PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Svar:

[Indledning]

Der har i de sidste to måneders tid som bekendt været sagt og skrevet

meget om børnekonventionens anvendelse på området for humanitær op-

holdstilladelse.

Jeg er derfor glad for at have fået muligheden for at komme her i dag og

forklare over for udvalget, hvad der egentlig er op og ned på begreberne i

denne sag.

Det samrådsspørgsmål, som jeg skal besvare, vedrører efter sin ordlyd

spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil tage initiativ til en undersøgelse af, hvor-

vidt og hvordan en vurdering af barnets tarv er indgået i Justitsministeriets

sager om humanitær opholdstilladelse vedrørende børnefamilier i perioden

fra den 1. august 2010 til den 20. november 2013.

Det spørgsmål vil jeg naturligvis besvare, men inden tror jeg det er nyttigt

at få tegnet de store linjer op, så vi ikke sidder med forskellige opfattelser

af, hvad de bagved liggende regler egentligt indebærer, og hvordan de spil-

ler sammen.

[Udgangspunktet]

Der gælder et almindeligt udgangspunkt om, at det er den enkelte stat selv,

der bestemmer, i hvilket omfang udlændinge må tage ophold på statens

territorium.

De rettigheder, der følger af børnekonventionen, skal læses og forstås i ly-

set heraf.

Det gælder også børnekonventionens artikel 3, hvorefter deltagerstaterne

er forpligtede til at lade barnets tarv komme i første række i alle foranstalt-

ninger vedrørende børn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette fører mig frem til at sige følgende meget klart: Det forhold alene, at

et barns tarv kan varetages bedre her i landet end i hjemlandet, betyder ik-

ke, at der efter børnekonventionen dermed er et retskrav på at få humani-

tær opholdstilladelse.

Til det vil jeg tilføje følgende:

Hvis der efter børnekonventionen skulle være et retskrav på opholdstilla-

delse, alene fordi hensynet til barnets tarv kunne varetages bedre her i lan-

det end i hjemlandet, ville det principielt betyde, at der ville være adgang

til, at alle børnefamilier med trange kår ville kunne rejse her til landet og

få opholdstilladelse.

Det ville bryde afgørende med vores udlændingeretlige ordning. Vores so-

ciale system ville blive overbelastet, og muligheden for at sikre alle ud-

lændinge en vellykket integration i det danske samfund ville være forsvin-

dende lille.

Det siger næsten sig selv, at en sådan tanke også af praktiske og principiel-

le grunde må afvises.

Når det så er sagt, så siger det også sig selv, at der kan være situationer,

hvor hensynet til barnets tarv gør, at der skal gives en opholdstilladelse.

[Justitsministeriets sagsbehandling]

Derfor skal hensynet til barnets tarv også indgå i Justitsministeriets be-

handling af sager om humanitært ophold. Og det gør det da også.

Barnets tarv indgår således

–

og har altid gjort det

–

på flere måder i Ju-

stitsministeriets behandling af sager om humanitært ophold.

Det gælder både, når der første gang søges om humanitær opholdstilladel-

se, og når der søges om forlængelse eller sker inddragelse af en allerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelt humanitær opholdstilladelse, ligesom det gælder i forhold til an-

søgninger om genoptagelse af sager om humanitær opholdstilladelse.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at varetagelsen af

barnets tarv sker i et samspil mellem flere bestemmelser i udlændingelo-

ven, som administreres af forskellige myndigheder.

Det er nemlig ikke kun Justitsministeriet, der varetager barnets tarv i disse

sager. Det gør bl.a. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet også.

Sagsbehandlingen skal derfor ses i sin helhed.

Der kan på den baggrund måske nok være anledning til at prøve med en

lidt mindre teknisk forklaring end den, som fremgår af de skriftlige besva-

relser af udvalgsspørgsmålene. Det vil jeg så prøve nu.

2.1.

Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der som bekendt meddeles

humanitær opholdstilladelse til udlændinge, der befinder sig i en sådan si-

tuation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter taler afgørende for at

imødekomme ansøgningen.

Det er i forarbejderne forudsat, at det skal have undtagelsens karakter, at

der gives humanitær opholdstilladelse.

Der skal med andre ord altså rigtig meget til for at få en humanitær op-

holdstilladelse. Det er et nåleøje, man skal igennem

–

og sådan skal det

også være. Vi har ganske enkelt ikke ressourcer til at hjælpe alle.

I praksis er udlændinges helbredsforhold kerneområdet for bestemmelsens

anvendelse. Det gælder også i sager, hvor der er børn involveret. Derfor vil

barnets tarv også indgå navnlig i sager, hvor barnet er sygt. Her undersøger

ministeriet, om barnet lider af en meget alvorlig behandlingskrævende

sygdom, og om behandlingen kan fås i hjemlandet. Men også i andre til-

fælde indgår det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan f.eks. være i sager om børnefamilier, hvor forældrene som følge af

deres helbredstilstand kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene. Det

kan også være i sager om familier med mindre børn, der kommer fra et

land i krig. Eller i sager om enlige afghanske kvinder med mindreårige

børn uden mandlige familiemedlemmer eller socialt netværk.

Dette fremgår også af det praksisnotat fra 2010, som er sendt til Folketin-

get.

2.2.

Den seneste tids debat har særligt vedrørt spørgsmålet om, hvordan

hensynet til barnets tilknytning til Danmark har indgået i de humanitære

sager.

Her er det vigtigt at skelne klart mellem førstegangssager og forlængelses-

sager. Situationen for de to grupper er nemlig meget forskellig.

For så vidt angår førstegangssager, så er der tale om sager, hvor der endnu

ikke er taget stilling til, om familierne skal have lov til at blive i Danmark.

Deres situation er med andre ord uafklaret, og deres ret til at forblive i

Danmark er usikker.

Hvis der gives afslag på deres ansøgninger om asyl og humanitær opholds-

tilladelse, følger det klart af udlændingeloven, at de skal rejse hjem.

Desværre sker det alt for ofte ikke.

Der medvirkes ikke til hjemrejsen og i stedet for at respektere den afgørel-

se, der er truffet, søges der om genoptagelse af sagerne

–

ofte uden at der

anføres nyt. På den måde forlænges familiens ophold i Danmark, hvilket

både belaster børnene og vores udlændingesystem. Det er ikke rimeligt,

men det kan heller ikke nytte noget, hvis vi belønner dem, der ikke rejser

hjem, som de skal, med en opholdstilladelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For faktum er, at langt de fleste kan rejse hjem, hvis de vil. Og for de me-

get få, hvor det ikke er muligt, indeholder udlændingeloven mulighed for

at give dem opholdstilladelse som udsendelseshindret.

Efter praksis kan der under visse omstændigheder gives humanitær op-

holdstilladelse med henvisning til varigheden af opholdet her i landet. Det

kræver dog et uafbrudt processuelt ophold på 5-6 år, som hovedsagligt kan

tilskrives myndighederne. En ansøger kan således ikke skabe sig et op-

holdsgrundlag for en humanitær opholdstilladelse ved at holde sig skjult

for myndighederne, eller ved at nægte at udrejse i overensstemmelse med

en fastsat udrejsefrist. Når der gælder så strenge krav, så skyldes det, at vo-

res udlændingesystem ellers ville blive undermineret og miste dets legiti-

mitet.

Situationen for de familier, som har haft en humanitær opholdstilladelse, er

en anden. Men også inden for denne gruppe er det nødvendigt at sondre

mellem sager, hvor den humanitære opholdstilladelse er meddelt med hen-

blik på midlertidigt ophold, og sager hvor den er meddelt med mulighed

for varigt ophold.

Det skyldes, at udlændingeloven indeholder forskellige regler for de to si-

tuationer, og det har naturligvis også betydning for Justitsministeriets

sagsbehandling, herunder hvordan barnets tilknytning til Danmark skal

indgå.

I sager, hvor den humanitære opholdstilladelse er meddelt med mulighed

for varigt ophold, skal der efter udlændingeloven foretages en vurdering

af, om en nægtelse af at forlænge opholdstilladelse må antages at virke

særligt belastende [udlændingelovens § 26, stk. 1].

Denne vurdering skal derimod ikke foretages i sager, hvor den humanitære

opholdstilladelse alene er meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Her

skal der efter udlændingeloven alene foretages en vurdering af, om det op-

rindelige grundlag for opholdstilladelsen fortsat er til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det betyder altså:

At hvis det oprindelige grundlag for en humanitær opholdstilladelse med-

delt med mulighed for varigt ophold ikke længere er til stede, så ser Ju-

stitsministeriet på, om en nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen må

antages at virke særlig belastende.

I den forbindelse ser ministeriet også på børnenes tilknytning til Danmark,

og både børnenes familiemæssige og sociale netværk inddrages i den vur-

dering.

Hvis opholdstilladelsen derimod er meddelt med henblik på midlertidigt

ophold, kan ministeriet

–

sådan som udlændingeloven er indrettet

–

ikke

foretage denne vurdering. Her er det alene afgørende, om familien fortsat

opfylder betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse.

Det er i stedet overladt til Udlændingestyrelsen, der administrerer udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, at se på, om børnene har fået en sådan tilknytning

til Danmark, at de skal have lov til at blive her.

Og så er vi tilbage til det samspil mellem udlændingelovens regler, som

jeg indledte med at omtale. For det er netop dette samspil mellem udlæn-

dingelovens § 9 b, stk. 1, om humanitær opholdstilladelse og § 9 c, stk. 1,

om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde, som binder

udlændingeloven sammen i forhold til varetagelsen af barnets tarv.

Det følger nemlig af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at der efter ansøgning

kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde

–

herunder hensynet til barnets tarv– taler derfor.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indebærer bl.a., at det skal

overvejes, om hensynet til overholdelsen af internationale forpligtelser

–

herunder børnekonventionen

–

skal føre til, at der meddeles opholdstilla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse til ansøgere, uanset at en eller flere af udlændingelovens betingelser

ikke er opfyldt.

Mens kompetencen til at behandle sager efter udlændingelovens § 9 b, stk.

1, om humanitær opholdstilladelse ligger i Justitsministeriet, ligger kompe-

tencen til at behandle sager efter lovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse

på baggrund af ganske særlige grunde i Udlændingestyrelsen med klage-

adgang til det uafhængige Udlændingenævn, som blev oprettet den 1. ja-

nuar 2013.

Før 1. januar 2013 var Justitsministeriet derimod klageinstans i forhold til

Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1.

Dette betød, at Justitsministeriet i sager, hvor ministeriet gav afslag på

humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, tidligere

af egen drift kunne meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

c, stk. 1, om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde, når

der var grundlag for en sådan opholdstilladelse.

Med oprettelsen af Udlændingenævnet den 1. januar 2013 har Justitsmini-

steriet ikke længere kompetence til at træffe afgørelse om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i sager, hvor der meddeles afslag på

forlængelse af en humanitær opholdstilladelse, men hvor der er grundlag

for at meddele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da Udlændingenævnet

som nævnt nu er klageinstans i forhold til Udlændingestyrelsen.

Derfor har Justitsministeriet fra 1. januar 2013 og indtil slutningen af no-

vember 2013 i disse sager vejledt om muligheden for hos Udlændingesty-

relsen at søge om opholdstilladelse efter lovens § 9 c, stk. 1. Fra slutningen

af november måned 2013 har ministeriet af egen drift oversendt sagerne til

Udlændingestyrelsen som en ansøgning efter § 9 c, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med vejledningen var der nemlig ikke vished for, at udlændinge, der hav-

de fået afslag på forlængelse af en humanitær opholdstilladelse, rent fak-

tisk fik vurderet retten til opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

Derfor blev det besluttet i november, at disse sager fremover automatisk

skulle oversendes til Udlændingestyrelsen.

Denne ændring i sagsgangen er med andre ord en styrkelse af retssikker-

heden.

Der er med ændringen derimod ikke tale om, at Justitsministeriet har æn-

dret på betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 b, stk. 1. Betingelserne er fortsat de samme, som de hele tiden

har været.

2.3.

Med hensyn til førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilla-

delse

–

hvor ansøger altså ikke tidligere har haft opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 b, stk. 1

–

har Justitsministeriet tidligere vejledt om

muligheden for at søge om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når der var

grundlag for det.

Jeg har nu besluttet, at ministeriet fremover i alle relevante tilfælde af egen

drift skal oversende sagerne til Udlændingestyrelsen som en ansøgning ef-

ter lovens § 9 c, stk. 1. Det vil altså sige ikke kun i forlængelsessagerne,

men også i førstegangssagerne.

Som jeg lige har beskrevet, adskiller disse sager sig dog fra forlængelses-

sagerne, og der vil kun sjældent være grundlag for at oversende dem. Det

skyldes, at tilknytningen til Danmark typisk har en helt anden karakter end

i forlængelsessagerne. Tilknytningen vil jo normalt opstå under et proces-

suelt ophold eller under et ulovligt ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Har styrelsen underkendt ministeriet?]

Jeg vil i forlængelse af denne gennemgang af samspillet mellem udlæn-

dingelovens § 9 b, stk. 1, som altså administreres af Justitsministeriet, og §

9 c, stk. 1, som altså administreres af Udlændingestyrelsen, benytte lejlig-

heden til at rette op på en fejlopfattelse, som har floreret i visse medier i

den seneste tid.

Det er nemlig fremgået, at Justitsministeriet er blevet underkendt af Ud-

lændingestyrelsen i sagerne om humanitær opholdstilladelse til børnefami-

lier, bl.a. fordi styrelsen har inddraget hensynet til barnets tarv, mens mini-

steriet har undladt at gøre dette.

Som det første vil jeg endnu en gang slå fast, at hensynet til barnets tarv

indgår

–

og altid har indgået i Justitsministeriets behandling af sager om

humanitært ophold.

Som nævnt er det i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der

er et samspil mellem bestemmelserne i udlændingelovens § 9 b, stk. 1, om

humanitær opholdstilladelse og § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse på bag-

grund af ganske særlige grunde.

Det er netop grunden til, at Justitsministeriet nu i alle relevante tilfælde af

egen drift vil oversende sagerne til Udlændingestyrelsen som en ansøgning

efter lovens § 9 c, stk. 1.

Det forhold, at der meddeles opholdstilladelse til en børnefamilie efter lo-

vens § 9 c, stk. 1, efter at der er blevet meddelt afslag på humanitær op-

holdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, viser jo kun, at systemet fungerer, som

jeg netop har beskrevet det. Og at det rent faktisk fungerer efter hensigten.

Jeg synes, at det er væsentligt at få denne pointe frem i lyset.

Som det andet vil jeg gerne slå fast, at det er en misforståelse, hvis man

tror, at styrelsen har underkendt ministeriet i disse sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det, der er tale om, er derimod, at styrelsen i disse tilfælde har meddelt

opholdstilladelse efter en anden bestemmelse end den om humanitær op-

holdstilladelse

–

nemlig § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse på baggrund af

ganske særlige grunde.

Som jeg netop har gjort rede for, har ministeriet ikke længere nogen kom-

petence på området for § 9 c, stk. 1. Det har kun styrelsen og Udlændinge-

nævnet.

Jeg håber, at jeg med disse ord har sat begreberne ind i deres rette sam-

menhæng.

[Sagsgennemgangen]

Der er med samrådsspørgsmålet spurgt til, om jeg vil tage initiativ til en

undersøgelse af, hvorvidt og hvordan en vurdering af barnets tarv er ind-

gået i Justitsministeriets sager om humanitær opholdstilladelse vedrørende

børnefamilier i perioden fra den 1. august 2010 til den 20. november 2013.

Til det kan jeg helt kort svare, at jeg allerede i slutningen af marts bad om

en gennemgang af Justitsministeriets afgørelser om humanitært ophold for

at sikre, at der i alle sager siden 1. januar 2013 var sket korrekt vejledning.

Under denne sagsgennemgang blev ministeriet opmærksom på nogle for-

hold, som gjorde, at vi også kiggede på perioden tilbage til 2010.

Resultatet af denne omfattende gennemgang af mere end 500 afgørelser

om humanitær opholdstilladelse vedrørende familier med mindreårige

børn er udvalget allerede blevet gjort bekendt med forud for samrådet her,

da gennemgangen er blevet oversendt til udvalget.

Jeg vil derfor begrænse mig til at sige følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

Som det fremgår, omhandler gennemgangen for det første de afgørel-

ser om afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse, der er truffet i

perioden 1. august 2010 til 24. marts 2014.

På dette punkt viser gennemgangen, at der tilsyneladende i enkelte sager

desværre ikke har været den fornødne fokus på at vejlede om muligheden

for at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Ud af de gennemgåede afgørelser er der konstateret vejledningsfejl i 6 af-

gørelser, hvilket er meget beklageligt. Heldigvis har ansøgerne efterføl-

gende enten fået en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b eller §

9 c, stk. 1, eller de har fået genoptaget deres sag i ministeriet og har i den

forbindelse fået et processuelt ophold.

Som det fremgår af gennemgangen, kan disse vejledningsfejl være opstået

som følge af, at der tidligere har været et uformelt samarbejde mellem de

to relevante kontorer i det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvan-

drere og Integration, der foregik på den måde, at hvis en sag om humani-

tært ophold indeholdt oplysninger, der umiddelbart blev vurderet som re-

levante i forhold til en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.

1, ville sagsbehandleren i Udlændingekontoret drøfte sagen med en sags-

behandler fra Familiesammenføringskontoret. Desværre fremgår det ikke

af ministeriets afgørelser om afslag på forlængelse af humanitært opholds-

tilladelse, eller af sagen, om det er sket.

Jeg nævner ikke dette for at bortforklare eller søge at nedtone de fejl, der

er begået. Jeg nævner det, fordi det hører med til det samlede billede, at

sådan har sagsgangen formentlig været.

Denne mulighed eksisterer dog ikke længere, da Justitsministeriet som

nævnt ikke længere har nogen kompetence på området for § 9 c, stk. 1. Det

har kun Udlændingestyrelsen og det uafhængige Udlændingenævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.

Gennemgangen omhandler for det andet de afgørelser om afslag på

førstegangsansøgninger, afslag efter en fornyet gennemgang og afslag på

genoptagelse, der er truffet i perioden 1. januar 2013 til 24. marts 2014.

I forhold til disse typer af afgørelser er det væsentligt at være opmærksom

på, at der i forbindelse med gennemgangen af afgørelser for perioden 1.

januar 2013 til 24. marts 2014 ikke er fundet sådanne vejlednings- og

sagsbehandlingsfejl, at der også her er grundlag for at gå længere tilbage

end til oprettelsen af Udlændingenævnet den 1. januar 2013.

På dette punkt viser gennemgangen nemlig, at det kun er ganske få afgø-

relser, hvor der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er foretaget korrekt

vejledning om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1.

Ud af 522 gennemgåede afgørelser er der alene konstateret vejledningsfejl

i én sag, mens der i yderligere én sag ud fra et forsigtighedsprincip kunne

have været vejledt. Herudover er der konstateret en beklagelig ekspediti-

onsfejl i én sag og en sagsbehandlingsfejl i en anden sag.

4.3.

Justitsministeriet har endvidere gennemgået sagerne vedrørende fami-

lier med mindreårige børn, der er blevet udsendt i perioden 1. januar 2010

til 12. maj 2014. Her viser gennemgangen, at der efter Justitsministeriets

opfattelse ikke er udsendt familier, der ikke har fået den korrekte vejled-

ning i forbindelse med ministeriets afgørelse. I en enkelt sag kunne der ud

fra et forsigtighedsprincip have været sket vejledning. Der er nu en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under be-

handling.

[Afrunding]

Jeg vil afslutte min besvarelse med at opsummere og pege på følgende

hovedbudskaber:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første. Justitsministeriet overholder børnekonventionen. Barnets

tarv indgår

–

og har altid indgået

–

i Justitsministeriets behandling af sager

om humanitær opholdstilladelse. Sådan var det før ændringen i sagsgangen

i november 2013, og sådan er det fortsat.

Jeg kan i den forbindelse også roligt sige, at den debat, der har været, har

skærpet fokus på børnekonventionen yderligere.

Jeg har som nævnt efter sagsgennemgangen også besluttet, at ministeriet

fremover i alle relevante tilfælde af egen drift skal oversende sagerne til

Udlændingestyrelsen som en ansøgning efter lovens § 9 c, stk. 1. Det vil

altså sige ikke kun i forlængelsessagerne, men også i førstegangssagerne.

På den måde kan vi være sikre på også at opfange de ansøgere, som ikke

selv får søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, selv

om de er vejledt herom.

Denne justering i fremgangsmåden er både en styrkelse af retssikkerheden

og en forbedring af sagsgangen mellem Justitsministeriet og Udlændinge-

styrelsen.

I sidste ende handler det om at give de børnefamilier, der kommer til

Danmark og får afslag på asyl, en både korrekt og retssikkerhedsmæssigt

betryggende behandling i forhold til at få vurderet, om der er mulighed for

at få opholdstilladelse her i landet, enten af humanitære grunde eller af

ganske særlige grunde.

For det andet. Det forhold, at barnets tarv kan varetages bedre her i landet

end i hjemlandet, betyder ikke, at der efter børnekonventionen er et rets-

krav på at få opholdstilladelse.

Tildeling af humanitært ophold er et nåleøje. Og sådan skal det også være.

Det gælder også i sager, hvor der er børn involveret. Vi har ganske enkelt

ikke ressourcer til at hjælpe alle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje. Den undersøgelse af tidligere afgjorte sager, som der efter-

spørges i samrådsspørgsmålet, har Justitsministeriet allerede gennemført

og oversendt til udvalget. Den viser, at der tilsyneladende i enkelte sager

ikke har været den fornødne fokus på børnekonventionen.

I forlængelse heraf synes jeg også det er vigtigt at notere, at sagsgangene i

2013 løbende er blevet justeret for at sikre fokus på barnets tarv, og at vi

nu i alle relevante tilfælde af egen drift vil oversende sagerne til Udlæn-

dingestyrelsen som en ansøgning efter lovens § 9 c, stk. 1.

Tak for ordet.