Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1387647_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 11. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: MNS
Under henvisning til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitiks brev af 16. juni 2014 følger hermed ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds endelige svar på spørgsmål
nr. 586 (UUI alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Sagsnr.2014 - 5366
Spørgsmål nr. 586:
”Vil ministeren kommentere på artiklen ”DF kræver, at justitsministeren gri-
ber ind i sag om påstået flerkoneri”, dr.dk den 11. juni 2014, samt svare på,
om ministeren er enig med den radikale ordfører i, at flerkoneri er i orden, så
længe der er tale om islamiske ægteskaber, som ikke er juridisk bindende.
Eller er ministeren enig med spørgeren i, at det er vigtigt at tage afstand fra
flerkoneri og dermed også det menneske- og kvindesyn, der ligger bag fler-
koneri?”
Svar:
Bigami er forbudt i Danmark og strafbart i henhold til straffeloven, og forsøg
på at omgå forbuddet mod bigami og praktisere flerkoneri ved at indgå reli-
giøse vielser uden borgerlig gyldighed finder jeg meget betænkeligt.
For så vidt angår religiøse vielser uden borgerlig gyldighed viser undersø-
gelser, at nogle kvinder i muslimske miljøer, som bliver viet på denne måde,
kan have vanskeligt ved at komme ud af forholdet igen. Traditionelt har en
mand i disse miljøer lettere adgang til at opløse en religiøs vielse end en
kvinde, og i nogle tilfælde bliver kvinden mødt med økonomiske krav, før hun
kan komme ud af forholdet.
I sådanne tilfælde kan der være tale om undertrykkelse af kvinden, hvor
væsentlige principper som ligestilling mellem kønnene er sat ud af kraft. Det
tager jeg naturligvis afstand fra.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Derfor lancerede regeringen i 2012 en strategi mod parallelle retsopfattelser,
som har til formål at imødegå disse problematikker.
Formålet med regeringens strategi er at hjælpe især kvinder og mindreårige,
som presses til en religiøs vielse, eller som mod deres vilje fastholdes i en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Strategien består af 15 initiativer, og
har medført en ændring af straffeloven, så strafferammen for at tvinge nogen
til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed vil være fængsel indtil fire år.
Som konsekvens af udvidelsen af straffeloven blev udlændingeloven også
ændret, så der fremover kan idømmes udvisning, såfremt man dømmes for
at tvinge nogen til at indgå en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Der
blev endvidere indført en betingelse i udlændingeloven om, at religiøse for-
kyndere som betingelse for at få visum forlænget skal deltage i et kursus i
dansk familieret.
Der er oprettet en central rådgivningsenhed, hvor eksempelvis forældre, hvis
børn/unge har indgået en religiøs vielse, kan rette henvendelse og få råd-
givning. Derudover er der ved at blive etableret en mentor-støtteordning for
kvinder og unge, som fastholdes i religiøse vielser.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen