UUI, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvordan man i fremtiden kan undgå, at tuberkuloseramte asylansøgere tilbringer måneder i Danmark uopdaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. oktober 2013stillet følgende spørgsmål nr. 54 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johan-ne Schmidt-Nielsen (EL).Spørgsmål nr. 54:’’Ministeren bedes kommentere Politikens artikler den 21. oktober 2013 om tu-berkulosescreening af asylansøgere (1. sektion, side 1 og 3: ”Dansk hul i be-skyttelse mod tuberkulose”, ”Tuberkulose hos indvandrere slipper ind i landet”og ”Indespærret: Asylansøger gik smitsom rundt”) og uddybe og begrunde si-ne udtalelser i forsideartiklen om, at en ordning som den norske ikke er "salig-gørende". Hvis ministeren ikke kan støtte en ordning efter norsk forbillede, be-des ministeren redegøre for, hvordan man i fremtiden kan undgå, at tuberkulo-seramte asylansøgere tilbringer måneder i Danmark uopdaget uden at kommeunder effektiv lægebehandling.”Svar:Det danske beredskab mod tuberkulose kritiseres i artiklerne for at være util-strækkelig, og det anføres, at personer, der indvandrer fra højrisikoområdersom Rusland, Østeuropa og landene syd for Sahara, burde screenes rutine-mæssigt for tuberkulose via bl.a. en røntgenundersøgelse af lungerne, sådansom det sker i Norge.Desuden peges der i artiklerne på et behov for at indføre et mere systematiskscreeningstilbud til alle nyankomne, herunder også studerende og familie-sammenførte. Der peges også på et behov for en mere aktiv opsporing af risi-kogrupper bosat her i landet, fx i det grønlandske eller somaliske miljø ellerblandt hjemløse.Jeg har forelagt de anførte synspunkter for Sundhedsstyrelsen og Statens Se-rum Institut og kan på den baggrund oplyse følgende:I Danmark anmeldes aktuelt knap 400 tuberkulosetilfælde årligt, hvoraf ca. 2/3forekommer blandt borgere af udenlandsk herkomst og borgere fra Grønland.Mange af disse personer kommer fra lande i verden, hvor der er en høj fore-komst af tuberkulose. De er kommet til landet på forskellig vis, fx som asylan-søgere, flygtninge, familiesammenførte, arbejdskraft, studerende eller adoptiv-børn. Det skal bemærkes, at flere undersøgelser har vist, at der kun sker be-grænset smittespredning her i landet efter ankomst fra områder i verden medhøj forekomst af tuberkulose.

Den danske strategi for tuberkulosekontrol baserer sig - på linje med anbefa-linger fra WHO - på såkaldt passivcase-finding,hvor der er fokus på at sikrehurtig diagnostik og behandling af patienter, som selv henvender sig medsymptomer på tuberkulose, fremfor en masse-screening. Asylansøgere ogflygtninge får dog ved ankomsten til Danmark tilbud om at deltage i et hel-bredsinterview (helbredsscreening), hvilket så godt som alle tager imod. Hel-bredsscreeningen foregår via samtale med en sygeplejerske. Finder denne, atasylansøgeren er i risiko for at være smittet med tuberkulose, vil der blive hen-vist til yderligere udredning hos en læge, der eventuelt henviser til videre ud-redning på en lungemedicinsk afdeling.Screening af asylansøgere er kun ét element i den danske indsats mod tuber-kulose. Det er derfor af afgørende betydning, at der blandt læger er opmærk-somhed på symptomer på tuberkulose, og at patienter prompte henvises til re-levante specialafdelinger ved mistanke om tuberkulose. Dette for at sikre, atdiagnosen stilles hurtigt, og at relevant behandling påbegyndes og gennemfø-res i henhold til gældende retningslinjer. Mindst lige så væsentligt er det imid-lertid, at man begrænser den øgede smittespredning blandt socialt udsatte,især danske og grønlandske mænd. I den forbindelse er der behov for øgetfokus på smitteopsporing og miljøundersøgelser hver gang man står over foret nyt tuberkulosetilfælde. Sundhedsstyrelsen er ved at opdatere vejledningom forholdsregler ved optræden af tuberkulose fra 1996 med henblik på klartat beskrive denne indsats, og afklare og definere ansvarlige og ansvarsområ-der.Når det er sagt, vil jeg gerne drøfte, om der bør tages yderligere initiativer forat opspore tuberkulose hos asylansøgere og andre nyankomne fra lande medhøj forekomst af tuberkulose. Jeg vil også meget gerne være med til at se på,om vi kan lade os inspirere af, hvad de gør i Norge, og her er det vigtigt, at viogså har fokus på andre nyankomne end asylansøgere og flygtninge, og at viafvejer en eventuel forstærket indsats rettes mod smitteopsporing hos nyan-komne i forhold til den samlede indsats i Danmark mod tuberkulose.Jeg mener derfor, at der er behov for at få belyst, om der er grundlag for atindføre øgede krav til tuberkulosescreening, inden vi tager stilling til, om vi iDanmark skal iværksætte yderligere initiativer for at opspore tuberkulose hosnyankomne eller risikogrupper bosat her i landet. Derfor har jeg også bedtSundhedsstyrelsen om, i samarbejde med regionerne og kommunerne, at be-skrive den nuværende indsats i forhold til opsporing af tuberkulose hos nyan-komne og hos risikogrupper bosiddende her i landet, med henblik på at pegepå behov for forbedringer af indsatserne, herunder fordele og ulemper ved enmere aktiv opsøgende indsats.