Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 27 juni 2014
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
Under henvisning til Folketingets Udvalg for Udlændinge og integrati-
onspolitiks brev af 13. maj 2014 følger hermed ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds endelige svar på spørgsmål
nr. 516 (UUI alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Sagsnr. 2014 -4377
Spørgsmål nr. 516:
”Kan
ministeren oplyse, hvordan Dragør kommune og Tårnby kommune får
skaffet tilstrækkelige boliger til de tildelte kvoteflygtninge, herunder om det
f.eks. sker ved opkøb af lejligheder og parcelhuse, om det sker ved at leje
sig ind hos private udlejere i lejligheder og parcelhuse? Og kan ministeren
oplyse, hvor mange kvoteflygtninge Dragør kommune og Tårnby kommune
modtog i henholdsvis 2011, 2012, 2013 og foreløbigt
i 2014?”
Svar:
Efter integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sna-
rest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbesty-
relsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til
kommunen efter lovens § 10.
Efter integrationslovens § 12, stk. 6, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen, indtil
det er muligt at anvise en permanent bolig, anvise flygtningen et midlertidigt
opholdssted.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at anvisningen sker efter en konkret
vurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre boligsøgendes
behov. Det fremgår endvidere, at der i en sådan vurdering vil skulle indgå