst muligt omfangoverføres til et center, hvor de kommer på kostordning og dermed ikkelængere modtager kontante ydelser. Dette initiativ har haft en mærkbareffekt på antallet af serbiske asylansøgere, der er kommet til Danmarkuden et egentligt asylgrundlag.2

I de første måneder af 2013 modtog vi op mod 160 serbiske asylansøge-re om måneden. I begyndelsen af marts måned trådte kostordningen ikraft, og i april fik vi kun cirka 25 serbiske asylansøgere. Indrejsetalletfaldt yderligere i de efterfølgende måneder, og i juli, august og septem-ber indrejste der i alt kun 8 serbiske asylansøgere. Effekten af initiativethar med andre ord været til at føle på.

Politiet har i 2013 øget antallet af påsete og ledsagede udsendelser afafviste asylansøgere markant. I perioden januar-august 2013 er der ud-sendt ca. 1.100 personer, mens der i samme periode i 2012 blev udsendtca. 600 personer.

På trods af dette er der stadig mange afviste asylansøgere i udsendel-sesposition, og tallet har været stigende siden 2009. Det er således somnævnt ved et tidligere samråd en sag, som regeringen har overtaget fraden tidligere regering.

Etableringen af et udrejsecenter skal medvirke til at styrke indsatsen påudsendelsesområdet yderligere. I udrejsecenteret kan der arbejdes meremålrettet med at motivere afviste asylansøgere til at udrejse frivilligt.Såfremt de pågældende ikke udrejser frivilligt sørger politiet for udsen-delsen. Med etableringen af et udrejsecenteret ønsker vi at sende et ty-deligt signal om, at afviste asylansøgere skal forlade landet, når de harfået endeligt afslag på asyl.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål nr. 437 fra udvalget er SjælsmarkKasernes beliggenhed tæt på Center Sandholm helt afgørende for Rigs-politiets udsendelsesarbejde. Placeringen giver mulighed for en tæt ko-ordination med Center Sandholm, hvor Rigspolitiet allerede har fast til-stedeværelse. Et udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne vil således styrkeRigspolitiets udsendelsesarbejde, hvilket jeg formoder er i alles interes-se.

En del af bygningerne på Sjælsmark Kaserne har også tidligere bådeunder den nuværende og tidligere regering af flere omgange været an-vendt til asylindkvartering netop på grund af beliggenheden og størrel-sen.

4.

Jeg er endvidere blevet bedt om at forklare, hvorfor beslutningen ometableringen af asylcenteret tilsyneladende er truffet uden at inddragekommunalbestyrelsen, lokalbefolkningen eller Kriminalforsorgen.

I relation til kriminalforsorgen kan jeg oplyse, at de selvfølgelig har væ-ret inddraget i beslutningen om at de skal drive udrejsecenteret. Jeg an-tager derfor, at der med spørgsmålet tænkes på om Fængselsforbundet,som er det fagforbund, der bl.a. repræsenterer fængselsbetjente i Dan-mark, har været inddraget i beslutningen. Jeg kan i den forbindelse op-lyse, at Fængselsforbundet blev orienteret om beslutningen den 16. au-gust 2013, i forbindelse med at Justitsministeriet udsendte en presse-meddelelse om etableringen af et udrejsecenter.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål nr. 440 fra udvalgeterUdlændinge-styrelsen løbende i kontakt med kommuner rundt om i landet for at fin-de egnede bygninger til indkvartering af asylansøgere. Udlændingesty-relsen har endvidere flere gange været i kontakt med Hørsholm Kom-mune om mulighederne for at genanvende Sjælsmark Kaserne til asyl-indkvartering. Det har desværre ikke været muligt at indgå en aftalemed Hørsholm Kommune om fortsat brug af Sjælsmark Kaserne tilasylindkvartering.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål nr. S 2412 har jeg desuden selv væ-ret i kontakt med borgmesteren i Hørsholm Kommune. Den 16. august2013 orienterede jeg borgmesteren om, at Justitsministeriet i samarbej-de med Miljøministeriet ville igangsætte en proces vedrørende udste-delsen af et landsplansdirektiv for Sjælsmark Kaserne med henblik påoprettelsen af et udrejsecenter for afviste asylansøgere.

Det er der i og for sig ikke noget ekstraordinært i, Miljøministeriet harsåledes indtil videre i 2013 udstedt 4 landsplansdirektiver. Det er medandre ord en procedure, som anvendes regelmæssigt.

Miljøministeriet har i overensstemmelse med planlovens regler igangsaten høringsproces, hvor lokalbefolkningen og Hørsholm Kommune harmulighed for at komme med bemærkninger til det foreslåede lands-plansdirektiv for Sjælsmark Kaserne, inden dette udstedes.

TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål H (tidligere BB)

den 30. oktober 2013.

Spørgsmål H:

1.

2.

3.

4.