Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1396199_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
4. september 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0032-1391
Dok.:
1258889
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 24. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 656 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Hvilke lovbestemmelser udmønter grundlovens ord om at
gudsdyrkelse ikke må stride imod sædeligheden og den offent-
lige orden, og hvor mange gange er disse bestemmelser taget i
brug overfor enkeltpersoner, foreninger og trossamfund, og
med hvilke konsekvenser?”
Svar:
1.
Grundlovens § 67, der beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:
Ӥ
67.
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog
at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden el-
ler den offentlige orden.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den efter
sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den individuelle ad-
gang til gudsdyrkelse, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret
(1954), side 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk Forfatnings-
ret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges
Grundlov med kommentarer, 2. udgave (2006), side 414.
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter
først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-
kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfat-
ningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Henrik Zahle
(red.), a.st., side 415.
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger, som
ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst præg, er
omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67. Poul Andersen antager, at en
virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet til gudsdyrkelsen,
jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes opførelse af kirker, ansæt-
telse af præster og oprettelse af præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at
foreninger til opførelse af kirker, uddannelse af præster og missionærer
falder uden for beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers
øjemed ikke kan siges at være gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, beskytter grundlovens § 67
ikke gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige or-
den. Om rækkevidden af denne begrænsning i grundlovens § 67 kan der
bl.a. henvises til Poul Andersen, a.st., side 633, Max Sørensen, Statsforfat-
ningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 374 f., og Henrik Zahle
(red.), a.st., side 415 f.
Det fremgår af Henrik Zahle (red.), a.st., bl.a., at der navnlig vil kunne fo-
religge en krænkelse af sædeligheden og den offentlige orden, såfremt den
religiøse praksis er i strid med retsforskrifter, herunder f.eks. straffelovens
bestemmelser om sædelighedsforbrydelser eller legemskrænkelser.
Udgangspunktet må således være, at det er lovgivningsmagten, der må
trække grænsen inden for de ydergrænser, der følger af ordenes sædvanli-
ge betydning, jf. Max Sørensen, a.st. side 374 f.
3