Spørgsmål nr. 492 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes i forlængelse af svar på UUI alm. del -spørgsmål 312 uddybe, under hvilke omstændigheder det ermuligt at afvise en asylansøger under henvisning til, at ved-kommende har begået kriminalitet i Danmark og er blevetidømt en fængselsstraf? Ministeren bedes herunder uddybe an-vendelse af udlændingelovens § 10 stk. 3, samt oversende etpar eksempler på sager, hvor § 10 stk. 3, er anvendt.”

Svar:

1.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 25. marts 2013 afspørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- ogIntegrationspolitik, følger det af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en asyl-ansøger, som har begået kriminalitet i Danmark under asylsagens behand-ling, er idømt en frihedsstraf og udvist med indrejseforbud, ikke kan få op-holdstilladelse efter lovens § 7, medmindre særlige grunde, herunder hen-synet til familiens enhed, taler derfor.Ved vurderingen af, om opholdstilladelse kan gives, skal der således fore-tages en proportionalitetsafvejning mellem de forhold, som taler imod op-holdstilladelse – navnlig grovheden af den begåede kriminalitet – og desærlige grunde, som taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse imøde-kommes. I afvejningen inddrages bl.a. overvejelser om udlændingens til-knytning til det danske samfund, herboende personer og hjemlandet, ud-lændingens alder og helbredstilstand, udvisningens konsekvenser for ud-lændingens herboende familiemedlemmer samt risikoen for, at udlændin-gen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet.

2.

En asylansøger, som meddeles afslag på asyl, skal udrejse frivilligt ellerudsendes af Danmark. Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlæn-ding imidlertid ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedvær-digende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttetmod videresendelse til et sådant land (refoulementsforbuddet).Det følger endvidere af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en asylansøger,der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke må udsendes til etland, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventi-onen nævnte grunde, eller hvor asylansøgeren ikke er beskyttet mod vide-2

resendelse til et sådant land. Dette gælder dog ikke, hvis asylansøgerenmed rimelig grund må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, el-ler hvis den pågældende efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelsemå betragtes som en fare for samfundet, jf. dog udlændingelovens § 31,stk. 1.

3.

For en nærmere gennemgang af praksis for anvendelsen af udlændinge-lovens § 10, stk. 3, kan der henvises til Flygtningenævnets formandskabs21. beretning fra 2012, kapitel 6, afsnit 6. Beretningen er tilgængelig påFlygtningenævnets hjemmeside www.fln.dk under ”publikationer og nota-ter”.