Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
18. juli 2014
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Hanne Vig Berg
Sagsnr.: 2014-0032-1366
Dok.:
1242450
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 629 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 7. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Thomas Tordal-Mortensen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 629 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse - i forlængelse af svar på spørgsmål nr.
549 (UUI alm. del) - om en patient, der er over 18 år, med
samme diagnose og samme transplantation, ville have fået hu-
manitært ophold på samme måde, som det skete for den min-
dreårige patient, der nævnes i spørgsmålet, og i givet fald be-
kræfte, at det altså ikke spillede nogen rolle for afgørelsen, at
der var tale om et barn?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det beror på en konkret vurdering af de
samlede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger sådanne sær-
lige humanitære hensyn, som kan begrunde humanitær opholdstilladelse
efter udlændingeloven § 9 b, stk. 1.
Justitsministeriet kan derfor ikke udtale sig om det i spørgsmålet tænkte
eksempel om, hvorvidt en patient, der er over 18 år, med samme diagnose
og samme transplantation som ansøgeren, der omtales i ministeriets besva-
relse af 20. juni 2014 af spørgsmål nr. 549 (Alm. del) fra Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik, ville have fået humanitær op-
holdstilladelse.
Justitsministeriet skal afslutningsvist bemærke, som det også fremgår af
ovennævnte besvarelse, at det var muligt for ansøger i den pågældende sag
at modtage immundæmpende behandling med en række andre præparater i
ansøgerens hjemland, men at ministeriet i sin afgørelse lagde vægt på, at
det præparat, som ansøger var i behandling med i Danmark, og som ikke
var tilgængeligt i hjemlandet, anvendes med stor succes hos børn.
2