PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

1. august 2014

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Sagsbeh: Ditte Refsgaard

Sagsnr.: 2014-0032-1378

Dok.:

1248994

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 640 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 11. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lo-

rentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 640 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Under henvisning til artiklen i Berlingske den 11. juli 2014

”Professor: Ministerium presser læger i asylsager” bedes mini-

steren redegøre for ministeriets ageren på området og ankla-

gerne om pres på læger generelt. Desuden bedes ministeren re-

degøre for den omtalte sag, hvor det angives, at en læge pres-

ses til at ændre medicin, samt oplyse, hvad ministeren vil gøre

for, at den slags ikke sker i fremtiden.”

Svar:

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har anmodet om

Justitsministeriets bemærkninger til en artikel i Berlingske den 11. juli

2014 vedrørende ministeriets brug af lægelige oplysninger i behandlingen

af sager om humanitær opholdstilladelse.

Der henvises i artiklen til professor i Indvandrermedicin Morten Sode-

manns rapport ”Justitsministeriets brug af lægelige oplysninger i sager om

humanitært ophold i Danmark”, som er offentliggjort den 10. juli 2014.

Det kan om Morten Sodemanns rapport oplyses, at det fremgår, at formålet

med rapporten er at påpege den omfattende forskelsbehandling, som ansø-

gere udsættes for på mange forskellige planer, at beskrive Justitsministeri-

ets tydeligt selektive udvælgelse og fortolkning af lægelige og helbreds-

mæssige oplysninger samt at beskrive, hvordan ministeriet ignorerer op-

lysninger i beslutningsgrundlaget og stopper indsamlingen af informatio-

ner, når ministeriets mål om hjemsendelse af ansøger kan begrundes. Vide-

re fremgår det, at rapporten skal give et indblik i, hvordan ministeriet ved

sin sprogbrug, interaktion og praksis påvirker læger og advokater til at for-

fatte defensive og uforpligtende erklæringer.

Rapporten er udfærdiget på baggrund af 13 konkrete sager, som forfatteren

har analyseret ud fra patientjournaler samt tilhørende dokumenter vedrø-

rende den pågældendes ansøgning om humanitær opholdstilladelse, herun-

der korrespondance mellem læger, advokater og Justitsministeriet.

1.1.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at der efter ansøgning kan med-

deles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, til

en udlænding, der uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl),

nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af

humanitær karakter afgørende taler for at meddele opholdstilladelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse forudsætter, at udlændin-

gen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom (sygdomskri-

teriet). Derudover stilles der som altovervejende udgangspunkt krav om, at

behandling ikke er tilgængelig i ansøgerens hjemland (kriteriet om fravær

af behandlingsmuligheder i hjemlandet), før der meddeles en helbredsbe-

tinget humanitær opholdstilladelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 b, stk. 3, at meddelelse af helbreds-

betinget humanitær opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen frem-

lægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold. Det er i forar-

bejderne til bestemmelsen præciseret, hvilke lægelige oplysninger der er

nødvendige for, at Justitsministeriet kan træffe afgørelse i sager om hel-

bredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Præciseringen er sket i form af

en liste, der tydeligt angiver, hvilke oplysninger der er nødvendige. Listen

er optrykt som bilag 1 til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 og er tilli-

ge gengivet i notat om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, af 1. august 2010, side 6 f.

På den baggrund indhenter ansøgeren typisk en lægelig udtalelse vedrø-

rende den pågældendes aktuelle helbredsmæssige tilstand og behandlings-

behov og indsender udtalelsen til Justitsministeriet til brug for sagens be-

handling. En sådan udtalelse vil ministeriet – for så vidt angår de nævnte

oplysninger om helbred og behandlingsbehov – som udgangspunkt lægge

uprøvet til grund ved vurderingen af, om sygdomskriteriet må anses for

opfyldt.

Såfremt sygdomskriteriet må anses for opfyldt, og sygdommen aktuelt er

behandlingskrævende, vil Justitsministeriet gennem MedCOI eller en

dansk repræsentation i det pågældende land indhente oplysninger om be-

handlingsmulighederne i hjemlandet til brug for vurderingen af, om krite-

riet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet ligeledes må anses

for opfyldt. Ministeriet kan i den forbindelse endvidere inddrage oplysnin-

ger fra både det pågældende lands myndigheder og fra internationale orga-

nisationer som WHO og UNCHR. Herudover kan Udlændingestyrelsen på

fact-finding missioner ligeledes indhente oplysninger om behandlingsmu-

ligheder i hjemlandene.

1.2.

Det anføres bl.a. i den nævnte artikel i Berlingske, at det er fornem-

melsen, at Justitsministeriets opdrag er at skaffe point nok til, at patienten

kan sendes hjem. Dette er i Morten Sodemanns rapport uddybet med, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ministeriet selekterer i lægelige oplysninger og oplysninger fra MedCOI

om behandlingsmuligheder i hjemlandet. I rapporten anføres det i den for-

bindelse, at ministeriet kun anvender oplysninger, der kan understøtte, at

der ikke meddeles humanitær opholdstilladelse, eller at forlængelse af en

midlertidig opholdstilladelse nægtes.

Justitsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet tager alle lægelige oplys-

ninger og oplysninger om behandlingsmuligheder i hjemlandet i betragt-

ning, når de konkrete sager om humanitær opholdstilladelse skal afgøres.

Dette vil i nogle tilfælde føre til, at der meddeles humanitær opholdstilla-

delse eller forlængelse af en allerede meddelt opholdstilladelse, mens det i

andre tilfælde vil føre til afslag eller nægtelse af forlængelse af opholdstil-

ladelsen.

Justitsministeriet finder, at det i den forbindelse er væsentligt at være op-

mærksom på, at det følger af både forarbejderne til udlændingelovens § 9

b, stk. 1, og fast praksis, at det vil have undtagelsens karakter, at der kan

meddeles humanitær opholdstilladelse, og at reglen om humanitær op-

holdstilladelse i udlændingelovens § 9 b, stk. 1, således er tiltænkt et snæ-

vert anvendelsesområde.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Justitsministeriet som andre offentlige myn-

digheder er underlagt en række grundlæggende forvaltningsretlige princip-

per, herunder officialprincippet og princippet om saglig forvaltning, og at

det derfor påhviler ministeriet at oplyse sagerne om humanitær opholdstil-

ladelse i tilstrækkeligt omfang og at afgøre dem under inddragelse af sag-

lige hensyn.

Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse naturligvis ikke

tale om, at ministeriet usagligt selekterer i sagens oplysninger og i øvrigt

kun anvender oplysninger, der kan understøtte, at der ikke meddeles hu-

manitær opholdstilladelse, eller at forlængelse af en midlertidig opholdstil-

ladelse nægtes.

1.3.

Det anføres endvidere i artiklen, at Justitsministeriet i forbindelse med

sagsbehandlingen presser og intimiderer lægerne til at ændre deres lægeer-

klæringer i en retning, der tillader ministeriet at sende asylansøgerne hjem.

Dette er i rapporten uddybet med, at ministeriet bl.a. intimiderer læger med

gentagne henvendelser med krav om stillingtagen til diagnostiske ændrin-

ger, dosisændringer, præparatudskiftninger mv., hvorved ministeriet stiller

spørgsmålstegn ved lægens faglige kunnen og dømmekraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår ovenfor punkt 1.1, er meddelelse af helbredsbetinget hu-

manitær opholdstilladelse betinget af, at udlændingen fremlægger nødven-

dig dokumentation for sine helbredsforhold. Der er i den forbindelse som

nævnt udarbejdet en liste over nødvendige lægelige oplysninger i sager om

humanitær opholdstilladelse, som i punktform angiver, hvilke oplysninger

der er nødvendige.

Hvis samtlige punkter på listen er besvaret, vil ansøgerens helbredsforhold

normalt være belyst i nødvendigt omfang, og Justitsministeriet vil i langt

de fleste tilfælde kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund heraf, mens

en mangelfuld besvarelse af listens punkter kan føre til, at ansøgningen om

humanitær opholdstilladelse vil blive afslået. Punkterne på listen over de

nødvendige lægelige oplysninger skal besvares i forbindelse med behand-

lingen af den oprindelige ansøgning om helbredsbetinget humanitær op-

holdstilladelse, sager hvor der ansøges om genoptagelse af sagen og i ef-

terfølgende ansøgninger om forlængelse af en meddelt humanitær opholds-

tilladelse. Det er i den forbindelse ansøgerens ansvar at gøre lægen be-

kendt med listen.

Som anført lægger Justitsministeriet som udgangspunkt de lægelige oplys-

ninger uprøvet til grund ved vurderingen af, om sygdomskriteriet må anses

for opfyldt. Der kan erfaringsvist imidlertid være behov for at anmode om

præciserende lægelige oplysninger, såfremt der eksempelvis ikke er svaret

fyldestgørende på et eller flere af punkterne på den ovennævnte liste, lige-

som der i nogle tilfælde kan være behov for at indhente lægelige oplysnin-

ger om, hvorvidt et præparat kan erstattes med et præparat, der er tilgæn-

geligt i hjemlandet.

Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse således ikke tale

om, at ministeriet presser og intimiderer lægerne eller stiller spørgsmåls-

tegn ved lægens faglige kunnen og dømmekraft, når ministeriet i visse til-

fælde anmoder om supplerende lægelige oplysninger til brug for behand-

lingen af sager om humanitær opholdstilladelse.

1.4.

Det anføres ligeledes i artiklen, at Justitsministeriet gradvist ekspande-

rer sig ind på lægernes fagområde og foretager egne lægelige vurderinger i

forbindelse med sagsbehandlingen. Det anføres i den forbindelse i rappor-

ten, at ministeriet foretager lægelige vurderinger, som er helt uforsvarlige,

og som for en læge ville føre til påtale og registrering for alvorlig lægefejl

i Sundhedsstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført ovenfor under punkt 1.1. lægger Justitsministeriet som ud-

gangspunkt de lægelige oplysninger uprøvet til grund, når det skal vurde-

res, om sygdomskriteriet må anses for opfyldt, idet ministeriet ikke har den

faglige kompetence til at foretage egne lægelige vurderinger. Det er bl.a.

på denne baggrund, at der kan være behov for at indhente supplerende læ-

gelige oplysninger mv. for herved at få ansøgerens helbredsforhold og be-

handlingsbehov belyst i nødvendigt omfang, jf. herom ovenfor punkt 1.3.

Der er således efter Justitsministeriets opfattelse ikke tale om, at ministeri-

et foretager egne lægelige vurderinger i forbindelse med behandlingen af

sager om humanitær opholdstilladelse.

1.5.

Det anføres endeligt i artiklen, at Justitsministeriet i henhold til egne

retningslinjer kan udtale, at en læge er personligt engageret og herefter

trumfe lægens erklæring. Dette er i rapporten uddybet med, at ministeriet

hyppigt udelader lægelige oplysninger, hvis ministeriet finder, at lægen har

en for ensidig vurdering i sagen eller er personligt engageret.

Som anført ovenfor under punkt 1.1. lægger Justitsministeriet som ud-

gangspunkt de lægelige oplysninger uprøvet til grund, når det skal vurde-

res, om sygdomskriteriet må anses for opfyldt. En erklæring fra en læge,

hvori lægen har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der

kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedøm-

melse af ansøgerens helbredstilstand, kan imidlertid ikke lægges til grund.

Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 152 af 28. februar

2002, lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 og er tillige gengivet i notat

om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 b, stk. 1, af 1. august 2010, side 10 f.

I tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt en lægelig erklæring er

udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand, ses der

således bort fra erklæringen, og ansøgeren anmodes om at fremkomme

med en ny lægelig erklæring.

Det sker dog kun ganske sjældent i praksis, at Justitsministeriet på den

baggrund anmoder ansøger om at fremkomme med en ny lægelig erklæ-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse således ikke tale

om, at ministeriet i henhold til egne retningslinjer kan udtale, at en læge er

personligt engageret og herefter trumfe lægens erklæring.

I den nævnte artikel i Berlingske – og i det rejste spørgsmål fra Udval-

get for Udlændinge- og Integrationspolitik – er der henvist til en konkret

sag om humanitær opholdstilladelse.

Justitsministeriet har ikke med sikkerhed kunnet identificere sagen ud fra

oplysningerne i artiklen. Såfremt ministeriet modtager oplysning om, hvil-

ken sag der henvises til, er ministeriet naturligvis indstillet på at redegøre

nærmere for sagen i et fortroligt svar til Udvalget for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik, såfremt der stilles et skriftligt spørgsmål fra udvalget

med en anmodning herom.