PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. september 2014

Udlændingekontoret

Merete Milo

2014-0032-1252

1175080

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til

justitsministeren den 8. april 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Anders Herping Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren – med bidrag fra andre relevante ministerier –

oversende udvalget en status over, hvordan det går med opfyl-

delsen af regeringsgrundlaget på udlændinge- og integrations-

området.”

Svar:

Regeringen har gennemført langt størstedelen af de initiativer på udlæn-

dingeområdet, som indgår i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 – ”Et

Danmark, der står sammen”.

Det overordnede formål med ændringerne er i vidt omfang at skabe en ny

balance i integrations- og udlændingepolitikken. Det er regeringens hold-

ning, at udlændingepolitikken skal fremme integrationen. Regeringen øn-

sker, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal være en del af det dan-

ske samfund, og at de skal mødes med rimelige og gennemskuelige krav.

Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes de nye ægtefællesammenfø-

ringsregler. Pointsystemet, som skabte en unødig barriere for adgangen til

at få en ægtefælle her til landet, er afskaffet. Det samme gælder gebyrerne

på familiesammenføringsområdet. Tilknytningskravet og 24-årsreglen er

ført tilbage til det, der var gældende før indførelsen af pointsystemet, den

økonomiske sikkerhedsstillelse er nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr., og

28-årsreglen er ændret til en 26-årsregel. Desuden er fortsat ophold som

ægtefællesammenført gjort betinget af bestået danskprøve, således at ægte-

fællesammenførte har et klart og enkelt incitament til løbende og målrettet

at lære dansk og dermed få et godt grundlag for deres integration.

De ændrede regler om familiesammenføring med børn er også udtryk for,

at regeringens udlændingepolitik understøtter integrationen. Der er indført

en aldersgrænse, der betyder, at grundlaget for en vellykket integration ik-

ke længere skal vurderes, hvis barnet er under 8 år. Det er regeringens op-

fattelse, at små børn må formodes at have gode muligheder for integration,

og at den tidligere ordning udgjorde en unødvendig hindring til skade for

integrationen. Selve vurderingen er også ændret. Bl.a. lægges der nu større

vægt på, om forælderen i Danmark selv er godt integreret og dermed vil

kunne hjælpe barnet til en god integration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet eksempel på, at regeringens udlændingepolitik understøtter inte-

grationen, er de ændrede regler om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Regeringen ønsker, at udlændinge, som aktivt og efter bedste evne gør en

indsats for en vellykket integration, skal have en reel mulighed for at opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse. Derfor er pointsystemet afskaffet, og

med det nye krav om 5 års ophold er der fastsat en realistisk tidsramme for

opfyldelse af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Selvfor-

sørgelse og danskkundskaber, der er udtryk for, at man er velintegreret i

det danske samfund, er stadig en forudsætning for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse, men nu indgår også uddannelse ved vurderingen af be-

skæftigelseskravet. Herved styrkes incitamentet til at tage en uddannelse

og muligheden for en vellykket integration.

Regeringen ønsker endvidere, at udlændinge, der har boet i Danmark i fle-

re år, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere.

Derfor har regeringen indgået en ny aftale om indfødsret. Aftalen – som

fastlægger de generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af

lovforslag om indfødsrets meddelelse – indebærer bl.a., at kravet om

danskkundskaber er ændret, således at ansøgere alene skal bestå danskud-

dannelsernes prøve i Dansk 2 eller en af de i aftalen nærmere angivne prø-

ver. Ansøgere skal endvidere bestå en ny statsborgerskabsprøve, der væg-

ter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder bor-

gerne i et moderne samfund. Herudover er selvforsørgelseskravet lempet,

således at ansøgere skal have været selvforsørgende i 2 �½ år inden for de

seneste 5 år mod tidligere 4 �½ år inden for de seneste 5 år.

Justitsministeriet kan endvidere nævne, at Folketinget har vedtaget rege-

ringens lovforslag om at give unge udlændinge, som er født og opvokset i

Danmark, mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsret

ved at afgive erklæring herom. Det er som udgangspunkt en betingelse for

at kunne benytte erklæringsadgangen, at den unge har aflagt folkeskolens

afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit

på mindst 02. Erklæringsadgangen giver således velintegrerede unge, som

har kendskab til det danske samfund og det danske sprog, mulighed for at

opnå dansk indfødsret tidligere end hidtil og på en både enkel og hurtig

måde.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale om at acceptere dobbelt

statsborgerskab. Aftalen indebærer, at danske statsborgere fremover vil

kunne bevare deres danske statsborgerskab, selvom de bliver statsborgere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et andet land. Udlændinge, der bor i Danmark, vil heller ikke skulle give

afkald på deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborge-

re. Justitsministeren vil i efteråret 2014 fremsætte et lovforslag, som for-

ventes at træde i kraft i sommeren 2015.

Retsstillingen for voldsramte ægtefællesammenførte er forbedret. I forbin-

delse med spørgsmålet om inddragelse af en opholdstilladelse, hvor samli-

vet er ophævet som følge af vold mod udlændingen eller dennes barn, skal

det ikke længere tillægges betydning, at udlændingen kun har opholdt sig

her i landet i kortere tid. Derimod skal det tillægges betydelig vægt, om

udlændingen har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i Danmark.

Folketinget har endvidere vedtaget regeringens lovforslag om at forlænge

refleksionsperioden fra 100 til 120 dage som led i bekæmpelsen af handel

med kvinder inden for blandt andet sexindustrien. I refleksionsperioden får

ofrene særlige indkvarteringstilbud, mulighed for udvidet sundhedsbe-

handling og psykologisk og socialpædagogisk hjælp efter behov. Der er i

den forbindelse også indført en selvstændig bestemmelse i udlændingelo-

ven, hvorefter der kan gives midlertidig opholdstilladelse til en udlænding,

hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller rets-

forfølgningsmæssige hensyn.

Regeringen har også sikret en ordentlig og anstændig behandling af asyl-

ansøgere, herunder børnefamilier og uledsagede mindreårige asylansøgere,

mens de er i Danmark. Der er således skabt adgang til, at asylansøgere kan

arbejde og bo uden for asylcentrene. Herved bygges asylansøgere op som

mennesker og får flere kompetencer, således at de får lettere ved at inte-

grere sig i Danmark, hvis de får asyl, ligesom det skaber bedre forudsæt-

ninger for at reetablere sig i hjemlandet.

Hertil kommer ophævelsen af kravet om integrationspotentiale i forbindel-

se med udvælgelse af kvoteflygtninge, således at der fremover i stedet

lægges vægt på den enkelte flygtnings behov og forventninger sammen-

holdt med de vilkår og tilbud, som det danske samfund vil kunne give den

pågældende.

Justitsministeriet kan herudover nævne ændringen af visumreglerne med

det formål at styrke det danske turisterhverv og danske virksomheders for-

retningsmuligheder – der er således bl.a. indført en akkrediteringsordning

for forretningsrejsende og overdraget afslagskompetence til de danske re-

præsentationer – samt oprettelsen af Udlændingenævnet, der virker som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klageinstans på en række områder, bl.a. i sager om familiesammenføring,

og udvidelsen af Flygtningenævnet.

Justitsministeriet har indhentet udtalelser fra Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet vedrø-

rende status på integrationsområdet.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har op-

lyst følgende:

”

Regeringens

overordnede integrationspolitik

Regeringen offentliggjorde i november 2012 sine visioner for

integrationspolitikken ”En styrket integrationspolitik” med 7

indsatsområder for at styrke integrationsindsatsen. Det drejer

sig om at:



Styre integrationsindsatsen bedre og have mere integration for

pengene

Styrke modtagelsen af nyankomne udlændinge med klarhed

over rettigheder og pligter

Sikre, at flere nydanskere kommer i beskæftigelse

Løfte nydanske børns resultater i skole og uddannelse

Styrke medborgerskab, lige muligheder og ligestilling mellem

kønnene og bekæmpe social kontrol og parallelle retsopfattel-

ser

Vende udviklingen i de udsatte boligområder

Forebygge at nydanske børn og unge bliver marginaliserede og

i nogle tilfælde havner i kriminalitet.

Regeringen finder, at holdbare løsninger på integrationsudfor-

dringerne i stor udstrækning skal findes ved at styrke fokus på

integrationsopgaven i kommunernes generelle indsatser. Det

betyder fx, at indvandrerbørns skoleresultater skal løftes i den

danske folkeskole, og at arbejdsmarkedsdeltagelsen skal styr-

kes via den generelle beskæftigelsesindsats, hvor der tages ud-

gangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og behov og ik-

ke borgerens etniske baggrund.

Regeringen har igangsat en række generelle reformer, fx re-

form af folkeskolen, erhvervsuddannelses-reformen, reform af

førtidspensions- og fleksjobordningen og en reform af kon-

tanthjælpssystemet, som alle vil bidrage positivt til at løfte in-

tegrationen af borgere med flygtninge- eller indvandrerbag-

grund.

Herudover har regeringen igangsat en række mere målrettede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsatser i forhold til særlige integrationsudfordringer. På Mi-

nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds

område er der bl.a. lanceret en national handlingsplan om be-

kæmpelse af æresrelaterede konflikter og en national strategi i

forhold til parallelle retsopfattelser med en lang række konkre-

te initiativer. Desuden er der indført integrationsplaner og hel-

bredsundersøgelser for nyankomne flygtninge og deres fami-

liemedlemmer, ligesom regeringen har taget initiativ til at styr-

ke repatrieringsordningen.

National strategi mod æresrelaterede konflikter

Regeringen har efter aftale med satspuljepartierne lanceret en

national strategi mod æresrelaterede konflikter i juli 2012, der

indeholder mere end 30 konkrete initiativer, som skal modvir-

ke æresrelaterede konflikter. Strategien har fokus på seks ho-

vedområder; samarbejde mellem myndigheder og myndighe-

der og organisationer, opkvalificering af fagfolk, en særlig ind-

sats mod genopdragelsesrejser, støtte til de unge, forebyggelse,

oplysning og holdningsbearbejdning samt viden og forskning.

De fleste initiativer er udmøntet, og den resterende del er under

udmøntning.

Regeringens nationale integrationsbarometer

Regeringen lancerede i november 2012 et nationalt integrati-

onsbarometer, som viser ni mål for integrationen. Integrations-

barometeret viser således løbende, hvordan det går med inte-

grationen i forhold til arbejde, uddannelse, danskkundskaber,

medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsør-

gelse, udsatte boligområder og kriminalitet. Alle indikatorer i

integrationsbarometeret opdateres én gang årligt, og en række

af indikatorerne opgøres også på kommunalt niveau.

Strategi mod parallelle retsopfattelser

Regeringen har udarbejdet Strategien mod parallelle retsopfat-

telser – opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med

religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, som blev offentlig-

gjort i november 2012. Strategien består af i alt 15 initiativer

vedrørende oplysning til trossamfund, opkvalificering af fag-

folk, direkte støtte til borgere og lovgivningsinitiativer. Som

led i udmøntningen af strategien er der bl.a. gennemført æn-

dringer af både straffeloven og udlændingeloven.

Kortlægning af antidemokratiske- og ekstremistiske miljøer

Arbejdet med den landsdækkende kortlægning af antidemokra-

tiske og ekstremistiske miljøer, der udføres af SFI, blev igang-

sat i begyndelsen af 2013, efter aftale med satspuljepartierne i

forbindelse med satspuljeaftalen for 2012. Formålet med kort-

lægningen er at få mere viden om de lokale udfordringer, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed i højere grad kunne målrette den lokale forebyggende

indsats. Kortlægningen er opdelt i politikredse. En samlet

landsdækkende rapport med perspektiveringer for en forebyg-

gende indsats forventes at foreligge i sensommeren 2014.

National anti-diskriminationsenhed

I oktober 2013 lancerede regeringen en national anti-

diskriminationsenhed, der har til formål at mindske etnisk dis-

krimination og styrke den etniske ligebehandling både inden

for og uden for arbejdsmarkedet. Enheden skal blandt andet

gennemføre en kortlægning af omfanget og karakteren af dis-

krimination i forhold til nydanskere, gennemføre kampagner

samt koordinere lokale tiltag i kommuner og på arbejdsmarke-

det.”

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst følgende:

”

Regeringen

(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socia-

listisk Folkeparti), Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti indgik den 10. juni 2013 aftale om nye kriterier for sær-

ligt udsatte boligområder.

Af aftalen fremgår det, at det til stadighed skal måles, om ind-

satsen i de særligt udsatte boligområder virker. Til brug for

dette opgøres der en årlig liste over boligområder, som opfyl-

der 5 definerede kriterier for deres udsathed. De fem kriterier

dækker beskæftigelse, integration, tryghed, uddannelse og ind-

komst.

I forhold til den tidligere afgrænsning af udsatte boligområder,

giver de nye kriterier grundlag for en mere aktuel og mere

bredspektret udvælgelse af boligområder, ligesom kriterierne

kan være retningsgivende for indsatsen i de udsatte boligområ-

der. Listen over udsatte boligområder efter de nu fem gælden-

de kriterier offentliggøres hvert år den 1.december.

Med aftalen af 10. juni 2013 blev der endvidere skabt bedre

mulighed for boligorganisationer til at skride ind over for leje-

re, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere.

Ovenstående ændringer er gennemført ved lov nr. 1609 af 26.

december 2013 om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ny

definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om

lejere).

I forhold til det boligsociale arbejde i udsatte boligområder kan

det oplyses, at der er igangsat en række partnerskaber mellem

stat, kommuner og boligorganisationer, der skal sikre en hel-

hedsorienteret og koordineret indsats for at reducere antallet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsatte boligområder.

Konkretiseringen af nævnte partnerskaber sker med afsæt i

pulje på 30 mio.kr. for perioden 2013-14 til en helhedsoriente-

ret boligsocial indsats afsat fra satspuljen for 2013 samt en pul-

je på 38 mio.kr. for perioden 2014-2017 til en styrket koordi-

nering i udsatte boligområder afsat fra satspuljeaftalen for

2014.

Endelig er der med puljen styrket indsats for økonomisk van-

skeligt stillede børn i udsatte boligområder afsat 25 mio.kr.,

der skal understøtte kommunernes indsats for at skabe mere li-

ge muligheder for børn, som vokser op i særligt udsatte bolig-

områder i familier med økonomiske vanskeligheder.”

Beskæftigelsesministeriet har bidraget med følgende:

Regeringsgrundlag:

”Åbenhed over for udlandet

Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder,

globaliseringen giver os. Regeringen vil satse målrettet på at

forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder

og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Regeringen vil

derfor styrke den internationale rekruttering og blandt andet

forbedre modtagelsen af medrejsende familier og ægtefæller

samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er

her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af

internationale skoler.”

Status:

Regeringen kom i april 2014 med et udspil til en reform af in-

ternational rekruttering. Reformen skal bl.a. sikre, at det bliver

lettere og hurtigere for virksomheder og uddannelsesinstitutio-

ner at rekruttere højtkvalificerede udlændinge fra tredjelande

bl.a. via en ny fast track-ordning. Danmark skal også være

bedre til at tiltrække og fastholde internationale studerende, og

reformen indeholder derfor bla. et forslag om et etablerings-

kort, der giver internationale dimittender fra videregående ud-

dannelser ret til at arbejde 2 år i Danmark. Ligeledes skal mod-

tagelse og fastholdelse af udenlandske medarbejdere og deres

familie styrkes bl.a. ved, at der oprettes flere internationale

grundskolepladser, og at myndigheder vejleder bedre på en-

gelsk. Samtidig indgår det som et væsentligt element i refor-

men, at udlændinge, som flytter til Danmark for at søge arbej-

de, skal behandles ordenligt. Det skal være klart og tydeligt for

udenlandske arbejdstagere, hvilke løn- og ansættelsesvilkår der

gælder på det danske arbejdsmarked.

Regeringsgrundlag:

”Flere indvandrere i arbejde – færre på offentlige ydelser –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ingen i fattigdom

Fattigdommen er steget i Danmark, ikke mindst for indvandre-

re og efterkommere.

De særlige ydelser, herunder starthjælpen, er en væsentlig år-

sag. En families fattigdom går særligt ud over børnene, der

hæmmes i deres deltagelse i det almindelige hverdagsliv. Der-

for vil regeringen afskaffe de lave sociale ydelser.

Flere skal klare sig uden offentlig forsørgelse. Det er regerin-

gens mål, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere kom-

mer i arbejde inden år 2020. Det skal ske ved en bred vifte af

arbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre og hurtigere

hjælp til kontanthjælpsmodtagere, bl.a. kontanthjælpsjobs,

målrettede og bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse

af jobpakker og partnerskaber med erhvervslivet samt nye mo-

deller, der kombinerer arbejde og uddannelse.”

Status:

For så vidt angår regeringens initiativer for integration af

flygtninge, indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet

henvises til Beskæftigelsesministeriets redegørelse for indsat-

ser over for målgruppen i forbindelse med besvarelsen af UUI

spørgsmål 337 (alm. del). FT-samling 2013-14.”

Undervisningsministeriet har henvist til vedlagte skema.