Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
20. juni 2014
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Hanne Vig Berg
Sagsnr.: 2014-0032-1311
Dok.:
1183848
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 550 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 22. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af
Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 550 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Det
fremgår af Justitsministeriets "Notat om gennemgang af
afgørelser efter udlændingelovens § 9 b om humanitært ophold
til børnefamilier" (UUI alm. del bilag 98) på side 3, at vejled-
ningspligten vil "kunne indsnævres", hvis en ansøger er "re-
præsenteret af en person, som må formodes at have et særligt
kendskab til regelgrundlaget". Vil ministeren oplyse, om mini-
steriet og Udlændingestyrelsen i praksis i vejledningen til an-
søgere i udlændingesager skelner mellem ansøgere, der har en
sådan repræsentant, og ansøgere, der ikke har, samt om den
beskrevne personkreds ud over advokater også kan omfatte ik-
ke juridisk uddannede personer med fuldmagt fra ansøgeren,
og om ministeren i givet fald finder det retssikkerhedsmæssigt
betryggende og i fuld overensstemmelse med både ånd og bog-
stav i forvaltningsloven?”
Svar:
Som anført i andet afsnit under pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 15. maj
2014 om gennemgang af afgørelser efter udlændingelovens § 9 b om hu-
manitært ophold til børnefamilier vil omfanget af en eventuel vejlednings-
pligt efter forvaltningslovens § 7 afhænge af en konkret vurdering i den
enkelte sag.
Det antages i den forbindelse generelt, at hvis en part er repræsenteret af
en person, som må formodes at have særligt kendskab til regelgrundlaget,
vil vejledningspligten bl.a. i sådanne tilfælde kunne begrænses. Der kan i
den forbindelse henvises til Niels Fenger, Forvaltningslovens med kom-
mentarer, 1. udgave (2013), side 271, og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,
Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 382.
For så vidt angår de sager, hvor ansøgeren har fået afslag på opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, og hvor Justitsministeriet efter
den tidligere praksis vurderede, at ansøgeren skulle vejledes om mulighe-
den for at søge om opholdstilladelse efter lovens § 9 c, stk. 1, har det ikke
været ministeriets praksis at skelne mellem ansøgere med og uden partsre-
præsentant.
2