Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 2. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 509 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet et stillet
efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 509:
30. maj 2014
J.nr.
”Vil ministeren på baggrund af BEU alm. del – bilag 221, venligst oplyse, hvilke
ændringer regeringen planlægger at gennemføre, herunder om disse ændringer vil
give en forbedret adgang til ophold eller fortsat ophold i Danmark, såfremt en
kvinde på au pair-ordningen eksempelvis bliver gravid. Og kan dette, efter ministe-
rens opfattelse, åbne op for omgåelse af det oprindelige formål med au pair-
ordningen?”
Endeligt svar:
Som jeg orienterede Beskæftigelsesudvalget om ved et brev af 24. april 2014
(BEU, Alm. Del – bilag 221), vil regeringen tage initiativ til en justering af de op-
holdsmæssige regler for au pair-personer, der venter barn.
I efteråret 2013 blev der i pressen omtalt nogle eksempler på au pair-personer, som
under opholdet var blevet gravide og var gået under jorden for at føde i Danmark.
Jeg bad på den baggrund mine embedsmænd se på fornuftige løsninger, der kan
sikre ordnede forhold for kvinder, der bliver gravide under au pair-opholdet. Løs-
ningen skulle samtidig tage hensyn til det grundvilkår for et au pair-ophold, at au
pair-personen indtager en familiær stilling i værtsfamilien. Det vurderes at være
uforeneligt med, at au pairen selv har stiftet familie.
Regeringen vil derfor i de kommende forhandlinger af en modernisering af
au pair-området foreslå, at de opholdsmæssige regler for gravide au pair-
personer fremadrettet bliver følgende:
•
En au pair-person, der bliver gravid under opholdet, vil kun få sin
opholdstilladelse inddraget, hvis au pair-kontrakten opsiges af en af
parterne. Kan au pair-personen på grund af graviditeten ikke rejse
hjem, har den pågældende ret til at opholde sig i Danmark i op til to
måneder efter fødslen.
En au pair-person, der får barn under sit ophold som au pair, får ind-
draget sin opholdstilladelse. Den pågældende vil herefter have ret til
at opholde sig i Danmark i op til to måneder efter fødslen.
En au-pair ansøger vil blive meddelt afslag, såfremt den pågældende
venter barn.
•
•