Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1375288_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
28. maj 2014
Kontor: Økonomistyringskontoret
Sagsbeh: Maria Larsen/Ulrik Tir-
sted Zeuthen
Sagsnr.: 2014-0032-1262
Dok.:
1144814
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 470 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 11. april 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at Rigspolitiet ikke
længere holder styr på, hvor mange afviste asylansøgere, der
forsvinder i Danmark på vej til hjemsendelsen, og kan ministe-
ren i givet fald oplyse, hvad der ligger til grund for denne be-
slutning samt oplyse, om der er planer om at opdatere tallene
over afviste asylansøgere, der forsvinder i Danmark på vej til
hjemsendelsen, og om ministeren i så fald vil oversende disse
tal til udvalget?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at Rigspolitiet har de oplysninger, der
er nødvendige for at sikre, at afviste asylansøgere bliver sendt ud af landet
hurtigst muligt.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlænding,
der får afslag på en ansøgning om asyl, skal udrejse af landet.
Udrejser udlændingen ikke inden for den fastsatte frist for fri-
villig udrejse, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. lovens §
30, stk. 2.
Asylansøgere, der har modtaget endeligt afslag om asyl, beteg-
nes som værende i udsendelsesposition. Afviste asylansøgere i
udsendelsesposition vil kun helt undtagelsesvis være frihedsbe-
røvet. Langt hovedparten vil være indlogeret i indkvarterings-
systemet.
Antallet af afviste asylansøgere i aktuel udsendelsesposition
ændrer sig løbende på grund af tilgangen af nye personer og
afgangen af personer, som forlader indkvarteringssystemet,
herunder navnlig i forbindelse med udsendelse/udrejse.
Rigspolitiet opererer med fire udrejsekategorier. En udsendelse
kan ske som ledsaget, hvor politipersonale følger udlændingen
– typisk med fly – ud af Danmark til hjemlandet eller en tran-
sitdestination. Udsendelsen kan endvidere ske som påset, hvor
politipersonale er til stede og overværer, at udlændingen stiger
ombord på eksempelvis et fly ud af landet. Selv udrejst omfat-
ter de tilfælde, hvor der på anden måde er tilvejebragt sikker
viden om, at udlændingen er udrejst.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den sidste udrejsekategori er ’skønnet udrejst’. Skønnet udrejst
omfatter de situationer, hvor udlændingen ikke kan træffes på
indkvarteringsstedet af Rigspolitiet eller meldes forsvundet af
indkvarteringsoperatørerne. I disse tilfælde efterlyser Rigspo-
litiet den pågældende i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
og i Det Centrale Kriminalregister (KR) med et såkaldt ”spær-
rekort”. Herved bliver landets politikredse gjort opmærksom
på, at den pågældende har Rigspolitiets interesse i en udsendel-
sessag, og kredsene vejledes om, at de ved antræffelse af ud-
lændingen skal kontakte Rigspolitiet med henblik på en aftale
om den videre sagsbehandling. En tilsvarende procedure føl-
ges, hvis udlændingen ikke giver møde efter tilsigelse til en af-
høring/udrejsekontrol eller til en planlagt og typisk påset udrej-
se, og politiets undersøgelser viser, at udlændingen ikke (læn-
gere) er til stede på indkvarteringsstedet.
Kategorien ’skønnet udrejst’ er således baseret på en formod-
ning om, at en udlænding, der ikke længere er til stede på ind-
kvarteringsstedet og/eller ikke er mødt hos politiet efter tilsi-
gelse, selv er udrejst af landet i overensstemmelse med den
grundlæggende pligt hertil. Der er imidlertid ikke – som ved de
øvrige tre udrejsekategorier – sikkerhed for, at udrejsen er sket.
Usikkerheden i forhold til kategorien ’skønnet udrejst’ påvir-
kes endvidere af, at en del af de personer, som skønnes udrejst,
efterfølgende dukker op igen her i landet, enten ved at de selv
retter henvendelse til indkvarteringsstedet eller politiet. Det fo-
rekommer endvidere, at sådanne udlændinge bliver antruffet af
politiet i forbindelse med kriminalitet eller politiets kontrol-
virksomhed på udlændingeområdet. De vil dermed, hvis de ud-
sendes af politiet, blive registreret som en udsendelse, eller
hvis de på ny forsvinder tælle med endnu engang i kategorien
’skønnet udrejst’.
Baggrunden for ikke længere at offentliggøre opgørelsen over
’skønnet udrejste’ er således, at opgørelsen er behæftet med
betydelig usikkerhed og en vis risiko for at overvurdere antal-
let af udrejste asylansøgere.
Rigspolitiets skønsmæssige opgørelser anvendes derfor alene
som et arbejdsredskab i forbindelse med den interne styring i
Justitsministeriet.”
3