Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1393701_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2014
Politikontoret
Uffe Kritte Nielsen
2014-0032-1302
1179719
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 541 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 20. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 541 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Boligforeningens
formand om hærværk og vold i indvandrerbebyggelsen Toves-
høj: “Vi er magtesløse”, Den korte Avis den 19. maj 2014,
samt oplyse hvilke nye tiltag, regeringen vil iværksætte med
henblik på at genoprette ro og orden i Toveshøj i Gellerup ved
Aarhus, og mener ministeren, at forholdene er et argument for
at gennemføre stramninger i asyl- og udlændingepolitikken?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet har til brug for Justitsministeriets besvarelse
indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi, som indlednings-
vis har bekræftet, at der har været to skudepisoder i henholds-
vis Bispehaven og i Gellerup, som fortsat efterforskes, ligesom
der har været en sag om ildspåsættelse på en bålhytte i Toves-
høj.
Om hærværk i Toveshøjområdet generelt har Østjyllands Politi
oplyst, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser heraf,
og at anmeldelserne ofte vedrører hærværk på kælderdøre og
ruder. Politikredsen har i den forbindelse oplyst, at det ofte er
vanskeligt at få pågrebet eller identificeret gerningsmændene
til hærværk, ligesom det efterfølgende kan være svært at tilve-
jebringe tilstrækkeligt bevis til en strafforfølgning. Dette beror
bl.a. på, at beboerne i området ofte ikke ønsker at stå frem som
vidner.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at politikredsen er op-
mærksom på problemer med unge, der fører knallerter og mo-
torcykler til ulempe for de øvrige beboere i området. Der er of-
te tale om kørsel på stjålne køretøjer, og den hensynsløse kør-
sel i området foregår stadig oftere på motorcykler, hvilket kan
være medvirkende til at skabe større utryghed blandt andre,
som færdes i området.
Bl.a. som følge af stigningen i antallet af hærværksforhold har
Østjyllands Politi intensiveret patruljeringen i området, lige-
som der er nedsat en gruppe, som særligt skal have fokus på
opklaring af sagerne, og som samtidig skal monitorere de un-
ge, som står bag de utryghedsskabende forhold. Politikredsen
har i den forbindelse bemærket, at der ofte er tale om unge,
som politiet og andre offentlige myndigheder i forvejen er op-
mærksomme på.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østjyllands Politi har videre oplyst, at politiet er i dialog med
moskéen på Grimhøjvej i Brabrand, ligesom der har været af-
holdt møder med Brabrand Boligforening og Aarhus Kommu-
ne.
Endelig har Østjyllands Politi tilkendegivet, at kriminaliteten i
Aarhus Vest efter politikredsens opfattelse ikke er blevet væ-
sentligt forværret gennem de seneste år, men at politikredsen
naturligvis fortsat arbejder målrettet på at bekæmpe kriminali-
teten i området for også derigennem at bidrage til, at beboerne
kan føle sig mere trygge.
2.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at der i flerårsaftalen
for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2012-2015
er afsat ressourcer til en styrket politiindsats i de særligt udsat-
te boligområder (SUB-områder), der er mest belastede af kri-
minalitet.
I 2014 og 2015 er Østjyllands Politi således tildelt 12 millioner
kr. til at videreføre politikredsens igangværende helhedsorien-
terede projekt ”Projekt 360 grader”, som er rettet mod de soci-
alt og kriminalitetsmæssigt mest belastede familier i politi-
kredsens særligt udsatte boligområder, herunder Toveshøj.
Endvidere er Østjyllands Politi i 2014 og 2015 tildelt 3 millio-
ner kr. til et forebyggende projekt, der har til formål at videre-
føre og udvide det eksisterende tværfaglige samarbejde, kom-
mune og politi imellem, men med politiet i en mere styrende
rolle, herunder også i forhold til unge, der er i risiko for at bli-
ve involveret i alvorlig kriminalitet eller at havne i et misbrug
af rusmidler. Projektet er en del af Østjyllands Politis SUB-
indsats og er således også relevant i forhold til indsatsen i To-
veshøj.
Endelig er politikredsen i 2014 og 2015 tildelt 500.000 kr. til at
iværksatte et forebyggende projekt, ”SMS-Hjemkaldelse”, der
indebærer, at politiet ved optræk til uroligheder, herunder i po-
litikredsens særligt udsatte boligområder, kan sende en sms-
besked om situationen til forældre i området, således at foræl-
drene får mulighed for at kalde deres børn hjem, inden børnene
bliver involveret i disse uroligheder.
3.
Det kan endvidere oplyses, at Rigspolitiet har udarbejdet en
– klassificeret – national strategiplan for politiets operative
indsats i 2014. Det fremgår heraf, at den politimæssige indsats
mod utryghed og kriminalitet i de særligt udsatte boligområ-
der, som er mest belastede af kriminalitet, fortsat er et nationalt
operativt indsatsområde for politiet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Det kan yderligere oplyses, at Rigspolitiet i november 2013
udgav ”Politiets Tryghedsindeks”, som måler borgernes tryg-
hed i hele Danmark, herunder i hver af de 12 politikredse, i de
fem største byer og i 34 udsatte boligområder.
Politiets Tryghedsindeks sætter fokus på borgernes tryghed i
forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres
nabolag og er bl.a. baseret på oplysninger om anmeldelser fra
politiets sagsstyringssystem samt på en omfattende spørge-
skema-undersøgelse, hvor mere end 12.000 borgere har delta-
get. Tryghedsindekset giver dermed et nuanceret billede af
borgernes tryghed.
Spørgeskemaundersøgelsen omfatter dels spørgsmål, som dan-
ner grundlag for beregninger af Politiets Tryghedsindeks, dels
spørgsmål af mere generel karakter, herunder bl.a. vedrørende
borgernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 66 pct. af beboerne i To-
veshøj og Gellerupparken føler sig grundlæggende trygge i en
eller anden grad i deres nabolag, hvilket er en smule lavere end
i landets øvrige særligt udsatte boligområder. De 66 pct. dæk-
ker både Toveshøj og Gellerupparken, da disse to særligt ud-
satte boligområder er opgjort samlet i Tryghedsundersøgelsen.
5.
Rigspolitiet kan endelig i forhold til indsatsen i særligt ud-
satte boligområder oplyse, at Rigspolitiet i tæt samarbejde med
Statens Center for Kompetenceudvikling i 2013 gennemførte
et projekt, som har til formål at styrke den koordinerende, fo-
rebyggende og kriminalitetsbekæmpende indsats i de særligt
udsatte boligområder.
Sammenfattende er det således Rigspolitiets opfattelse, at der i
politikredsene, herunder i Østjyllands Politi, ydes en meget
stor politimæssig indsats for at nedbringe kriminaliteten og øge
trygheden i de særligt udsatte boligområder.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse. Det anførte
giver ikke anledning til stramninger i asyl- og udlændingepolitikken.
4