PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 471 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil

ministeren oplyse merudgifterne ved at nedsætte den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid, så en asylsag i både Udlæn-

dingeservice og Flygtningenævnet var afgjort inden for hhv. 1,

2, 3, 4 og 5 måneder?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-

lysninger fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

”Der

er i medfør af Udlændingestyrelsens resultatkontrakt med

Justitsministeriet for 2014 fastsat et mål for den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for realitetssagsbehandlingen af asylsager i

Udlændingestyrelsen på maksimalt 50 dage i 2014.

Sagsbehandlingstiden i 2014 for de 90 pct. hurtigste af sagerne

udgør 52 dage pr. 3. juni. Udlændingestyrelsen bestræber sig her

i første halvdel af 2014 på at afvikle de ældste verserende sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager forventes

derfor at blive lavere for året som helhed end den hidtil realise-

rede.

Udlændingestyrelsen overtog pr. 2. maj 2013 visse opgaver i

den indledende asylfase fra politiet, jf. lov nr. 430 af 1. maj

2013. I Udlændingestyrelsens resultatkontrakt for 2014 er der

fastsat et nyt mål for en maksimal bruttobehandlingstid, der om-

fatter den samlede asylsagsbehandling fra indgivelse af en an-

søgning til afslutning af sagen i styrelsen, på tværs af de forskel-

lige sagsskridt og beslutninger der foretages i en asylsag. Målet

omfatter alle asylsager, herunder også sager der ikke asylsags-

behandles i Danmark, men hvor asylansøgeren overføres til et

andet EU-land, der er omfattet af Dublin-forordningen. Målet

omfatter asylansøgninger indgivet efter ikrafttræden af den nye

procedure pr. 2. maj 2013.

Målet er en gennemsnitlig maksimal bruttosagsbehandlingstid

på 80 dage. Bruttosagsbehandlingstiden for ansøgninger indgi-

vet fra og med 2. maj 2013 udgjorde 83 dage pr. 26. maj 2014

for så vidt angår sager, som er afgjort eller på anden måde af-

sluttet i 2014. Tallet er foreløbigt, opgjort på baggrund af konso-

liderede registreringer i udlændingemyndighedernes elektroni-

ske sagsbehandlingssystem og udlændingeregisteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved at overholde målet om en maksimal bruttosagsbehandlings-

tid på 80 dage sikrer Udlændingestyrelsen en sagsbehandlings-

tid, der er så lav, som det skønnes muligt på det foreliggende

grundlag.

Det skyldes, at der er en række nødvendige sagsbehandlings-

skridt ved behandlingen af asylansøgninger, og at visse sagsbe-

handlingsskridt kan forlænge sagsbehandlingen betydeligt.

Asylansøgerens identitet skal således registreres hos politiet, re-

levante dokumenter skal oversendes til Udlændingestyrelsen, og

der skal berammes en samtale i Udlændingestyrelsen med tolke-

bistand. Det kan være nødvendigt at indkalde asylansøgeren til

flere samtaler i Udlændingestyrelsen for at få uddybet asylmoti-

vet eller give asylansøgeren lejlighed til at redegøre for nye op-

lysninger. Lovligt frafald til samtalerne på grund af sygdom el.

lign. kan forlænge sagsbehandlingen.

I cirka en tredjedel af sagerne anmoder Udlændingestyrelsen en

anden medlemsstat i EU om at overtage eller tilbagetage den

pågældende asylansøger, ligesom Udlændingestyrelsen modta-

ger anmodninger fra andre medlemsstater om at tilbagetage eller

overtage asylansøgere. Ved anmodninger til andre medlemssta-

ter skal Udlændingestyrelsen afvente udløbet af en høringsfrist

på mindst 14 dage og i visse tilfælde 60 dage. Uenighed om,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning, kan forlænge sagsbehandlingen yderligere.

Ved behandlingen af ansøgninger fra uledsagede mindreårige

asylansøgere skal Udlændingestyrelsen udpege bisiddere og

eventuelt iværksætte aldersundersøgelser.

Ved behandlingen af asylansøgninger kan der endvidere være

behov for at indhente en sprogtest, supplerende oplysninger fra

udlandet eller ægthedsvurderinger af dokumenter, hvilket kan

forlænge sagsbehandlingen betydeligt. Udlændingestyrelsen skal

endvidere overholde forvaltningslovens regler om partshøring

mv. ved indhentelse af nye oplysninger.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet

med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som

journaliserings - og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige

statistiksystemer.”

Flygtningenævnet har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet

er et uafhængigt domstolslignende organ.

Der er til asylsagsbehandlingen i nævnet knyttet en række sags-

behandlingsskridt af retssikkerhedsmæssig karakter. Disse sags-

behandlingsskridt følger blandt andet af nævnets pligt til at dra-

ge omsorg for sagens oplysning, jf. udlændingelovens § 54, for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valtningslovens bestemmelser om partshøring og kontradiktion

og adgangen til en beskikket advokat, jf. udlændingelovens §

55, stk. 1, herunder princippet om det fri advokatvalg, der inde-

bærer, at ansøgeren som udgangspunkt selv kan vælge sin advo-

kat.

Hertil kommer planlægningen og afviklingen af møderne i

Flygtningenævnet, hvor de fem medlemmer af det konkrete

nævn træffer afgørelse i typisk tre asylsager pr. nævnsmøde, på

baggrund af en mundtlig forelæggelse af sagen og en omfattende

skriftlig forberedelse af sagen. Ud over nævnets medlemmer

deltager i møderne en sekretær, en tolk, en repræsentant for Ud-

lændingestyrelsen og den beskikkede advokat, som inden mø-

dets afholdelse skal have haft lejlighed til at holde møde med sin

klient og herefter affatte et skriftligt indlæg, som tillige indgår i

grundlaget for nævnets vurdering af sagen.

Det er Flygtningenævnets opfattelse, at det under iagttagelse af

de oven for nævnte sagsbehandlingsskridt og procedurer, ikke

vil være praktisk muligt yderligere at nedbringe den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid væsentligt.

Flygtningenævnet kan for en god ordens skyld endvidere oplyse,

at nævnet løbende har haft fokus på at effektivisere sagsbehand-

lingen i nævnet og løbende gennemgår procedurerne og de en-

kelte sagsskridt for at sikre, at sagerne afvikles på den mest op-

timale måde. Flygtningenævnet har blandt andet gennemført en

række LEAN- og resultatstyringsaktiviteter, der har været med-

virkende til at nedbringe sagsbehandlingstiden for asylsager un-

der behandling i

nævnet.”

Som det fremgår af ovenstående oplysninger fra Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnet, vil det ikke være realistisk at opnå en gennemsnitlig

sagsbehandlingstid, der er væsentligt lavere end de fastlagte målsætninger

på området. Det skyldes, jf. ovenfor, at der er en række nødvendige sags-

behandlingsskridt af retssikkerhedsmæssig karakter, der ikke kan skæres

væk. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil således også fremover

være et resultat af en række ukomplicerede sager med en ganske kort sags-

behandlingstid og en række mere komplicerede sager, hvor det er nødven-

digt at foretage en høring, ægthedsvurdering eller lignende, med en væ-

sentlig længere sagsbehandlingstid.