PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

4. september 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh.: Lasse Boje

Sagsnr.: 2014-0032-1391

Dok.:

1258889

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 24. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF).

Karen Hækkerup

Louise Vadheim Guldberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 656 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Hvilke lovbestemmelser udmønter grundlovens ord om at

gudsdyrkelse ikke må stride imod sædeligheden og den offent-

lige orden, og hvor mange gange er disse bestemmelser taget i

brug overfor enkeltpersoner, foreninger og trossamfund, og

med hvilke konsekvenser?”

Svar:

Grundlovens § 67, der beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:

”§

67.

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke

Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog

at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden el-

ler den offentlige orden.”

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den efter

sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den individuelle ad-

gang til gudsdyrkelse, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret

(1954), side 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk Forfatnings-

ret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges

Grundlov med kommentarer, 2. udgave (2006), side 414.

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-

kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Henrik Zahle

(red.), a.st., side 415.

Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger, som

ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst præg, er

omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67. Poul Andersen antager, at en

virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet til gudsdyrkelsen,

jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes opførelse af kirker, ansæt-

telse af præster og oprettelse af præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at

foreninger til opførelse af kirker, uddannelse af præster og missionærer

falder uden for beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers

øjemed ikke kan siges at være gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, beskytter grundlovens § 67

ikke gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige or-

den. Om rækkevidden af denne begrænsning i grundlovens § 67 kan der

bl.a. henvises til Poul Andersen, a.st., side 633, Max Sørensen, Statsforfat-

ningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 374 f., og Henrik Zahle

(red.), a.st., side 415 f.

Det fremgår af Henrik Zahle (red.), a.st., bl.a., at der navnlig vil kunne fo-

religge en krænkelse af sædeligheden og den offentlige orden, såfremt den

religiøse praksis er i strid med retsforskrifter, herunder f.eks. straffelovens

bestemmelser om sædelighedsforbrydelser eller legemskrænkelser.

Udgangspunktet må således være, at det er lovgivningsmagten, der må

trække grænsen inden for de ydergrænser, der følger af ordenes sædvanli-

ge betydning, jf. Max Sørensen, a.st. side 374 f.