Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1373144_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2014
Asyl- og Visumkontoret
Nicolai Winther
2014-0032-1285
1155253
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 502 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 28. april 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 502 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse, om - og i givet fald på hvilket grundlag
- FN kan pålægge Danmark ikke at udsende en afvist asylan-
søgere?”
Svar:
Danmark har tiltrådt en række FN-konventioner om menneskerettigheder.
I forhold til fire af disse konventioner har Danmark også accepteret en in-
dividuel klageadgang, hvorefter enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-
soner kan klage direkte til FN, hvis de mener, at den danske stat har kræn-
ket deres rettigheder efter en af de omhandlede konventioner.
Danmark har således accepteret individuel klageadgang i forhold til FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende proto-
koller, FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskriminati-
on, FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf og FN’s konvention om afskaffelse af al-
le former for diskrimination mod kvinder.
For hver af de nævnte konventioner er der nedsat en særlig klagekomité.
Afhængigt af hvilken konvention, klagen vedrører, behandles klager over
Danmark af enten FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskrimina-
tionskomité, FN’s Torturkomité eller FN’s Kvindekomité.
Klagekomitéernes udtalelser er ikke folkeretligt bindende, og komitéerne
kan ikke tilsidesætte eller ændre afgørelser, som er truffet af danske myn-
digheder. En klager er derfor forpligtet til at følge en afgørelse truffet af de
danske myndigheder, indtil de danske myndigheder måtte ændre afgørel-
sen.
Når en klage over Danmark indbringes for én af klagekomitéerne, kan den
pågældende komité imidlertid anmode Danmark om, at de danske myn-
digheder undlader at fuldbyrde en afgørelse i en national sag, indtil komi-
téen har færdigbehandlet klagesagen – en såkaldt anmodning om foreløbi-
ge foranstaltninger (”interim measures”). I praksis efterkommer de danske
myndigheder sådanne anmodninger.
Hvis en klage over Danmark f.eks. indbringes for FN’s Menneskeret-
tighedskomité af en afvist asylansøger, vil komitéen kunne anmode de
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
danske myndigheder om at undlade at fuldbyrde en beslutning om udsen-
delse af den pågældende klager, mens klagesagen behandles ved komitéen.
Det følger af regel nr. 92 i komitéens procedureregler, at komitéen kan gø-
re dette, hvis komitéen vurderer, at udsendelse af klageren vil kunne tilføje
denne uoprettelig skade (”irreparable damage”).
Tilsvarende følger af procedurereglerne for hver af de øvrige nævnte kla-
gekomitéer samt af den valgfri protokol til konventionen om afskaffelse af
alle former for diskrimination imod kvinder.
3