Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1389246_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. juli 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2014-0032-1359
Dok.:
1238601
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 620 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 30. juni 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 620 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes kommentere artiklen "Radikal britisk isla-
mist vil skabe platform blandt danske unge", Jyllands-Posten
d. 28. juni 2014, og i sin besvarelse bedes ministeren redegøre
for, om regeringen agter at indføre regler, der gør, at Danmark
kan forhindre islamister i at rejse ind i Danmark?”
Svar:
Jeg vil gerne gøre det helt klart, at regeringen på det kraftigste tager af-
stand fra sådanne aktiviteter og holdninger som omhandlet i den nævnte
artikel i Jyllands-Posten. Der skal i den forbindelse ikke herske tvivl om, at
myndighederne er fuldt ud opmærksomme på at reagere over for eventuel-
le ulovligheder.
Særligt når det gælder muligheden for at forhindre personer i at komme til
Danmark kan jeg oplyse, at udlændingelovens § 28 angiver betingelserne
for at foretage afvisning af en udlænding, der ønsker at indrejse i Dan-
mark. Der kan bl.a. ske afvisning, hvis udlændingen har et indrejseforbud.
Herudover kan en udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller fået ud-
stedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og en nordisk
statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, i medfør af udlændinge-
lovens § 28, stk. 1, nr. 7, bl.a. afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, hvis andre hensyn til Schengenlandenes
offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller
sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her
i landet. Bestemmelsen kan f.eks. benyttes, hvis det på grund af tidligere
idømte fængselsstraffe – i Danmark eller i udlandet – eller af anden særlig
grund må befrygtes, at udlændingen vil indrejse i Danmark og begå krimi-
nalitet.
Endvidere kan en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, afvises i
medfør af udlændingelovens § 28, stk. 8, hvis det findes påkrævet af hen-
syn til statens sikkerhed.
Der kan også ske afvisning af en udlænding, der er omfattet af EU-
reglerne, hvis det kan ske med respekt for EU-rettens regler om retten til
fri bevægelighed. Det følger således af opholdsdirektivet (2004/38/EF), at
medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold af hensyn
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. En udlænding omfattet af
direktivet vil således kunne afvises, hvis personen udgør en reel, umiddel-
bar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam-
fundsinteresse.
Efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan en udlænding ikke gives
opholdstilladelse, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sik-
kerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygt-
ningekonventionen af 28. juli 1951 (om personer, der (a) har begået en
forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod
menneskeheden, (b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden
for tilflugtslandet, inden vedkommende som flygtning fik adgang til dette,
eller (c) har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med FN’s mål og
grundsætninger).
Efter § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, kan en udlænding uden for de i § 10, stk. 1,
nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse, hvis udlændingen
uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter
§§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, eller der er
alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en
lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24.
Endelig kan en udlænding efter udlændingelovens § 10, stk. 5, ikke, med-
mindre særlige grunde taler derfor, gives registreringsbevis eller opholds-
kort i medfør af EU-reglerne eller opholdstilladelse, hvis udlændingen er
omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hen-
syn til indrejse og gennemrejse besluttet af FN eller EU.
Den nævnte artikel i Jyllands-Posten giver efter min opfattelse ikke anled-
ning til at ændre reglerne på området.
3