Spørgsmål nr. 477 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren oplyse, hvad den samlede udgift er for et årsophold for en person i de flygtningelejre, som Danmark ydertilskud til?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraUdenrigsministeriet, hvortil der henvises:”Der findes ikke opgørelser over de samlede udgifter for et årsophold for personer, der bor i flygtningelejre.I hver flygtningelejr er der mange FN-organisationer ogNGO’er, der hver især udfører en eller flere opgaver i relation tilflygtningene. Verdensfødevareprogrammet leverer fødevarer el-ler fødevarekuponer, UNICEF organiserer undervisningstilbudtil børnene i lejrene og vandforsyning, og FN’s Flygtningehøj-kommissariat har ansvaret for administration og beskyttelse ilejrene, samt ofte også for den samlede ledelse af lejrene, herun-der koordination af alle de involverede organisationer og myn-digheder. Alle FN-organisationer arbejder desuden sammen meden række NGO’er eller internationale bevægelser, der også spil-ler hver sin rolle i lejrene. Det kan f.eks. være Læger UdenGrænser eller Røde Kors, der ofte leverer sundhedsydelser, ellerDansk Flygtningehjælp, der ofte assisterer Flygtningehøjkom-missariatet med administration af lejrene. Dertil kommer værts-landets bidrag, som f.eks. kan være at stille politi og sikkerhedomkring lejrene til rådighed, samt jordarealer til etablering aflejre.Hver organisation løfter udgifterne til hver deres aktiviteter, sålangt som organisationen har midler til. Der er lavet minimum-standarder for f.eks. antal liter vand per person, antal toiletter pr.1.000 flygtninge osv., men FN-organisationerne og de humani-tære NGO’er har meget ofte ikke midler til at opfylde disse mi-nimumsstandarder. Har Verdensfødevareprogrammet f.eks. ik-ke tilstrækkelige midler fra donorer, må fødevarerationerne skæ-res ned.For at undgå, at der opstår store konflikter omkring flygtninge-lejrene, forsøger man hvor relevant og muligt at udvide lejrenesserviceydelser til de ofte meget fattige og underservicerede lo-kalsamfund, hvor lejrene er placeret. Børn fra lokalsamfundetgår måske i flygtningelejrens skole, eller de humanitære organi-sationer etablerer eller forbedrer uddannelsesinstitutioner i lo-kalsamfundet, så flygtningebørn kan gå i skole i lokalsamfundet.2

Denne praksis er fornuftig, men besværliggør yderligere udreg-ningen af hvad udgifterne pr. flygtning pr. år er.Endelig er det vigtigt at understrege, at udgifter til flygtningelej-re varierer fra land til land og nogle gange mellem forskelligeområder internt i et land. I nogle lande er der f.eks. behov for, atboliger i flygtningelejre kan modstå meget lave vintertemperatu-rer, og for vintertøj, varmeapparater, elektricitet m.m. Nogleflygtningelejre ligger i områder, hvor der er god infrastruktur,hvilket giver nem adgang til forsyninger af fødevarer, vand ogandre fornødenheder. Andre lejre ligger i områder med megetdårlige adgangsforhold, hvor det kan være nødvendigt at laveomkostningstunge flytransporter af fødevarer, medicin m.m. Inogle lejre kan der etableres brønde, i andre lejre må vand dag-ligt køres ind med tankbiler. Varierende sikkerhedssituationerresulterer også i varierende omkostninger. Udgifterne variererogså over tid. Omkostningerne i etableringsfasen af en ny lejr erf.eks. højere end omkostningerne i en allerede etableret lejr.Der laves ikke et samlet budget for en flygtningelejr, men hverorganisation kan oplyse, hvad deres organisation cirka har til rå-dighed pr. flygtning pr. år i forskellige lejre. F. eks. har FN’sFlygtningehøjkommissariat p.t. midler til at anvende ca. 1.100kr. (ca. 200 USD) i gennemsnit pr. flygtning pr. år til leveranceraf f.eks. lejradministration, koordination, tæpper, telte, registre-ring og beskyttelse i lejrene i Etiopien, Kenya, Burkina Faso ogThailand/Myanmar.Verdensfødevareprogrammet anvendte i 2013 f.eks. ca. 2.000kr. (ca. 360 USD) på at brødføde en flygtning i Jordan.”