PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

16. oktober 2014

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Sagsbeh: Anne Bøgholm Wind

Sagsnr.: 2014-0032-1306

Dok.:

1181016

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 536 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 20. maj 2014.

Mette Frederiksen

Thomas Tordal-Mortensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 536 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og hvordan man i

vurderingen af, hvorvidt en syg udlænding skal tildeles huma-

nitært ophold, tager højde for, at der kan være sprogvanske-

ligheder, der umuliggør fastsættelsen af retvisende diagnoser.”

Svar:

Det fremgår af udlændingelovens § 9 b, stk. 3, at meddelelse af hel-

bredsbetinget humanitær opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen

fremlægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold. Det er i

forarbejderne til bestemmelsen præciseret, hvilke lægelige oplysninger der

er nødvendige for, at Justitsministeriet kan træffe afgørelse i sager om hel-

bredsbetinget humanitær opholdstilladelse.

På den baggrund fremsender ansøgeren typisk sin lægejournal fra den

sundhedsklinik, der er tilknyttet det asylcenter, hvor vedkommende er ind-

kvarteret, eller indhenter en lægelig udtalelse fra en privat praktiserende

speciallæge. Sådanne lægelige oplysninger vil Justitsministeriet som ud-

gangspunkt lægge uprøvet til grund ved vurderingen af, hvorvidt syg-

domskriteriet må anses for opfyldt.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, får asylansøgere og udlændinge

med ulovligt ophold her i landet under visse nærmere betingelser udgifter-

ne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen ud-

rejser eller udsendes.

Udlændingestyrelsen har om praksis vedrørende udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, bl.a. oplyst følgende:

”I praksis håndteres sundhedsbehandling mv. i første række af

indkvarteringsoperatørerne, dvs. Røde Kors og de kommunale

operatører. De ydelser, som en indkvarteringsoperatør skal le-

vere i forhold til sundhedsbehandling, fremgår af en kontrakt

mellem den enkelte indkvarteringsoperatør og Udlændingesty-

relsen om almen sundhedsbetjening, forebyggende sundheds-

ordninger for børn og unge og særlige social- og sundheds-

mæssige ydelser for asylansøgere m.fl. (kaldet sundhedskon-

trakten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge sundhedskontrakten honoreres operatøren, medmindre

andet er anført i kontrakten, for samtlige direkte og relevante

indirekte udgifter i forbindelse med varetagelse af de i kontrak-

ten beskrevne opgaver. Dette omfatter tolkeudgifter i forbin-

delse med sundhedsbehandling.

For så vidt angår den praktiske tilrettelæggelse af brugen af

tolke har Røde Kors oplyst følgende:

”Det fremgår af indkvarteringskontrakten mellem Udlændin-

gestyrelsen og Røde Kors, at Røde Kors er forpligtet til at stille

professionel tolkebistand til rådighed, hvor det er en forudsæt-

ning for, at beboerne kan modtage de ydelser, som Røde Kors

er forpligtet til at levere i henhold til kontrakten.

Røde Kors stiller nødvendig tolkning til rådighed for asylansø-

gere, der modtager sundhedsbehandling på Røde Kors’ klink-

ker på centrene og til behandling uden for centeret, med undta-

gelse af akut sundhedsbehandling, hvor behandling og evt.

tolkning varetages og betales af regionerne. Nødvendig tolk-

ning er den tolkning, der skal til, for at den[ne] sundhedsbe-

handling kan gennemføres. Det følger af Røde Kors’ interne

retningslinjer for bevilling af tolk til planlagt sundhedsbehand-

ling, at der kan bevilges tolk til medicinsk screening, sund-

hedssamtale, lægekonsultation, psykologsamtaler, speciallæge,

hospitalskonsultationer og lignende konkret formidling. For så

vidt angår parakliniske undersøgelser, bevilges der alene tolk,

hvor der er behov for speciel information, for at proceduren

kan gennemføres. Der bevilges som udgangspunkt ikke tolk til

tandlæge, optiker, fysioterapeut m.v. Endvidere bevilges der

ikke tolk til længevarende forløb, hvor forløbet bærer præg af

personlig eller social støtte. Det er indkvarteringsstedet, der re-

kvirerer tolk i forbindelse med sundhedsbehandling.

Såfremt en asylansøger har behov for tolkning i forbindelse

med sundhedsbehandling, bevilges dette efter ovennævnte

principper, og der benyttes alene professionelle tolke. Pårøren-

de betragtes ikke som egnede professionelle tolke, og det fore-

kommer derfor ikke, at en pårørende fungerer som tolk, når

principperne i retningslinjerne i øvrigt er opfyldt, med mindre

dette sker som følge af et ønske fra den asylansøger, som mod-

tager behandling. Uanset eventuelt ønske fra forældrene, be-

nytter Røde Kors ikke mindreårige børn som tolke.

Ønsker en behandler at benytte en anden type tolkning end

den, der tilbydes efter retningslinjerne, bestiller og betaler be-

handleren selv tolken. Røde Kors tilbyder efter behov vejled-

ning til eksterne samarbejdspartnere med henblik på at sikre, at

tolkningen forløber på en hensigtsmæssig måde for så vidt an-

går formidling og patientsikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke Røde Kors’ opfattelse, at asylansøgere i større om-

fang giver udtryk for, at de som følge af sprogvanskeligheder

ikke forstår, hvad der foregår i forbindelse med behandlings-

forløb eller lignende.”

Udlændingestyrelsen kan henholde sig til det af Røde Kors an-

førte samt oplyse, at klager over dårlig eller mangelfuld tolk-

ning i forbindelse med sundhedsbehandling ses at forekomme

yderst sjældent.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der

bl.a. har oplyst følgende:

”Sundhedspersoner har efter autorisationslovens § 17 pligt til

at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket i henhold til

Sundhedsstyrelsens praksis bl.a. indebærer en pligt til for

sundhedspersoner at forestå forsvarlig kommunikation med pa-

tienter, pårørende m.fl.

I forlængelse heraf kan det oplyses, at autorisationslovens § 17

udelukkende fastsætter sundhedspersoners faglige forpligtelser

ved udøvelsen af pågældendes virksomhed. Bestemmelsen om-

fatter derfor sundhedspersonens forpligtelser i behandlings-

sammenhænge og således ikke situationer, hvor sundhedsper-

sonen er ansat i en administrativ stilling.”